Ny bog afslører, hvordan CIA trak i trådene, når danske socialdemokratiske fagforeningsmænd under den kolde krig gik til kamp mod kommunister.
Af Ulrik S. Kohl - 27. januar 2012
Emneord
· Arbejde
Danske arbejdere samler ind til græske kolleger
Byggefolk på gaden med gratis tilbud
Top-bossen i dansk fagbevægelse under den kolde krig, Eiler Jensen, var et villigt redskab i USA’s efterretningstjeneste CIA’s planer.
Han bidrog sammen med andre ledende danske socialdemokrater aktivt til at sprænge den internationale fagbevægelse som et led i kampen mod kommunismen.
Og ved mindst et tilfælde var fordækte amerikanske penge blandet ind i en socialdemokratisk propagandaudgivelse.
Det afslører den nye bog »Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse«, som udkommer fredag den 27. januar. Manden bag bogen er Dino Knudsen, som er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, og forsker i arbejderbevægelsens historie.
Læs Jens Kristian Jensens anmeldelse af bogen på Modkraft.
– Man får det indtryk i den offentlige debat, at Danmark kun blev påvirket fra Øst under den kolde krig, tænk bare på Ole Sohn-sagen. Men allerstørst var påvirkningen fra Vest, særligt fra USA som brugte dansk fagbevægelse til at få Danmark integreret i NATO, siger Dino Knudsen til Modkraft.
Ifølge historikeren er der en parallel mellem hvordan sovjetiske penge var blandet ind i det kommunistiske DKP’s forlagsvirksomhed, og hvordan fordækte amerikanske penge indgik i en højtprofileret socialdemokratisk udgivelse – i mindst ét tilfælde.

CIA trak nemlig i trådene, da det socialdemokratiske forlag Fremad i 1952 udgav bogen »Stalins slavelejre« i 50.000 eksemplarer. Selvom bogens emne var Sovjet, var målet med udgivelsen at bryde danske pacifisters modstand mod dansk medlemskab af NATO.
Ifølge Dino Knudsen sørgede det socialdemokratiske forlag for at dække over, at finansieringen kom fra USA.
– Både Moskva og Washington kæmpede om at opnå indflydelse over den europæiske fagbevægelse, forklarer forfatteren.
Dino Knudsen mener, at det første offer for magtkampen mellem Øst og Vest var selve enhedstanken i den internationale arbejderbevægelse.
– Lige efter 2. Verdenskrig fandt den internationale fagbevægelse for første gang et fælles fodslag. Socialdemokrater og kommunister, russere, amerikanere og europæere, var alle inspireret af den store alliance mod Hitler.
– Drømmen var, at arbejderbevægelsen skulle være en tredje stemme i verden, der kunne går op imod stormagtsinteresser, fortæller han.
Det blev bare ikke til noget.
Læs kapitlet »Splittelsen af det faglige verdensforbund« fra bogen på Modkraft.
I sin nye bog viser Dino Knudsen, hvordan den aggressivt antikommunistiske amerikanske fagforening AFL godt hjulpet af CIA og særligt de danske top-socialdemokrater med Eiler Jensen i spidsen splittede den nye internationale fagbevægelse.
Resultatet blev to internationale fagbevægelser – én, der støttede Vest og en anden, der støttede Øst.
– Læren er, at græsrødder og fagligt aktive i dag bør undgå at lade sig hijacke af statsinteresser, sådan som fagbevægelsen under den kolde krig blev taget som gidsel af stormagterne, siger Dino Knudsen.
Se også links om AIC på Tidslinjen, 7. november 1944
Ny linkbox med baggrund og orientering om Kurdistan og den kurdiske kamp (især i Tyrkiet) for selvstændighed, menneskerettigheder og medie-frihed.
Filmatisering fra 2005 af John Le Carrés roman om medicinalindustrien i Afrika, onsdag 22. februar, 16.30 i Cinemateket.
Se links på X-ray
Kritisk Debat
Med artikler om krisens karakter og dens politiske udfordringer.
Arbejderhistorie
Tidsskriftet har lagt tre numre fra 2010 online,
I februar 1927 døde det kultur- radikales stamfar Georg Brandes.
Se linksamling på Tidslinjen
Anmeldelser, debat og interviews om Ilan Pappes bog (nu på dansk) om fordrivelsen af palæstinenserne.
20. februar | Per Mortensen (1924-2012) - alias »Tom« - var sød og mild, men også bestemt og ikke uden uoverensstemmelser med én og anden gennem sit lange liv.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
22. februar | De strejkende på et græsk stålværk er blevet symbol for folkets kamp mod afviklingen af det græske samfund. De fortjener vores støtte!
16. februar | Hvad er det egentlig, programmer som X-factor leder efter? Og hvorfor finder de det aldrig?
22. februar | 18:05