Kød og konsekvenser

Selvom verdens kødproduktion står for mindst 18 procent af tilførslen af drivhusgasser, er spørgsmålet om at lade være med at spise kød fortsat tabu, når der diskuteres klima-løsninger. Tværtimod fremstilles vegetarisme gerne som et yderligtgående og overdrevet valg for »helse freaks«.

Af Jim Motavalli - 10. september 2009

Spørger du de fleste om, hvad grunden til den globale opvarmning er, vil de pege på et kulkraftværk eller på bilernes udstødningsrør. Det har de selvfølgelig ret i, men måske skulle to andre områder også have lov til at få samme mængde opmærksomhed – nemlig for- og bagenden på en ko. Ifølge en særdeles undereksponeret FN-rapport fra 2005, med titlen »Livestock’s Long Shadow«, vidnes der om, at opdrætning af kreaturer er en vægtig faktor i forhold til klimaforandringer, gældende for mindst 18 pct. af al tilførsel af drivhusgasser (målt i Co2-ekvivalenter).

Dette er mere end jordens samlede transportsystem! Desværre har denne utrolige og vigtige afsløring kun fået begrænset opmærksomhed i medierne.

Hvordan kan metan fra køer, geder, får og andre kreaturer nu have så stor en indvirkning?

Som Chris Godall pointerer i sin bog »How to Live a Low-Carbon Life«, producerer drøvtyggende dyr, såsom køer og får, metan som resultat af deres specielle fordøjelsesproces. Malkekøer er den største kilde til kreaturholdsbaseret udslip af metan, grundet de enorme mængder græs og andet foder, som de konsumerer.

Det koster 3,5 kilo korn at producere et halvt kilo kvæg-kød – og arealet, hvorpå der dyrkes afgrøder for at kunne fodre dyrebesætningerne, er lig med 33 pct. af den opdyrkede landjord.

Ifølge det amerikanske landbrugsministerium (USDA) producerede den amerikanske kødindustri mere end 1,4 milliarder tons affald i året 1997 – fem ton for hver amerikaner og 130 gange mere end husholdningsaffaldet.

Michael Jacobson, leder af Center for Science in the Public Interest, tilføjer desuden, at selv en middelstor staldbesætning producerer 250.000 kilo gødning hver eneste dag. »Det metan, som kvæget og dets gødning tilfører atmosfæren, har en global opvarmnings-effekt lig 33 millioner biler«, oplyser centret.

Ovennævnte er blot én sideeffekt ved opdræt af dyr til mad. Det viser sig at næsten alle aspekter af det kæmpe internationale kødmarked har vidtrækkende miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser, med den globale opvarmning på toppen af listen. Hvis du ikke troede, at det at spise kød var miljømæssigt problematisk (og i forlængelse af dette, politisk), så er bør du måske nærstudere resten af denne artikel.

Et stort foretagende

For at forstå kreaturbesætningers indvirkning på planeten, bør man gøre sig omfanget af kødindustrien klart. Den tegner sig for det klart største menneskerelaterede forbrug af landjord overhovedet. Græsning besætter imponerende 26 pct. af den is- og havfrie overflade på planeten Jorden. Arealet, hvorpå der dyrkes afgrøder for at kunne fodre dyrebesætningerne, er lig med 33 pct. af den opdyrkede landjord.

Kødproduktionen er en kæmpe faktor i forhold til skovrydning, og har nu overtaget 70 pct. af de tidligere skovarealer i Amazonas junglen. I Brasilien er 60-70 pct. af ødelæggelsen af regnskoven sket på grund af skovrydning, udelukkende med arealer til græsning for øje – endnu en grund til hvorfor kreaturbesætningerne står for ni pct. af al menneskeskabt Co2-udslip. Desuden foregår der et stort udslip af Co2 ved forbrænding af benzin til at drive maskineri på kvægfarme, samt brug af fossilt brændstof til at holde staldene varme igennem vinteren.

