Af Ulrik S. Kohl | 26. april 2009 | 23:03 | 14 kommentarer
Under det store kastanietræ på Enghave Plads, ude på Vesterbro, sad der den anden dag en cykelsmed fra partiet og reparerede folks cykler. Han var ikke alene. Andre kammerater, som er gode med en svensknøgle, var med til at stramme kæder og lappe punkterede slanger. Folk fra kvarteret dukkede op, slæbende på deres rustne lig, eller for at få dekoreret, malet og udsmykket jernhesten.
”Gearet er gået i stykker”, sagde en lille fyr med en rød cykel, mens hans mor rynkede panden. Hun lignede én, der måske lige havde trukket turen til cykelværkstedet lidt i ørerne, fordi pengene ikke hænger på træerne. Fem minutter senere klikkede gearet igen som det skal. Moren og knægten gik videre, mens solen skinnede ned over Istedgade og musikken flød ud over pladsen fra Universal Soundsystems højtalere.

Jeg tror dét her ligner det nye ansigt på vores parti. Mindre snak. Mere handling. At vi tager folks små og store problemer i hverdagen alvorligt og sammen skaber løsninger, som kan mærkes. Det er let nok at sige til folk, at cyklen er et våben i klimakampen. Men hvem hjælper med en lap, hvis cyklen er flad?
Vesterbro er en højborg for Enhedslisten. Én ud af ti stemmer på vores parti. Det er ikke så mærkeligt i en bydel med mange fattige, mange unge og mange med udenlandske rødder. Men det er langt fra godt nok. Vi skal blive bedre til at gøre en forskel i folks liv.
Vi har haft et slogan i Enhedslisten: ”Siger hvad vi mener – gør hvad vi siger”. Det lyder godt, men det ikke sikkert, at der er andre end os selv, som tror på det. For vi siger en masse og gør ikke nok. Måske skal vi til at arbejde efter et enklere slogan: ”Vi er hvad vi gør”.
Det er ikke partiafdelingen på Vesterbro, der har opfundet den dybe tallerken. Jeg tror bare, at vi er ved at lære af vores egne fejl. Vi har ordnet folks cykler før, nede på Enghave Plads. Sidste forår stod vi også parat på pladsen, i solskin og bakket op af Universal Soundsystem og pimpede folks cykler med bling og kunstige blomster på styret og pels på stangen. Og det var svedigt.
Undtagen når folk spurgte: ”Undskyld, er der nogen, der kan hjælpe mig med at lappe min cykel? Jeg kan ikke selv finde ud af det…” Ups! Vi havde hverken lappegrej eller værktøj med. Idéen var jo bare at lave en symbolsk aktion. Nøjagtig som vi plejer på venstrefløjen. Gi’ folk en chance for at drømme om hvor godt det ku være, hvis bare. Men nu er det tid til at vi går fra det symbolske til det virkelige.
I Latinamerika bygger de seneste års mange sejre for venstrefløj og socialister på præcis dén filosofi: Gør en forskel for folk først. Gem din valgsnak til bagefter. En af verdens største radikale græsrodsorganisationer er de jordløse landarbejderes bevægelse MST i Brasilien. MST driver skoling, fører valgkamp og erobrer politisk magt. Men først og fremmest skaffer MST jord til jordløse.
På den anden side af Øresund gør vores kammerater i Vänsterpartiet det samme på deres egen måde. Fra Malmø i syd til Umeå i nord. De ringer på folks døre, for at høre hvad folk selv vil gøre for at skabe en bedre dagligdag. Og så lytter de. Og tænker. Og handler.
Lyder det besværligt? Det er det nok også i starten. Murad Artin fra Vänsterpartiet fortæller til magasinet FiB at ikke ét eneste af de lokale partimedlemmer i starten havde lyst til at opsøge rigtige mennesker hjemme på deres bopæl for at høre på dem.
Men da de endelig kom af sted, viste det sig at det var noget af det bedste, de nogensinde havde gjort. I Murad Artins kommune er det nu sådan, at hjemmebesøgene er en fast del af arbejdet for alle valgte Vänsterparti-folk i kommunens udvalg og råd.
