Venstrefløjen lugter af askese
Af Mikkel Skov Petersen | 6. maj 2009 | 13:17 | 3 kommentarer
Nedenfor et synspynkt, som Pelle Dragsted, Christine Lundgaard, Thomas Bugge og undertegnede fik bragt i Information op til Enhedslistens årsmøde sidste år.
Der er gået et år og et nyt årsmøde løber af stabelen i weekenden, men jeg synes stadig at indlægget er relevant, og tåler en uforkortet genudsendelse:
Venstrefløjen lugter af askese
Hermed et bud på udfordringerne til Enhedslisten, der holder årsmøde i weekenden.
Enhedslisten holder årsmøde i denne weekend, og sidste års turbulens og tilbagegangen ved valget skal diskuteres og bearbejdes. Det er selvfølgelig en afgørende debat, hvis partiet skal blive klogere og komme styrket ud af sidste års modgang.
Men det er nødvendigt at sikre, at debatten ikke kun kommer til at handle om enkeltpersoner og udefrakommende faktorer, der i sidste ende bekræfter os i, at vi bare skal klø på, som vi plejer. Partiet har fået et gok i nøden, og det har ikke været sjovt, men løsningen må ikke være at gå i flyverskjul, og søge tilbage til det trygge og kendte.
Vi mener, at partiet skal turde sætte et stort spørgsmålstegn ved "plejer". Vi er nødt til at spørge os selv, om ikke "plejer" netop er en af de centrale årsager til, at partiet befinder sig, hvor det gør. Vi er nødt til at kaste et kritisk blik på os selv.
Vi må spørge: Hvorfor strømmer vælgere og medlemmer ikke til, i samme omfang som vore egne analyser tilsiger, at de burde? Hvorfor har vi endnu ikke været i stand til at indtage det politiske rum, som de apatiske socialdemokrater og det højreskridende SF forærer os? Det er noget af det, Enhedslisten skal forsøge at svare på.
Vi har ikke alle svarene, men nedenstående er et forsøg på at sætte ord på, hvor vi mener, at partiet skal blive bedre, klarere og mere tidssvarende i opfattelsen af venstrefløjens projekt.
Nutidens svar
1. Frygt ikke fornyelse - frygt kun højredrejning
Venstrefløjen må aldrig blive konservativ. Venstrefløj bør være synonymt med udvikling, refleksion og fornyelse. Verden forandrer sig hele tiden, og et moderne venstrefløjsparti må forstå og tage udgangspunkt i dette. Vores socialistiske og marxistiske værkstøjskasse skal ikke smides ud - men værktøjerne skal anvendes på verden af i dag. Fornyelsen må aldrig betyde højredrejning eller føre os væk fra som er kernen i det venstreorienterede projekt - nemlig spørgsmålet om ejendomsretten til samfundets produktionsmidler.
2. Lyt
Venstrefløjen er ofte bedre til at snakke, end til at lytte. En forudsætning for at forbedre og udvikle vores projekt er en konstant dialog med de mennesker, hvis hverdag vores projekt handler om at forbedre og med de bevægelser og organisationer, som vi har et værdifællesskab med. Særligt efter tilbageslaget ved sidste valg er det helt nødvendigt, at Enhedslisten kommer i dialog med dem, som forlod os - men også med alle dem, som sympatiserer med vores politik, men som alligevel vælger os fra på valgdagen og i hverdagen.
Vi skal åbne ørerne og lytte til idéer, erfaringer, problemer og oplevelser - og gøre dem til udgangspunktet for vores udvikling.
3. Nutidens problemer - nutidens svar
På trods af uligheden er danskerne generelt mere velhavende end nogensinde før - alligevel eksploderer salget af lykkepiller, halvdelen af befolkningen er ramt af stress, og en flere og flere føler sig ensomme. Lykke uden lykkepiller, et meningsfyldt arbejdsliv uden stress, balance mellem fritid og arbejdsliv - har vi svarene på de problemer? Hvis ikke må de skabes.
Venstrefløjens historiske projekt handler ikke om utopier - det handler om at forbedre tilværelsen for det enkelte menneske og skabe det gode liv.
4. Socialisterne kæmper for den personlige frihed
Socialisme er ikke en modsætning til personlige frihed - tværtimod, CEPOS og de andre liberalister har taget patent på den personlige frihed. Men liberalisme har intet at gøre med frihed. Liberalisme fører til økonomisk ulighed og fattigdom, som igen fører til afhængighed, ufrihed og ulige magtfordeling mellem mennesker. Individets værdighed og selvbestemmelse er uforenelig med kapitalismen. Det er også umuligt at tale om et reelt demokrati, så længe beslutninger med afgørende betydning for samfundet træffes på udenomsdemokratisk vis i koncerner og virksomheder, og når demokratiet stopper ved indgangen til arbejdspladsen.
