Enhedslisten, Hovedbestyrelsen og Vogternes Råd
Af Mikkel Skov Petersen | 9. marts 2009 | 14:06 | 3 kommentarer
Jeg lagde op til en cliff-hanger i sidste indlæg: Hvad er socialisme 2.0? Forløsningen af spændingen om det politiske indhold for den nye venstrefløj i starten af det 21. århundrede må vente lidt endnu. Onde tunger kunne anklage mig for at træde vande. Stol aldrig på onde tunger.
I mellemtiden vil jeg lige dvæle lidt ved de organisatoriske udfordringer for Enhedslisten. I sidste indlæg berørte jeg kvaliteten af Hovedbestyrelsens sammensætning.
Fraværet af en overvægt af personer med lederpotentiale og konkret ledelseserfaring fra private, faglige eller offentlige organisationer, virksomheder eller institutioner, skyldes i høj grad at det ikke virker specielt tillokkende at skulle bruge et år på at forberede årsmøderne – hvad der i realiteten er HB’s primære aktivitet.
Der er altså et rekrutteringsproblem.
En anden dimension er, som nævnt i sidste indlæg, og den efterfølgende kommentartråd, årsmødets uforholdsmæssige store indflydelse.
Den historiske baggrund er dels prisværdige basisdemokratiske intentioner, og dels at Enhedslisten engang var et lille parti. Relativt til andre partier er Enhedslisten stadig et lille parti, men tæller i dag trods alt mere end 4000 medlemmer. Heraf er omkring 50 pct. kommet til i dette årtusinde. Enhedslistens struktur er konstrueret til et væsentligt mindre parti.
Kort sagt kan partiet ikke længere passe sit tøj og har ikke kunnet det i et par år. Det giver sig f.eks. udtryk i at alle medlemmer og afdelinger kan stille forslag til årsmødet. At denne ordning kan fungerer, forudsætter at ikke alle 4000 medlemmer benytter sig af muligheden.
På samme måde, så er det forudsætningen for at de store afdelinger – f.eks. Nørrebro, Vesterbro og Århus - kan fungere, at kun 5-10 pct. af medlemmerne dukker op til afdelingsmøder. Hvis alle dukkede op, ville vi i Nørrebros tilfælde (over 300 medlemmer) være nødsaget til at booke Korsgadehallen hver gang…
Forudsætningen for at de basisdemokratiske intentioner, og den forældede struktur kan opretholdes er med andre ord, at det store flertal af medlemmerne undlader at gøre brug af deres ret til og mulighed for direkte indflydelse. I så fald ville partiet ganske enkelt bryde sammen.
Til årsmødet 2009 er der afsat knap 2 timer ud af to dages årsmøde til at behandle 13 vedtægtsændringer (herunder to forslag til nyt navn, bl.a. Danmarks Antikapitaliske Parti (!?)) og seks indkomne forslag + diverse HB-forslag. Altså ca.20 punkter til behandling på knap to timer. Nu virker 4000 indkomne forslag til årsmødet selvfølgelig helt grotesk. Men hvad med 100 eller bare 50?
Men når nu det store flertal af medlemmerne pænt undlader at bruge deres demokratiske indflydelse, hvorfor så egentlig gøre det til et problem. Den primære grund er at det er noget rod at have et basisdemokrati på skrømt, der ville kollapse hvis medlemmerne tog det alvorligt.
Men samtidig udgør årsmødet Enhedslistens by far mest konservative instans. Grunden er at den aktive minoritet i Enhedslisten, de der f.eks. bliver valgt som delegerede, fortrinsvis kommer fra den gamle generation af medlemmer, og som paradoksalt nok – i et parti der kalder sig revolutionært – for en stor dels vedkommende (selvfølgelig med en masse undtagelser), er meget optagede af at alt bliver ved det gamle, herunder at eksisterende magtpositioner forbliver intakte.
Heri ligger nogle forklaringerne på Enhedslistens enorme træghed: at de dominerede lag blandt de aktive medlemmer er ekstremt konservative, at frygten for konservatismen afholder Hovedbestyrelsen fra at risikere noget, og at denne mangel på handlen, samt at de konservative lag stemmer på deres egne, betyder at det er vanskeligt at rekruttere kompetente mennesker til Hovedbestyrelsen.