Mad, der bruges til dyrefoder, kunne ernære mennesker. Opdræt af kreaturbesætninger konsumerer 90 pct. af soja afgrøderne i USA, samt 80 pct. af majs afgrøderne og 70 pct. af kornet. Hvis alt det korn, som kreaturbesætningerne i USA konsumerer, i stedet blev givet til mennesker, ville det kunne ernære en befolkning på mere end 800 millioner.

Metan (der er omkring 23 gange kraftigere end Co2), kommer fra mange menneskeskabte kilder, men kreaturerne står dog alligevel for imponerende 37 pct. af den totale mængde. Lattergas er også en kraftig drivhusgas (296 gange mere potent end Co2), og klart den største kilde – 64 pct. kommer fra gødning ved såkaldt af-gasning [off-gassing red.]. Denne proces er yderligere blevet forværret ved intensiv landbrugsdrift, da gødning er en mere potent bidragsyder, når det koncentreres i kompakt form.

Kvælstofbaserede gødningsstoffer bidrager også med lattergas. Et andet biprodukt ved at opdrætte kreaturbesætninger er righoldige mængder af ammoniak, der bidrager til syreregn og forsuring af økosystemerne.

Uacceptable risici

De miljømæssige konsekvenser, grundet kødbaseret kost, rækker langt ud på den anden side af konsekvenserne for klimaet. Ifølge FN’s rapport medfører den verdensomspændende kødproduktion et stort indhug i naturressourcerne og bidrager til en række allerede presserende problemstillinger.

Produktionen af kreaturer konsumerer otte pct. af verdens vand (hovedsagligt til overrisling af dyrefoder), er skyld i 55 pct. af al landerosion, står for 37 pct. af det samlede forbrug af pesticider og er slutteligt direkte eller indirekte årsag til 50 pct. af al brug af antibiotika. Endeligt er det også kødproducenterne, der dumper en tredjedel af al kvælstof og fosfor fra menneskelig produktion i vores ferskvandsforsyninger.

Et studie foretaget af »Pew Commission on Industrial Farm Animal Production« (IFAP), udgivet april 2008, kaldte de menneskelige helbredsomkostninger og de miljømæssige risici, forbundet med kødindustrien, for uacceptable. En af deres største anbefalinger var at implementere et nyt system, der behandler affald fra gårdene, for at erstatte det ufleksible og nedbrudte system, der eksisterer i dag – altså for at beskytte amerikanerne fra skadelige, miljø- og sundhedsmæssige risici ved fejlbehandlet affald.

Kreaturbesætningerne tvinger også andre dyr væk. Da de besætter 30 pct. af planeten, fortrænger de også i lige så stor en grad habitater for andet dyreliv. Græsning af kreaturer betragtes som en alvorlig trussel i 306 økologiske regioner, ud af 825, udpeget af »Worldwide Fund for Nature«, samt 23 af Conservation International’s 35 »hotspots« for biodiversitet.

Forøgelse af volumen

Kødproduktionen er blevet et kæmpe problem på grund af dens store succes som menneskelig kost. I 1950 var kødproduktionen totalt 22 millioner kilo årligt – i dag er det tal fem-doblet. Griseproduktion for eksempel, var mindre end fem millioner ton per år i 1950, men er mere end 90 millioner ton i dag. Den gennemsnitlige person på kloden spiste 45 kilo kød i 2003 – det dobbelte i forhold til for 50 år siden.

Disse bratte og eksponentielle stigninger er delvist et resultat af et dramatisk stigende konsum af kød i udviklingslandende. Kina alene, fordøjer det halve af verdens grisekød – en femdobling i forøgelsen siden 1978.

Brasilien er et andet godt eksempel. Med 160 millioner kvæg har landet den anden største andel i verden, næstefter Indien. I Brasilien står kvæget for 29 pct. af landets metan-bidrag, og forbavsende 10 pct. af samlede udslip på verdensplan. Brasilianske farmere brænder derudover også regnskoven af for udvidelse af græsningsområder, hvilket naturligvis bidrager til den globale opvarmning ved at frigive kulstof til atmosfæren, og ødelægger regnskovens evne til at optage Co2.

