Enhedslisten kæmper for synlighed

Enhedslisten har hårdt brug for øget synlighed. Partiets folketingsgruppe skærper derfor sin profil, rokerer rundt på ordførerposterne og søger tættere samarbejde med Socialdemokraterne og SF.

Af Martin Lindblom/Monsun - 20. marts 2009
Emneord · Aktivisme

Enhedslisten slagter nu et par af de hellige køer i kampen om mediernes opmærksomhed. Partiets folketingsgruppe har taget konsekvensen af at politik i dag handler mere og mere om personer, og har derfor for første gang udpeget en politisk ordfører. Det bliver den 25-årige Johanne Schmidt-Nielsen, der skal tegne partiet på denne post, samtidig med at hun beholder sine øvrige seks ordførerposter.

Samtidig vil de fire folketingsmedlemmer fremover opprioritere tre politiske områder, nemlig økonomisk omfordeling, klimakamp og retssikkerhed. Det betyder bl.a. deres individuelle politiske profil skærpes.

Frank Aaen skal opprioritere det økonomiske område og »fortsætte jagten på bankerne, svindlerne og de store selskaber«, som det hedder på partiets hjemmeside.

Johanne Schmidt-Nielsen bliver Enhedslistens første politiske ordfører. Pressefoto: Mads Nissen

Line Barfod vil fastholde og styrke sin profil på det socialpolitiske og retspolitiske område, mens Per Clausen udpeges som gruppeformand og klimaordfører.

Enhedslisten understreger, at omstruktureringen og de skærpede prioriteringer ikke ændrer ved hverken den kollektive ledelse eller partiets rotationsprincip, der betyder, at folketingsmedlemmerne ikke kan genopstille efter deres syvende år i Folketinget.

– Det er klart, at der er den ulempe ved rotationen, at vi mister profiler. Omvendt slipper vi også for levebrødspolitikere, og den gevinst, mener jeg, er større. Det har ikke været på tale at droppe rotationsprincippet, siger Johanne Schmidt-Nielsen til berlingske.dk.

Tættere samarbejde med oppositionen

Folketingsgruppen har derudover erfaret, at partiet har svært ved at trænge igennem sine politiske forslag alene. Det skyldes ifølge Enhedslisten især pressens fokus på alliancen mellem S og SF, og derfor vil partiet fremover søge »et tættere samarbejde med Socialdemokratiet og SF på de områder, hvor der er et holdningsmæssigt fællesskab«.

Til Politiken.dk udtaler Johanne Schmidt-Nielsen, at samarbejdet skal handle om at finde ud af, hvor partierne er enige.

– I skattepolitikken har S og SF faktisk rykket sig tættere på os på det seneste. Men det er klart, at der også er områder som retspolitikken, hvor de rykker sig i den forkerte retning, siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen påpeger, at de seneste meningsmålinger viser flertal til oppositionen og at Enhedslisten gerne vil bidrage til at oppositionen kommer til at optræde samlet.

– Men vi vil også bidrage til, at vi ikke bare får et nyt politisk flertal, men at der også bliver skabt en ny politik. Her er Enhedslisten en forudsætning for, at Helle Thorning kan tælle til 90 mandater, siger hun til Berlingske Tidende.

Og i partiets oplæg til den nye stil understreges det da også, at Enhedslisten vil »være de første til at kritisere S, SF og alle andre partier, når de træffer dårlige beslutninger«.

Behersket glæde hos S, SF og R

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, glæder sig over Enhedslistens udspil. Til Politiken.dk udtaler hun, at hun gerne vil holde en jævnlig kontakt til partiet og at det på visse punkter også vil være muligt at komme med fælles udspil fra S, SF og Enhedslisten.

– Nu står det endnu mere klart, at vi er fire partier, der vil skabe et nyt flertal næste gang. Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alting, lyder udmeldingen fra Thorning-Schmidt, der dog ikke undlader at påpege, at »aksen er stadig S og SF«.

Også SF tager godt imod Enhedslistens udstrakte hånd. SF’s gruppeformand, Ole Sohn, kalder det et positivt signal og vil gerne inddrage både Enhedslisten og de Radikale i oppositionens arbejde.

Og hos de Radikales næstformand, Morten Østergaard, peger pilen også opad, selvom begejstringen her er mere behersket.

– Det kommer ikke til at betyde noget for os, medmindre Enhedslisten er villig til at lave reformer på det økonomiske område, som kan sikre velfærden på sigt. Men når det er politisk relevant, samarbejder vi gerne, udtaler han til Politiken.dk.