Enhedslisten har lang vej endnu - men alle store rejser starter med et lille skridt ud over dørtrinnet. Og så måske ned på Enghave Plads.

Kommentar af Bjarne Thyregod | 27. april 2009 | 07:41
Ja vi har lang vej igen - men allerede sidste år vedtog vi på årsmødet at vi skulle tage første skridt ud i virkeligheden - nemlig at opsøge vores egne medlemmer - der hvor de er. For hvordan skal vi have modet til at opsøge andre når vi end ikke har modet til at lære hinanden at kende.
Når man end ikke kender sine egne medlemmer ja så må man jo tage ud og besøge dem - det var hvad Tårnby afdeling foreslog i 08 og som blev vedtaget af årsmødet - de fodslæbende i HB har dog ikke gjort noget for at gennemføre forslaget. Men jeg skal love at det ikke er en glemt beslutning.
Kommentar af Claus Pedersen | 27. april 2009 | 11:31
Hvordan gik det i Tårnby? Hvilke input har jeres medlemmer givet jer? Hvordan har de ændret jeres politik og handlinger?
Kommentar af Ulrik S. Kohl | 27. april 2009 | 11:39
Hej Bjarne! Hvad er problemet helt præcist i Tårnby? Hvad forhindrer de aktive i jeres afdeling fra at mobilisere de passive medlemmer?
På Vesterbro greb vi knoglen og ringede rundt til vores knap 200 partikammerater i bydelen for at fortælle om vores planer om at fixe cykler på Enghave Plads.
Enhedslisten er i dag et græsrodsparti på godt og ondt. Der er bestemt brug for ændringer i toppen. Men de ændringer, som partiet har brug for, kommer ikke fra toppen. I hvert fald ikke i øjeblikket og i bedste fald kun som sparsomme dråber af forårsregn.
Derfor er der ingen vej uden om at partimedlemmer, som er aktive lokalt, i fagbevægelsen og i andre bevægelser er nødt til at bygge en ny stærk og aktiv partistil op fra bunden.
Kommentar af Bjarne Thyregod | 27. april 2009 | 13:13
Hej Claus og Ulrik På årsmødet i Enhedslisten blev det besluttet at der skulle tages kontakt til alle Enhedslistens medlemmer der ikke allerede havde indsendt oplysninger om deres beskæftigelse mm til brug for gennemførsel af dobbeltorganiseringsforslaget. Et forslag der handler om at være organiseret i forhold til sin beskæftigelse.
Der har været få men absolut utilstrækkelige aktiviteter for at sikre kontakten med medlemmerne således at der kunne indsamles de nødvendige informationer. Da der ikke er foretaget den centrale indsamling af informationer har afdelingerne ikke mulighed for at sikre restopsamlingen af informationer gennem den personlige kontakt som årsmødet besluttede. Ligeledes har der intet som helst været af information til medlemmerne i hverken partiblad eller udsendelser fra Partiet om informationsindsamling og kontakt fra afdelingerne. I afdelingsnyt har der intet været til afdelingskontakterne om at følge op på årsmødebeslutningen. Dette har jeg personligt gjort HB opmærksom på da det er imod årsmødebeslutningen.
I Tårnby har det ikke givet store resultater at tage telefonisk/personlig kontakt med medlemmerne.
Jeg er helt enig i at forandringer skal ske nedefra - derfor rejste vores afdeling også forslaget om dobbeltorganisering sidste år - det blev vedtaget og efterfølgende er der opstået en række faglige netværk så noget sker der absolut. Typisk er det da også at modstanden mod dobbelorganisering kommer fra "fagforeningsforskrækkede" og faglige top-folk.
Kommentar af Bjarne Thyregod | 27. april 2009 | 14:25
Hej Claus - som allerede skrevet fik vi ikke meget ud af vores opsøgende arbejde. Det kan have mange årsager.
Jeg skal først forklare at vi er en lille afdeling med stor geografisk spredning - og der findes andre afdelinger med endnu større spredning og færre medlemmer. Sådanne små afdelinger kan fokusere på lokale problem områder - det havde vi meget stor succes med da jeg boede på Bornholm - det har INGEN gennemslagskraft i Tårnby/Dragør. Istedet har vi så samarbejde med DKP, Partiet Kommunisterne og gamle KPiD venner om konkrete aktiviteter.