Disse afbrændinger er Brasiliens mest markante bidrag til global opvarmning, hvilket bekymrer brasilianske miljøforkæmpere, såsom Rubens Born fra gruppen Vitae Civilis. Han siger, at han venter på Brasiliens opgørelse over udslip af drivhusgasser, hvilket vil kunne give ham et mere præcis omfang af problemet.

Udvalgte løsninger

De få kommentatorer, der belyser sammenhængen mellem konsumering af kød og global opvarmning, ignorerer den meste åbenlyse løsning – at stoppe med at spise kød!

FN´s rapport bringer en længere sektion med titlen »mitigation options«, med et udvalg af andre valgmuligheder. For at undgå fældning af regnskov foreslår rapporten »intensivering af landbrugsproduktionen på de bedre jorde, eksempelvis ved forhøjet brug af kunstgødning«. Den logiske konklusion på dette forslag er lig den jordafgrænsede landbrugsmetode, der er alment brugt i USA. En metode som, ulogisk, kunne have blevet argumenteret for som havende miljømæssige fordele, da disse ikke er »jordekstensiverende« (og ikke kræver fældning af skov). Men de miljømæssige problemer henført til landbrugsproduktionen er stor, og inkluderer forurenede luft- og vandmiljøer.

Af FN’s andre forslag er fredning af det dyrkede land, (og at lade rester fra landbruget henligge på jordoverfladen for at optimere dets tilstand) og have økologisk landbrug for at gøre jorden sundere – koncentreret ved forbedret styring af græsningsarealerne, bedre næring for kreaturerne og dermed reducering af metangasserne, og slutteligt at indfange metan i an-aerobe [ikke-iltkrævende red.] fordøjelsesbakterier for at kunne producere »biogas«.

Den sidstnævnte metode omkring biogas, er blevet adopteret af flere og fungerer udmærket. Kogødning er opbevaret I store tanke ved 100 grader (Fahrenheit) og frataget ilt. Dette tvinger bakterien til at nedbryde gødningen, der så frigør biogas, hvilket består af 90 pct. metan. Dette brændstof er så indfanget, og forbrændes i en strømproducerende installation. Desværre er udstyret dyrt – mellem 200.000 og 1.000.000 dollars, afhængigt af farmens størrelse er, hvad omkostningerne ligger i.

Et canadisk studie af Karin Wittingberg og Dinah Boadi fra University of Manitoba lister 20 forskellige måder for reducering af drivhusgasser fra kreaturer. Dette indebærer at findele og forme føden for højere fordøjelseseffektivitet (fra 20-40 pct. større effektivitet), græsning af unge stude på kvalitetsrige lucernegræsgange (50 pct. reduktion), tilførsel af canola-olie til opfodring af kvæg, med 30 pct. reduktion og separering af dyr i aldersgrupper, samt tilpasning af føde efter de forskellige vækst- og aktivitetsniveauer, der giver en 50 pct. reduktion. Dette er prisværdige løsninger og burde blive implementeret, men mangel på egentlig lovgivning gør, at de sandsynligvis ikke kommer til at blive sat i funktion.

Det koster 3,5 kilo korn at producere et halvt kilo kvæg-kød, og det er derfor, at 800 millioner km² land i USA ofres til dyrkning af kornsorter, olierige frøsorter, græsningsområder samt hø til kreaturbesætningerne. Dette stykke land kræver 90 milliarder kilo pesticider, 11 milliarder kilo gødning og 76,5 trillioner liter kunstvanding (for ikke at glemme de milliarder af liter af fossile brændstoffer, der skal til at køre de maskinelle anlæg, som især har indvirkning på den globale opvarmning.)

