Splid blandt danske ultra-nationalister fører til at svenske, norske og engelske anti-muslimer overtager styringen i Danish Defence League. Danskerne er blevet sat under administration for at undgå yderligere splittelse, vurderer researchgruppen Redox.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 10. januar 2012
Emneord
· Yderste højre
Kort før nytår forlod fire afdelinger og flere end 25 medlemmer Danish Defence League i protest mod deres egen talsperson, Bo Vilbrand, og et andet ledelsesmedlem, som beskyldes for udemokratiske metoder og underslæb.
Splittelsen har medført at den anti-muslimske gruppes hjemmeside for få dage siden er blevet lukket og deres Facebook-side nedlagt.
Fredag den 6. januar annoncerede den engelske moderorganisation English Defence League, at man bakker op om udbryderne, og nu har oprettet The Official Danish Defence League, for at samle tropperne.
Læs artiklen »Danske højre-ekstreme i totterne på hinanden« hos BT.
Læs artiklen »Danish Defence League-ledere udsat for kup« hos ProjektAntifa.
Talspersonen for den nystiftede The Official Danish Defence League er bodybuilderen Kasper Mortensen, som også er leder af gruppens afdeling i Sønderjylland.
Han har tidligere gjort sig bemærket, da han efter afdelingens første møde offentliggjorte et gruppebillede, hvor medlemmerne lod sig fotografere med slagvåben.

Kasper Mortensen er i dag også blevet ansvarlig for gruppens Facebook-side, der fungerer som talerør for The Official Danish Defence League.
Trods en erklæret ambition om at være et forsvarsværn for danske værdier, så er fire af sitets syv administratorer udlændinge.
Efter den interne splittelse før jul er to englændere med tæt forbindelse til English Defence League samt en svensker og en nordmand fra organisationens søsterafdelinger sat ind for at holde snor i begivenhederne.
– Danish Defence League er blevet sat under en form for administration af resten af deres bevægelse, og det skal blive spændende at se om det vil forhindre fremtidige konflikter i at blusse op, siger en anonym talsperson for researchgruppen Redox til Modkraft, som er bekendt med den pågældendes identitet.
Et andet medlem af administrationsgruppen hos The Official Danish Defence League er danske Philip Traulsen.
Han er et centralt medlem af den højreekstremistiske forening Danmarks Nationale Front, der samler tidligere medlemmer af det voldelige Dansk Front-netværk og det nazistiske Blood And Honour.

Philip Traulsen deltog selv i en koncert i Ammitsbøl Forsamlingshus den 5. april 2008 arrangeret af Blood And Honour, oplyser researchgruppen Redox.
Danish Defence League blev stiftet i august 2010, som en del af et hastigt voksende anti-muslimsk netværk med udgangspunkt i England.
Bevægelsen har afdelinger i flere europæiske lande og kæmper imod islams indflydelse i Vesten med gade-aktioner og demonstrationer.
English Defence League blev for alvor kendt, da den norske massemords-anklagede Anders Breivik i et manifest nævnte bevægelsen som sit forbillede.
Læs artiklen »Breivik og den ensomme ulvs flok« hos Information.
Officielt tager English Defence League og deres nationale undergrupper afstand fra både vold og racisme, men bevægelsen er gentagne gange blevet sat i forbindelse med hooligans og højreekstremister.
Den danske afdeling er mest kendt for en række symbolske aktioner, der har fået forholdsvis stor medieomtale.
Senest en demonstration i Herning sammen med deres nærmeste allierede i gruppen Stop Islamiseringen af Danmark, og før det, en natlig banneraktion mod en moské i Næstved samt nedgravningen af en død gris ved et kommende muslimsk gravsted.
Læs artiklen »Fremmedfjendske grupper vil slå plat på Gullestrup-voldtægt« hos Modkraft.
Læs artiklen »Facebook-patrioter går på gaden i Danmark« hos Modkraft.
Ny linkbox med baggrund og orientering om Kurdistan og den kurdiske kamp (især i Tyrkiet) for selvstændighed, menneskerettigheder og medie-frihed.
Filmatisering fra 2005 af John Le Carrés roman om medicinalindustrien i Afrika, onsdag 22. februar, 16.30 i Cinemateket.
Se links på X-ray
Kritisk Debat
Med artikler om krisens karakter og dens politiske udfordringer.
Arbejderhistorie
Tidsskriftet har lagt tre numre fra 2010 online,
I februar 1927 døde det kultur- radikales stamfar Georg Brandes.
Se linksamling på Tidslinjen
Anmeldelser, debat og interviews om Ilan Pappes bog (nu på dansk) om fordrivelsen af palæstinenserne.
20. februar | Per Mortensen (1924-2012) - alias »Tom« - var sød og mild, men også bestemt og ikke uden uoverensstemmelser med én og anden gennem sit lange liv.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
22. februar | De strejkende på et græsk stålværk er blevet symbol for folkets kamp mod afviklingen af det græske samfund. De fortjener vores støtte!
16. februar | Hvad er det egentlig, programmer som X-factor leder efter? Og hvorfor finder de det aldrig?
22. februar | 18:05