Med en rammende Iran-allegori kalder Weekendavisens Arne Hardis i øvrigt Enhedslistens årsmøde for Vogternes Råd. Arne går måske unødigt hårdt til en folketingsgruppe, der fra et knapt så optimalt udgangspunkt, kæmper røven ud af bukserne.
Men den øvrige karakteristik er rimeligt spot on.
UgebrevetA4 tager tråden op i dette interview, og vælger også – forfejlet i min optik – at skyde på FT-gruppen. Frank undlader dog til gengæld at give en særlig udtømmende forklaring.
Fremad.
Kommentarer
Kommentar af Thomas Thingstrup | 10. marts 2009 | 06:02
Den vigtigste organisatoriske overvejselse er: Hvem er fjenden og hvordan er han organiseret? Man skal selvfølgelig have en organisering der kan imødegå fjenden!
Man kunne også spørge: Hvad er målet og hvilke udfordringer er der på vejen? Enhedslistens organisering afspejler vel ganske godt målet: et ægte socialistisk demokrati! Men spørgsmålet er naturligvis om partiet er godt nok rustet til at møde udfordringerne på vejen! Mistanken om at man i partiet har forvekslet mål og midler er nærliggende!
Mvh
Thomas Thingstrup
Kommentar af Vagn Kofoed, Nørrebro | 11. marts 2009 | 08:48
Mikkel, du nævner det forslag jeg har til årsmødet om antikapitalistisk parti. For ikke-skakkyndige kan jeg oplyse at ”!” betyder et godt træk og ”?” et dårligt. Notationen ”!?” betyder både-og eller mere præcist – et tveægget svær.
Det er jo netop det forslaget er. Dristigt, men tveægget. I skakteorien er det jo tit, i den slags træk de spændende og blivende nyheder ligger. Spørgsmålet er om partiet er klar til at tage så drastiske beslutninger, som at kalde os noget der beskriver hvem vi er (det gælder osse det andet forslag).
På den anden side er vores kloge HB kommet op med et slogan for årsmødet der siger ”Fremad i Fællesskab”. Intetsigende og kan indeholde lisså mange tydninger som et vers i 1. Mosebog. Det ser man allerede i det journalistiske referat fra sidste HB-møde. Det havde passet bedre til en påskelejr i et spejderkorps. Måske skulle vi overveje et navneskift til ”Det Røde Spejdere”.
Med hensyn til partiets organisation er det godt du lægger den under lup. Jeg kan ikke følge dig hele vejen, men du har ret i mange af dine synspunkter. Vi er ikke noget kampparti, og det kan osse være det samme. Jeg husker uden stor veneration mine år i DKP. Den form for organisation havde sandelig sine omkostninger. Da jeg gik ind i partiet var det netop på baggrund af vedtægterne, der klart afspejlede det samfund vi vil arbejde for (det var før principprogrammet). Så der er stof nok til en laaang debat, men det må vi tage i en anden kommentar eller tråd.
Kommentar af Kenneth K | 11. juli 2010 | 00:06
@ Thomas Thingstrup : Man har prøvet at praktisere det ægte socialistiske demokrati i USSR, Jugoslavien, DDR osv. (du kender dem formentligt selv). Man gør stadig forsøget på Cuba og heller ikke der har det virket. Men fedt at se, at du har gennemskuet alle de problemer som socialisme i sin ægte udgave har påført indbyggerne i de forskellige lande og har fundet en helt ny vej :-).
Skriv kommentar
Debatregler
Det er et krav, at du taler pænt til og om andre, og at du holder dig til emnet. Forsøg at hæve niveauet i debatten og ikke at sænke det.
Specialarbejder i symbolindustrien.
Kommunikationsrådgiver, skribent, konceptudvikler og medieentrepenør.
Tidligere presse- og kommunikationsmedarbejder i Enhedslistens folketingsekretariat, venstreradikal aktivist, journalist og grundlægger af Modkraft.dk.
Sæsonkortholder på Brøndby Stadion.
Medlem af Enhedslisten og Dansk Journalistforbund.
Blogarkiv
En blogger krydser sit spor: Wrap-up på (næsten) to års udgydelser
Fredags-rant om urafstemningen
Dom over årsmødet og et par andre småting
Dræbt med et skud lige midt i ansigtet
Selvkritik
Lidt folklore
Heidi på en havetraktor
Fjenden er lokaliseret!
Ualmindelighed i almindelighed + lidt YouTube-guf
Super Bowl, Folkebevægelsen, EU
Dagen før dagen - eller invitation til manifestation.
30. august | 22:20