I forhold til Enhedslisten mangler der de aktiviteter der skaber en koordination mellem folks hverdags kampe og partiet. Dobbeltorganiseringsforslaget fra vores afdeling var et redskab for at koble disse ting sammen - f.eks. er netværksorganisering et godt redskab ved skoling og aktivisme i en række situationer - det kunne være 15. maj og Fagligt ansvars demonstration, eller EU-afstemningen, kampen mod de forskellige EU-domme og deres virkning på arbejdsmarkedets forhold.
Kommentar af Nikolaj | 27. april 2009 | 22:23
Hej Ulrik - jeg synes du har fat i den lange ende. Det er det parti vi skal skabe :)
Kommentar af TMM | 28. april 2009 | 01:28
godt skrevet Ulrik.
Men synes du devaluerer de tidligere udgaver af Pimp Your Bike ved at kalde det en symbolsk aktion. Folk har også tidligere været glade for at komme med deres cykler og pimpe dem op. Man må formode at det havde en konkret værdi for dem siden de gad dukke op og bruge tid og kræfter på det. Men du har ret i at cykelsmedene er en forbedring.
Det er i øvrigt nærmere én ud af fem der stemmer på Enhedslisten på Vesterbro. En ud af 10 er i kommunen som helhed.
Hvis man gerne vil med til næste pimp your bike, så kan man melde sig til her og få besked:
Kommentar af Sara | 28. april 2009 | 09:28
At konstatere er ikke det samme som at devaluere. Ren pimp er da "symbolik", mens reperationer o.lign. er noget, der hjælper mennesker konkret i hverdagen.
Det helt særlige her er kombinationen, hvor det ikke er enten-eller, men både-og. Mere af det - også i Tårnby (kom nu i sving Bjarne, i stedet for al det kedelige brok over HB) :-)
Kommentar af Ulrik S. Kohl | 28. april 2009 | 15:02
Hej Bjarne: Helt enig i at dobbeltorganisering er vigtig. Det er afgørende for at vi som socialister kan finde hinanden i vores fagforeninger og bidrage til at styrke det gode arbejde, som foregår mange steder – og i øvrigt også i andre bevægelser.
Hej Nikolaj: Tak for kommentaren!
Hej TMM: Ja, du har ret i at min blog kan læses som om de første Pimp-Your-Bike shows ikke var gode – men det er bestemt ikke meningen og det ville være vildt unfair! Det er takket være ildsjæle (som fx dig selv) der har haft energien til at stable en ny slags arrangement på benene, at vi nu kan udvikle dem og gøre dem endnu bedre.
Min pointe er ikke at symbolske aktioner er dårlige. Jeg mener bare, at symbolske aktioner ikke rækker langt nok. Vi bruger som parti en masse krudt på parlamentet, og det er skævt i forhold til vores græsrodsarbejde.
Tak for linket til Facebook, der er jo svedigt at se at så mange mennesker er hooket på cykelhalløjet!
Og osse tak for statistikken - så må målsætningen vist være at 1 ud af 5 stemmer på Ø over hele København til kommunalvalget nu til efteråret. Lad os rykke på det!
Kommentar af Morten | 28. april 2009 | 21:04
Dejligt indlæg Ulrik.
Mellem vælgeranalyser og kampen om spaltemilimeter, kan det være svært at huske hvorfor vi egentlig er socialister.
Vores arbejde som parti, må bredes ud i vores lokalmiljø. Først når partiet kan tilbyde folk noget, kan vi komme i tale med dem.
Ligegyldig hvor flot en flyer er sat op, kan vi konstatere at den kun taler til en begrænset gruppe mennesker når Ø er afsenderen.
Men med aktiviteter som den du beskriver, opnår vi tre meget konkrete ting:
- vi forbedrer hverdagen for menneskerne omkring os
- vi illustrerer og konkretiserer den socialisme, som for mange er så ukonkret og abstrakt
- vi kommer i tale med mennesker, der før ville se fuldstændig forbi os
Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 29. april 2009 | 21:28
Hej Ulrik,
En klog ven kaldte engang Enhedslisten for "livsverden-fjern". Det synes jeg egentlig er meget præcist.
