Peru: Indianere truer med flere drastiske kampmidler

Regeringens ønske om at gøre indianske territorier til statsejendom og give oliekoncessioner til multinationale selskaber har udløst to måneders voldelige sammenstød. De oprindelige folk truer med fortsatte aktioner.

Af Toke Nyborg/Ibis - 10. juni 2009
Emneord · Latinamerika

I weekenden endte knap to måneders voldelige protester i et blodigt sammenstød mellem peruansk militær og oprindelige folk fra Amazonas. Op mod et halvhundrede har mistet livet.

Den peruanske regerings neoliberale linje har bragt den på kollisionskurs med landets oprindelige folk. Perus præsident, Alan García, blæser på indianske rettigheder og internationale konventioner i bestræbelserne på at »please« landets private sektor og effektuere regeringens privatiseringsprojekt.

Oprindelige folk har gennem syv uger besat olie- og gasinstallationer og blokeret strategiske indfaldsveje i det østlige Peru. De er utilfredse med en række love, der gør det muligt for Perus regering at sælge indianske territorier til nationale og internationale olieselskaber.

Konflikten har gennem april og maj måned lammet store dele af peruansk infrastruktur, og der har været flere voldelige sammenstød mellem oprindelige folk og lokalt politi, ligesom der har været meldinger om angreb på oliefolk.

Op mod 50 personer er blevet dræbt i sammenstødene mellem Perus militær og oprindelige folk.

Den 17. maj i år satte repræsentanter for regeringen og de oprindelige folk sig til forhandlingsbordet for at finde en fredelig løsning på problemet. Men dialogen har ikke været reel, da ingen af parterne er interesserede i den, og i weekenden brød forhandlingerne definitivt sammen, da oprindelige folk tog 38 politikfolk som gidsler.

Regeringen satte militæret ind for at befri de tilfangetagende og ophæve en vejblokade af et strategisk vigtigt trafikalt knudepunkt i det nordlige Peru. Militæret blev mødt af tusindvis af vrede indianere og sammenstødet har ifølge det bolivianske dagblad, El Deber, kostet op mod 50 mennesker livet.

Regeringen melder om 22 dræbte politi- og militærfolk, mens talsmænd for de oprindelige folk melder om 30 dræbte indianere. Tallene er dog usikre, da infrastrukturen i regnskoven er mangelfuld, og kun få informationer slipper ud.

Perus Præsident, Alan Garcia, har længe truet med at sætte militært ind, hvis de oprindelige folk »ikke kommer til fornuft«:

– At besætte olie og gasledninger og på den måde efterlade det peruanske folk uden lys er simpelthen for meget, og selvom jeg respektere dialog skal lov og orden opretholdes, forklarer præsidenten.

I Peru har parlamentets ombudsmand offentligt kritiseret regeringens håndtering af konflikten, og flere oppositionsledere kræver nu Alan Garcias afgang. Men regeringen står fast på sin neoliberale kurs som, der skal bekæmpe fattigdom med »shock investeringer« i regnskoven ved at sælge retten til olieudvinding.

Imens understreger lederne fra den nationale indianske organisation, AIDESEP, at »kampen fortsætter med alle midler«. AIDESEP repræsenterer Perus regnskovsindianere og er ansvarlig for organiseringen af de sidste måneders uroligheder:

– Vi vil ikke tolerere at oprindelige folks rettigheder krænkes og internationale konventioner tilsidesættes. Transnationale selskabers invasion af vores jord og territorier har skabt fattigdom og forurening – forurening af vores skov, vores vand … vores kilde til liv, forklarer Alberto Pizango præsident for AIDESEP.

AIDESEP og regnskovens oprindelige indbyggere føler sig forrådte og forbigået. De er frustreret over ikke at være blevet taget med på råd, da lovpakken blev udformet, og de er bekymrede over forureningen, der følger i kølvandet på det forestående olieeventyr.

Situation ude af kontrol

Imens er situationen ved at løbe løbsk for den peruanske regering, og nyhederne kalder de voldelige sammenstød for den »hidtidige største udfordring for den peruanske regering«.

Flere dagblade sammenligner sammenstødene i Amazonas med gas-krigen i Bolivia i oktober 2003, hvor den daværende præsident Gonzalo Sánchez de Lozada måtte flygte ud af landet, efter at militæret havde dræbt demonstrerende højlandsindianere, der var utilfredse med en lov, der havde til hensigt at privatisere vandet.

Perus regering har været ude og kalde regnskovsindianernes protester for en »sammensværgelse mod demokratiet, mod regeringen og mod peruanerne«.

Regeringen har indført udgangsforbud i det nordlige Peru og udstedt en arrestordre på den indianske leder, Alberto Pizango, som er hovedmanden bag de to måneder lange demonstrationer og fungerende præsident for AIDESEP.