Demokratiet må overskride grænsen til den økonomiske sfære og arbejdslivet- først da kan vi tale om et virkeligt demokrati. Kampen for socialisme er først og fremmest kampen for et virkeligt demokrati og virkelig personlig frihed.
Smukke visioner
5. Vi fortsætter, hvor socialdemokraterne slap
Velfærdssamfundet betød et markant fremskridt for almindelige mennesker og er venstrefløjens hidtil vigtigste sejr. Velfærdssamfundet er ikke en forhindring eller et alternativ til socialismen - tværtimod indeholder det kimen til et demokratisk socialistisk folkestyre. Socialdemokraterne opgav langt fra målet og gav tøjlerne til nyliberalisterne. En ny venstrefløj må tage fat, hvor socialdemokraterne slap og føre udviklingen videre i retning af et endnu mere demokratisk og ligeværdigt samfund.
6. Livsnydersocialisme
Venstrefløjen lugter for meget af askese og kedsomhed. Det er som en speltbolle, som man spiser for at have god samvittighed, men som ikke smager særlig godt. Vi skal have mere glæde, mere begær, mere kultur og mere begejstring, det er det vi kæmper for - men det skal også være sjovt mens vi gør det. Vores politik må bygges op om positive konkrete krav og smukke visioner.
7. Lad debatten blomstre
Vi skider på den rette linje - ingen skal have patent på hvad der er rigtig "venstre-orienteret". Dogmatik, religiøse læresætninger og historiske lovmæssigheder skal på møddingen. Moderne partipolitik handler om en kollektiv udviklingsproces hvor forskellighed er en dyd. Der er brug for mere, ikke mindre venstreorienteret debat i offentligheden. Flere venstreorienterede kronikker og indlæg, flere bøger, flere politiske blogs, flere ideer, flere visioner.
8. Historien er ikke slut.
Venstrefløjen har mange sejre bag sig, og fremtiden ligger foran os. Vi ikke bare tror - vi ved - at historien ikke er slut - at kampen for demokrati og socialisme kun lige er begyndt. Som den indiske forfatter og socialist Arundaroti Roy sagde på Verdens Sociale Forum: "En anden verden er ikke bare mulig - hun er på vej. På en stille dag kan man høre hende trække vejret".
Alle fire skribenter er medlemmer af Enhedslisten
Kommentarer
Kommentar af Thor Hansen | 7. maj 2009 | 16:25
’Venstrefløjens historiske projekt handler ikke om utopier - det handler om at forbedre tilværelsen for det enkelte menneske og skabe det gode liv.’
Jaaah hvor er det dejligt og læse! Især ovennævnte påstand må være central at acceptere for venstrefløjen. Men vi har jo lært at den gode hensynsfulde tanke, den skøre utopi, ’det alternative’ og det ’som de andre ikke tar sig tid til og formulere fordi det er for kompliceret’, er vores projekter. Det er det ikke. Det minder mere om en folkekirkepræsts rolle.
Og problemet begrænser sig desværre ikke til enhedslisten. Luk Lejren stillede INGEN konkrete og realistiske krav til hvordan sandholmlejren kunne ændres i en bedre retning. Man foretrak og snakke generelt, fordi hverdags politiske krav om reele forbedringer er ’kikset’ og ’reformistisk’. Den igangværende byfestival, Undoing the city, er osse lavet af, for og til kunstnere, evighedsstudenter og utopister. Den eneste radikale græsrodsbevægelse som har vundet en kamp er ungdomshuset. De vandt, fordi de havde 4 krav,(bugerstyret unghus, samme størrelse som jagtvej 69, beliggende på nørrebro, prisen kun 1 kr.) en bevidst forhandlingsstrategi med kommunen og blev ved med og gentage at lorten var Ritts osv.
Ungdomshusbevægelsen kunne have indblandet gentrificering(som Undoing the city gør det), kapitalismekritik og et hav af andre håbløse utopiske omveje på vejen mod det de ville ha: Ét eneste hus. Hvorfor er der INGEN der tar ved lære af det??? Og nej, en sejr skaber ikke apati og dødvande, men får folk til og lugte blod og indse at noget kan lade sig gøre, kampe kan vindes.
Vores største udefrakomne hindring er at klimaet, økonomien og flygtningestrømme er enorme, uoverskuelige og hurtige begivenheder. Vi kan ikke blokere miljøtopmødet, smadre banker og kræve Danmarks grænser 100% åbne og så læne os tilbage og vente. Der skal sættes krav til samfundet som er realistiske, men radikale. At være realistisk og radikal på samme tid betyder at man mener det alvorligt og kan tro på det selv.
