Eskil Andreas Halberg:

»Forestil dig København som en fabrik...«

11 kommentarer


Om kapitalens jernbane og et Klimaøre

Af Eskil Andreas Halberg | 6. maj 2009 | 14:47 | 1 kommentarer


Nu kan jeg forstå, at det er sæson for genbrug af tidligere udgivet materiale og taler. Det vil jeg gerne deltage i. Jeg har nogle politiske kammerater, der skrev denne tale om noget så kedeligt som klimaaktivisme. Så hvis nogen ikke fik hørt den. Så er det nu. Der er sammenstød forude! Talen blev blandt andet hold til året fedeste 1.Maj-demo ’Krisen kradser’.

1.Maj-tale

Jeg er klimaaktivist. Og jeg ved egentlig godt hvad I tænker. I tænker at nu er det igen sådan en rundkredssyngende, træ-krammende hval-lover, som har overtaget mikrofonen og scenen for at moralisere.

Og det er faktisk helt berettiget, for det vil jeg sådan set også. Altså, moralisere, og jeg er også fint nede med træer og hvaler for den sags skyld. Og så ved jeg én ting - og det gør mange af jer andre sikkert også – og det er at klimaet har det virkelig seriøst katastrofalt.

Man kan sige meget om konsekvenserne af klimaforandringerne. Den korte historie er, at jorden, som vi kender den, er ved at uddø og de ressourcer, som mennesker og dyr skal leve af, forsvinder. Dét vil skabe enorme flygtningestrømme, social armod og naturkatastrofer vil koste millioner af menneskeliv.

Det er en kummerlig og uforståelig situation vi er bragt i ... men synderen er allerede fundet!

Klimaforandringerne er et resultat af modsætningsforholdet mellem den kollektive menneskelige overlevelse og markedets krav om konstant vækst. Det er problemer, som entydigt hænger sammen med den olie- og kuldrevne kapitalistiske produktion styret af bling bling!

Klimaforandringerne er ikke skabt af undersøiske vulkaner, planeternes positioner eller af solen –Klimaforandringerne er sgu skabt af mennesker .... og de kan ændres af mennesker!

Til december vil verdens politikere mødes her i København til COP15, hvor de vil lave beskidte aftaler med industrien og pengemændene, mens de smiler til kameraerne og siger:

”Jamen selvfølgelig går jeg da ind for at reducere CO2 udslippet” eller ”man må se klimakatastrofen som et ekspanderende marked”. For i kapitalismens logik er alt, hvad der kan sælges, et legitimt mål for udbytte - også når det gælder vores allesammens fremtid.

Men vi finder os ikke i, at de skal mødes og handle med retten til at forurene vores jord!

Samtidig oplever vi, at klimaproblemerne individualiseres, og det er jeg rimelig fucking træt af. Jeg er træt af, at klimakamp er blevet til et spørgsmål om, at jeg skal være en grøn-middelklasse-borger, mens politikerne lader multinationale selskaber forurene mere end jeg ville kunne nå på 10 liv.

De, som har skabt klimakrisen, de som ER klimakrisen, leger ”Onkel Ansvar”, tager superhelte brillerne på, og med falske løsninger, som de kalder Grøn Kapitalisme, påstår de at de godt kan købe og redde verden på samme tid.

De forstår ikke at markedet ikke er løsningen – surprise - markedet er problemet!

Klimakrisen truer vores kollektive overlevelse, men den giver os også en historisk mulighed for at kunne smide kapitalisterne på porten. At kunne gøre op med deres konstante behov for uophørlig, destruktiv og vanvittig vækst. Klimakampen er ikke længere isoleret fra andre sociale kampe. Som klimaaktivist er jeg nede med en klimabevægelse, der side om side med andres kamp for social retfærdighed, overtager kontrollen med produktionen. Klimakamp er kampen for kontrol med sin arbejdsplads. Kampen for et demokratisk samfund. Kampen for et kvarter hvor ens børn ikke skal leve i forurening. Kampen for selvbestemmelse. Kampen mod privatiseringer og kapitalens overherredømme. Klimakamp er klassekamp!”

Og klimakampen er i gaderne nu! D. 24-26 maj vil vi fucke ”World Business Summit on Climate Change” up – for at vise at vores klima ikke er deres business.