Højlandsindianere har sluttet sig til demonstrationerne i sympati med deres brødre fra regnskoven, og i næste måned (den 7. juli) iværksætter sociale, politiske og etniske grupper en national strejke mod den omstridte lovpakke:

– Vælger kongressen ikke at annullere dekreterne, tager vi endnu mere drastiske midler i brug – vi kan forsætte demonstrationerne et år, to år – vi bliver aldrig trætte, proklamerer den indianske leder Fabian Rojas fra Shawi-folket.

Peru blæser på international lovgivning

Konflikten startede i 2008 med regeringens lancering af en lovpakke indeholdende 99 nye lovforslag, der sigter på at skabe bedre vilkår for private investeringer for at leve op til en omstridt frihandelsaftale med USA. Lovpakken blev sidste år vedtaget af kongressen, heri blandt ni meget omstride dekreter, der af medierne er blevet døbt »junglelovene«.

De oprindelige folk mener, at dekreterne strider imod dets kollektive rettigheder i forhold til territorier og naturressourcer, og at de vil få fatale konsekvenser for regnskovens beboere, hvis det ikke lykkes indianske organisationer at få dem annulleret.

Lovene ophæver oprindelige folks ret til territorier ved at kalde landets udstrakte skovområder for statslig ejendom. Det gør det muligt for den peruanske regering at sælge oprindelige folks territorier og tildele transnationale olieselskaber retten til at udvinde olie i den peruanske del af Amazonas - hvor mere end 56 oprindelige folk lever – uden først at skulle rådspørge områdets ledere.

Perus regering kryber på den måde uden om FNs konvention om oprindelige folks kollektive rettigheder. Deklarationen, der er vedtaget af 144 lande, heriblandt Peru, er et politisk bindende dokument, hvis udgangspunkt er at inddrage oprindelige folks repræsentanter i samfundsmæssige beslutningsprocesser, der har indvirkning på deres levevilkår.

Deklarationen fastslår, at oprindelige folk har ret til de landområder og ressourcer, som udgør grundlaget for deres levevilkår. Erklæringen er resultatet af en mangeårig kamp for rettigheder, som den peruanske regering nu er ved at sætte over styr i bestræbelserne på at leve op til frihandelsaftalen med USA.

Olieeventyr

Til grund for konflikten ligger regeringens ønske om at gøre Peru til Sydamerikas førende eksportør af olie. Perus præsident er, som mange andre Latinamerikanske præsidenter, overbevidst om, at råstofudvindingen i den peruanske del af Amazonas er den eneste mulighed, landet har for at skabe økonomisk udvikling og bekæmpe landets enorme fattigdom.

Men de demonstrerende Amazon-indianere har ingen tiltro til regeringens visioner om et nationalt olieeventyr, der kommer landets befolkning til gode. De frygter at olieselskabernes tilstedeværelse vil skade miljøet og de oprindelige folks liv og sundhed.

Selvom Peru de sidste otte år har oplevet en økonomisk fremgang uden sidestykke blandt andet på grund af investering i gas- og olieindustrien lever 44,5 procent af landets befolkning fortsat under FN’s fattigdomsgrænse på 5 kr. om dagen.

Fatale konsekvenser for indianerne

For oprindelige folk er retten til territorier afgørende. Det skyldes, at de områder, hvor oprindelige folk har levet i utallige generationer, er uadskilligt forbundet med deres religion, kultur og identitet. Desuden er territoriet livsgrundlaget for oprindelige folk som kilde til fx jagt, fiskeri, landbrug og medicin.

Den massive tilstedeværelse af firmaer er ikke kun en stor belastning for naturen. Den har også en enorm social betydning for de indianske samfund og deres kulturer.

Prostitution og alkoholisme følger ofte i kølvandet på selskaberne, der trænger ind i Amazonas, ligesom de nye veje, som firmaerne etablere for at fragte regnskovens ressourcer ud af Amazonas, gør det muligt for fattige bønder at få adgang til ny landbrugsjord og græsningsarealer til deres husdyr ved at fælde skoven.

Undersøgelser viser desuden på dyster vis de fatale konsekvenser, forurening har på regnskovens traditionelle indbyggere. Oprindelige folk, der lever i områder, hvor der udvindes olie, har op til 50 procent mere bly i blodet end gennemsnittet.

Alligevel hævder regeringen, at den frit kan sælge olie-koncessioner uden at tage hensyn til regnskovens indbyggere, som bor i områderne, hvor koncessions-blokkene er tænkt placeret.

Det har fået miljøfolk på barrikaderne. Ifølge dem er 70 procent af det peruanske Amazonas i dag dækket af koncessionsblokke. For blot få år siden var tallet 13 procent.