Enhedsliste-ledere kræver strømlining

Flere fremtrædende medlemmer i Enhedslisten slår nu til lyd for yderligere opstramning af partiets ledende organer. Debatten peger i retning af et generationsskifte, lyder en vurdering.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun - 7. maj 2009
Emneord · Aktivisme

Forud for et ellers udramatisk årsmøde i Enhedslisten er en debat om partiets fremtidige ledelsesstruktur blusset op på Modkraft.dk. Med udgangspunkt i et blogindlæg med titlen »Om Enhedslistens nye formand« har en række Enhedsliste-medlemmer kastet sig ind i debatten om øget professionalisering og strømlining af især partiets Hovedbestyrelse, bl.a. ved at udnævne en formand, der skal sikre bedre kvalitet i arbejdet og styrke kontakten mellem partiets Christiansborg-afdeling og andre ledende organer.

Mest bemærkelsesværdigt i den sammenhæng er, at tre siddende Hovedbestyrelses-medlemmer tilslutter sig det opsigtsvækkende ønske om en formand, mens andre centrale medlemmer, heriblandt et ledelsesmedlem i Enhedslistens uofficielle ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, ligeledes tager positivt imod forslagene.

Enhedslisten skal have en slankere og mere effektiv ledelse, mener en række fremtrædende medlemmer af partiet, der fejrer 20-års fødselsdag i den kommende weekend. Foto: Mark Knudsen/Monsun

De i Enhedsliste-sammenhæng så radikale forslag er ikke en del af det årsmøde, der finder sted i Bededagsferien på Nørrebro i København, men i de seneste numre af Enhedslistens medlemsblad Rød+Grøn har der også været luftet kritik af Hovedbestyrelsens manglende effektivitet, og i partiets årsmødehæfte kan man sågar læse en udtalelse fra et Hovedbestyrelsesmedlem, der opfordrer til at nedstemme Hovedbestyrelsens beretning med henvisning til, at et flertal i Hovedbestyrelsen skal have modarbejdet årsmødets beslutninger.

Unge frygter ikke professionalisme

– Jeg tror, at den igangværende debat, som i parentes bemærket er usædvanligt sober, er et udtryk for, at Enhedslisten har indledt en form for generationsskifte. Nye yngre kræfter er kommet til, og de ser ikke den store fare i for eksempel en effektivisering af partiets ledelsesstrukturer, vurderer Martin Lindblom, der er redaktør på Modkraft.dk.

Han mener dog ikke, at »reformkræfterne« er forblændet af SF’s succes med en markant centralisering af partiledelsen, men at det snarere handler om et reelt ønske om at trække Enhedslisten ud af det, som flere debattører har karakteriseret som henholdsvis »fosterstilling« og »flyverskjul«.

Forslagene om en partiformand følger kort efter, at Enhedslistens Christiansborg-afdeling overraskende valgte at skærpe profilen ved bl.a. at udnævne sin første politiske ordfører og stramme op på de politiske prioriteringer i Folketinget. Indadtil har medlemmerne desuden fået et partiblad, der har lagt det lidt støvede sort-hvide af sig og nu udkommer som et professionelt produceret fire-farvet magasin.

– Efter 20 år er der ikke specielt mange i partiet, der tænker på Enhedslisten som en nødvendig samling af tidligere venstrefløjspartier. Enhedslisten har fået sit eget liv, og det virker som om, at flere af de nye kræfter ikke i samme grad frygter en vis professionalisme i f.eks. de ledende organer. Det ses også til dels i den fortsatte debat om partiets rotationsordning, der betyder, at klare politiske profiler skiftes ud hvert syvende år. Her afvises angsten for levebrødspolitikere til fordel for argumenter om effektivitet, siger Martin Lindblom.

Partifred kan øge usynlighed

Indtil videre har både debatten på Modkraft.dk og i Enhedslistens medlemsblad op til årsmødet været særdeles fredelig, og flere medlemmer har overfor Modkraft.dk givet udtryk for, at årsmødet bliver »det kedeligste« længe.

Samme kilder peger på ikke mindst den hidsige debat om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur som forklaring på en vis mathed i partiet i forhold til at krydse klinger alt for hårdt. »Ingen har lyst til at åbne Pandoras æske igen«, som et erfarent medlem udtrykker det. Behovet for borgfred er altså udbredt, men det kan på den anden side også medføre beskyldninger om tandløshed.

I maj-nummeret af Rød+Grøn formulerer en læserbrevsskribent det således: »Også det kommende årsmøde er præget af kampen om detaljerne, skønt det ikke hjælper en tøddel. Uden for partiets ledelse er der ingen, der spørger efter dem«.

– Det er rigtigt, at et alt for fredsommeligt, konsensussøgende og detaljepræget årsmøde kan forstærke Enhedslistens usynlighedsproblem. Ikke sådan forstået at enhver omtale er god omtale – hundeslagsmålet om Asmaa var vitterligt ødelæggende – men hvis partiet skal ud over rampen, så skal der i hvert fald lyde klare og gerne provokerende politiske udmeldinger, siger Martin Lindblom.

– I betragtning af finanskrise, klimakrise og massearbejdsløshed burde det heller være det helt store problem for et radikalt venstrefløjsparti. Nogle gange insisterer Enhedslisten bare på at sparke med venstre ben, selvom sagerne ligger til højrebenet, og så bliver det altså ikke en tilstrækkeligt hård bold.