Alt for ofte kan andre udenfor ’sekten’ i københavn jo lugte at bevægelserne ikke tror på sig selv. Men det er jo osse klart hvis bevægelsen tåger maskeret rundt i gaden og råber Smash the system. Det er virkelig begrænset hvor mange mennesker der gider bruge deres bedste år på den slags, særlig længe af gangen. Derfor er der ikke flere mennesker på den radikale venstrefløj i dag.
Utopier og gode hensigter er for folkepræster
Kommentar af Stine | 7. maj 2009 | 21:16
Jeg kan godt lide utopier og store armbevægelser. Det får mig til at se potentialer i, hvordan alt muligt - lige fra energiproduktion til arbejdslivet - kunne være meget bedre.
Men jeg er helt enig i at vi skal bruge meget mere energi på at rejse konkrete krav. Derfor blev jeg herreglad, da jeg så dette udspil fra Enhedslisten
Her går Enhedslisten ud med en plan for en ny rød regerings første hundrede dage. 30 skide gode og helt konkrete forslag til, hvordan vi rykker samfundet lidt på vejen mod utopierne. Det er i hvert fald en måde at gå til politikken på.
En anden måde, som vi skal øve os mere i, er selv at skabe forbedringer - også for andre end os selv. Når asylansøgerne behandles frygteligt, så er det rigtigt at gøre hverdagen bare lidt lettere som Trampolinhuset f.eks. forsøger (også selvom de tilfældigvis studerer kunst). Ulrik Kohl har eksemplet med Enhedslisten Vesterbros Pimp Your Bike, hvor man lapper cykler for alle. Mere af det.
Enhedslisten og de såkaldte udenomsparlamentariske venstrefløj har en stor opgave i både at stille konkrete, realistiske, men radikale krav, men også i at tage arbejdshandskerne på og gå i gang med at realisere drømmene sammen med venner, naboer og hvem vi ellers kender.
Kommentar af Mikkel Skov Petersen | 7. maj 2009 | 22:57
Debatterne om EL her på Modkraft, er i høj grad præget af modstillinger. Modstillinger jeg vil mene er fejlagtige og ufrugtbare.
Der er ikke nogen indbygget modsætning mellem utopier (eller kald det drømme, visioner, håb, forestillinger) og at gribe fat i dagligdagens problemer. Tværtimod vil jeg mene at de to bør være et par - og det endda i bedste dialektiske forstand.
Det er gennem utopierne vi ser anderledes på dagligdagen, og det i identifikationen af problemerne i dagligdagen, at vi formulerer utopierne.
En anden modstilling er dén mellem aktivisme/medlemmer/afdelinger og parlamentarismen. Ganske som ovenfor beskrevet står dette par i et dialektisk forhold til hinanden.
Kunsten er - organisatorisk - at bygge bro mellem parrene, og at give deres indbyggede produktive potentiale retning.
For at blive konkret: vi skal ud af modstillingen mellem organisation og FT-gruppe/sekretariat - og i stedet se på den ubalance der er mellem de to organisatoriske enheder.
Svaret er at styrke organisationen, uden at svække FT-gruppen, og løsningen er bl.a. en forkvinde - eller evt. et forkvindskab og at HB, eller evt. halvdelen af HB, vælges for to år, for at skabe kontinuitet.
Det skaber samtidig en praktisk mulighed for at bryde den anden modstilling mellem utopi og dagligdag, og at skabe en fortælling hvor den sociale virkelighed og drømmene hænger sammen, og er hinandens forudsætninger.
Skriv kommentar
Debatregler
Det er et krav, at du taler pænt til og om andre, og at du holder dig til emnet. Forsøg at hæve niveauet i debatten og ikke at sænke det.
Specialarbejder i symbolindustrien.
Kommunikationsrådgiver, skribent, konceptudvikler og medieentrepenør.
Tidligere presse- og kommunikationsmedarbejder i Enhedslistens folketingsekretariat, venstreradikal aktivist, journalist og grundlægger af Modkraft.dk.
Sæsonkortholder på Brøndby Stadion.
Medlem af Enhedslisten og Dansk Journalistforbund.
Blogarkiv
En blogger krydser sit spor: Wrap-up på (næsten) to års udgydelser
Fredags-rant om urafstemningen
Dom over årsmødet og et par andre småting
Dræbt med et skud lige midt i ansigtet
Selvkritik
Lidt folklore
Heidi på en havetraktor
Fjenden er lokaliseret!
Ualmindelighed i almindelighed + lidt YouTube-guf
Super Bowl, Folkebevægelsen, EU
Dagen før dagen - eller invitation til manifestation.
30. august | 22:20