Et af aspekterne i omformningen af EL må være, som du beskriver, at gøre partiet livsverden-nært.
Jeg kommer også til at tænke på det italienske kommunistpari, der havde en kulturforening ved navn ARCI. Foreningen havde lokaler i et utal af italienske byer. Nu er kommunistpartiet borte (eller rettere sprængt til atomer), men ARCI eksisterer den dag i dag: http://www.arci.it/
Kommentar af Bjarne Tyregod | 30. april 2009 | 16:23
Mikkel Skov Petersen du har ret det er vigtigt, at være en del af folks liv og hverdag. Og at erkende at man som politisk aktiv på venstrefløjen skal deltage og involvere sig hvor det findes påkrævet.
Jeg har altid gjort meget ud af at deltage i "livsverdenen" hvilket har betydet at jeg samtidig med, at jeg har været politiker og aktivist for Enhedslisten, hvilket alle jeg kender har vidst og accepteret, så har jeg siddet som formand for en beboerforening, som formand for en fodboldklub, bestyrelsesmedlem i en lokalforening, formand for en privatskole under opførsel,i fagforeningsHB, Fællestillidsmand og dagsinstitutionsbestyrelse, været skuespiller ogtekstforfatter i lokal revyer osv osv. Alle steder har jeg haft en klar politisk profil og involveret mig med "almindelige mennesker" uden afstandtagen.
Jeg tror at der findes folk i og omkring Enhedslisten, men generelt også bare blandt akademikere/Pseudo-akademikere som ikke involverer sig med "fodboldfolket", ejendommens beboere, arbejdspladsens kværulanter, Revy-beskuerne, lokalforenings interesserede almindelige mennesker og alle de andre.
Jeg tror og har også erfaret fra min tid på Bornholm at Enhedslisten blev styrket gennem min og andres vedholdende insisteren på at være en del af folks hverdags liv og samtidig være politisk avangarde. Derfor har Ulrik så ganske ret i at vi skal engegere os i folks hverdag.
PS Sara - jeg skal love dig at jeg ikke bare kværulerer ifht.HB - men der skal altså være nogen der insisterer på at vi i ledelsen af Enhedslisten skal bevæge os i den rigtige retning - som anvist af Ulrik.
Kommentar af Ulrik S Kohl | 1. maj 2009 | 00:13
Hej Sara og Morten: Tak for kommentarer! Kom og vær med til 4. maj på Vesterbro – det er vores befrielsesnat og en stærk og traditionsrig hyldest til alle dem, der gav deres liv i kampen mod fascisme og jødehad. Det er helt symbolsk, men det er også én af de ting, der gør os til dem vi er som socialister i dag. Det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade bliver hvert år arrangeret af Enhedslisten Vesterbro sammen med andre gode røde kræfter i bydelen.
Hej Mikkel og Bjarne: Noget tyder på at vi alle tre er enige om, at vi ikke helt er tilfredse med tingenes tilstand i partiet. Det skal selvfølgelig også siges. Men jeg synes også vi har et ansvar for ikke at være med til at skabe en blog-brokke-kultur, hvor alt hva de andre laver aldrig er godt nok. Lad os prøve at være konstruktive og positive overfor hinanden – også i Modkrafts blog-verden!
Go’ kampdag til alle!
Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 3. maj 2009 | 16:55
Hej U.,
Der er vist en der er ved at finindstille karrierekanonen :) Herligt herligt - der er brug for dig. Men forsøg nu at bestræbe dig på en fornuftig dosering af Mickey Mouse-tilbøjelighederne. De er i forvejen rigeligt repræsenteret.
Kys kys fra Fedtmule
skrev på denne blog fra 2008 til 2010. I den tid var han forvalter på Københavns Auktioner og arbejdede i Fagbevægelsen Mod Unionen, samtidigt med at han var medlem af 3F Lager, Post & Service og en del af græsrodsinitiativet Fighters+Lovers, som forsvarer politiske friheder mod angreb fra udemokratiske terrorlove.
I perioden var han endvidere kontaktperson for Enhedslisten på Vesterbro i København.
Ulrik S. Kohl indgår nu i Modkrafts nyhedsredaktion og er ikke længere aktiv blogger.
30. august | 22:20