I juli vil vi, under klimalejren i København vise, hvordan vi kan skabe et bæredygtigt samfund.

26. september, går det for alvor ned med aktionen ”Shut it down”! Det er slut med at snakke med politikerne om at redde verden. Det er slut med at snakke om at reducere CO2 udslippet. Den dag gør vi verdens fremtid lidt mere sikker, for vi vil lukke et af Københavns kulkraftværker. Fordi vi vil være med til at bestemme vores fremtid og til at bestemme at vi alle skal kunne leve i denne verden.

Til december skal vi demonstrere og aktionere under COP15-mødet fordi vi ikke er enige i deres dagsorden og fordi at en anden verden er mulig.

Så hold klimaøret tæt til kapitalens jernbane, der er sammenstød forude.

Og det er fand’me vigtigt, at vi rykker på de her ting nu, for vi ikke får chancen igen.

Hvis miljøproblemerne skal løses og klimakatastrofen stoppes, skal virksomheder og producenter tvinges til at droppe frihandel, privatisering og falske klima-løsninger.

I stedet siger vi yes til lokal fødevaresuverænitet, modvækst, radikalt demokrati, vedvarende energiløsninger og til at efterlade ressourcerne i jorden.

Derfor håber jeg, at I vil tage del i kampen for en bedre verden, der giver plads til mennesker og liv – og ikke kun penge og forbrug.

Og det er hørt før, I know – men kun hvis vi står sammen, kan vi rykke på det. Så lad os da gøre det - Det bliver for vildt!



Kommentarer


Kommentar af Bademesteren | 6. maj 2009 | 16:11

Efter talen blev jeg opfordret til at sende den til politiken som en kronik. Det her er vel det næstbedste :-)



Skriv kommentar



Debatregler

Tal pænt og hold dig til emnet
Debat er velkommen, men Modkraft er ikke et åbent debatforum. Debatter på Modkraft er tematiserede og modererede med udgangspunkt i det emne, der diskuteres.
Det er et krav, at du taler pænt til og om andre, og at du holder dig til emnet. Forsøg at hæve niveauet i debatten og ikke at sænke det.
Trolde kan ikke drive deres løjer på Modkraft. Hvis de prøver alligevel, bliver de venligt, men bestemt ført ud af skoven – og må ikke komme tilbage. Hvis du har holdt dig til husreglerne og alligevel oplever, at dit indlæg er blevet slettet, så ring eller send en mail – Modkraft kan også begå fejl.
Redaktionen










Eskil Andreas Halberg

Er 26 år, studerer Forvaltning/Socialvidenskab på RUC på 5. år. Er projektorganiseret netværksaktivist på den udenomsparlamentariske venstrefløj og skribent på openhagen.net.

Politisk interesserer jeg mig for styresystemer, bypolitik, biopolitik, segregationspolitik og ideologikritik.




Blogarkiv

27. juli 2010
Fabrikken København
11 kommentarer

17. juni 2010
Hvad er en politiker?
14 kommentarer

6. juni 2010
Noget med distortion!
71 kommentarer

28. maj 2010
Ghetto
5 kommentarer

17. maj 2010
visAvis med asylpolitikken

12. maj 2010
1 time x 52 uger = 1 ferieuge mindre
22 kommentarer

7. maj 2010
Fra militær til politi og tilbage igen

4. maj 2010
2 trin ned af Christiansborgs trappe
10 kommentarer

16. april 2010
Dexter: en anmeldelse
3 kommentarer

6. april 2010
Leninistiske læseklubber og Hobbesiansk retspolitik – svar på SFUs retsudspil
26 kommentarer

1 2 3 4 >

Blogs

Af Ulla Jessing

DFs afpresningspolitik må stoppes

29. juli | 12:27

1 kommentarer

Af Trine Pertou Mach

Venstrepopulisten Chavez

29. juli | 09:31

4 kommentarer

Af Eskil Andreas Halberg

Fabrikken København

27. juli | 15:19

11 kommentarer

Af John Ekebjærg Jakobsen

Stilladsarbejderne er byggepladsens helte

26. juli | 21:24

24 kommentarer

Af Elizabeth Japsen

Hvor er det dejligt når DF dummer sig -:) + dagens vits

26. juli | 14:46

5 kommentarer

Af Mikkeline Gudmand-Høyer

Hul til Kina

25.juli | 13:42

3 kommentarer