En anden måde at se dette på, støttet af M.E. Ensminger, tidligere leder ved Animal sciences department ved Washington State University, er at »1.000 kilo korn skal forsyne kreaturbesætningerne for at kunne producere nok kød og andre produkter herfra, for følgende at kunne tilfredsstille en forbruger – hvor behovet af korn hos denne person ellers kun ligger på 200 kilo om året«.

Fordi vegetarer har lavere niveauer af kolesterol i blodet og lider mindre af fedme og for højt blodtryk, gør det, at de også lever adskillige år længere. Men fordelene ved at være vegetar er sjældent på dagsordenen, heller ikke når konsekvenserne af kødindustrien er til diskussion.

En meget stor ændring

De fleste mennesker vokser op med at spise kød, og at se andre gøre det samme. Budskabet om at »kød er godt og nødvendigt for helbredet«, forstærkes via reklamer og de kulturelle signaler, som vi får i skolen, på arbejdet og i hjemmet. Vegetarismen er regelmæssigt fremstillet som et yderligtgående og overdrevet valg for »helse freaks«. Regeringer forstærker typisk dette med kød som en fast bestanddel af madpyramiderne og lignende.

Jim Mason, medforfatter til bogen »The Ethics of What We Eat: Why Our Food Choices Matter« bidrager med en anden mulig grund til, hvorfor vegetarismen er holdt væk fra den herskende dagsorden:

»Folk der spiser kød og andre produkter fra dyr, er i en fornægtelse omkring alt der vedrører kødproduktion. De ved, at det står skidt til, men vil ofte ikke kigge nærmere på det. Så alt omkring det består hengemt på trods af de negative indvirkninger på klima, dyr og arbejdere«.

Selv en så oplyst kilde som Worldwatch Institute, der udsendte en rapport fra 2005, »Happier Meals: Rethinking the Global Meat Industry«, er forsigtige med ikke at være fortaler for vegetarisk kost, heller ikke som bare en af flere muligheder, der blandt andre inkluderer mindre kødforbrug, og omstilling til en mere »human« kødindustri, med køer på græs og det at spise færre kødretter om ugen. Vegetarismen er »elefanten i rummet«, og selv i en meget madbevidst tid, er det ikke let at få denne på dagsordenen.

Danielle Nierenberg, forfatter til Worldwatch Inst. rapporten, arbejder for samme organisation og Humane Society of the United States (HSUS). Hun er veganer, og meget bevidst om klimaeffekterne ved kød-baserede kostvaner. Hun udtaler, at »fødevalg er et meget personligt valg for de fleste mennesker«, og at »vi kun lige er ved at overbevise dem om, at det er et værktøj til eget brug, hvis de bekymrer og interesserer sig for miljøet«.

Nierenberg siger, at man var bekymret for, at rapporten ikke ville blive udgivet, hvis de vegetariske eksempler ville blive særlig fremhævet: »Folk har en meget følelsesmæssig reaktion, når de får at vide, at de måske ikke burde spise de kødprodukter, som de har spist igennem hele deres opvækst«.

David Pimentel, fra samme institut, er enig i, at vi er kulturelt påvirkede til at spise kød.

»Ernæringseksperter siger, at vi spiser al for meget kød i forhold til, hvad der er godt for vores helbred. Offentligheden ved det, men ændrer til stadighed ikke deres kostvaner. Hvad der kan ændre deres kostvaner, er højere priser på mælk og kød, hvilket er uundgåelig, grundet højere benzinpriser og de stigende omkostninger på korn (hvilket til dels også skyldes stigende brug af korn til produktion af ethanol/biobrændsler).

Selvom han indrømmer, at det er et upopulært scenarie, siger Pimentel, at han gerne så, at benzinpriserne kunne nå til en pris på 10 dollars pr. gallon, da dette ville stimulere energibesparelse og øge prisen på kød, mælk og æg.

»Lige nu har vi nogle af de laveste fødevarepriser i verden«, påpeger han. USA’s indbyggere bruger 15 pct. af budgettet på mad, sammenlignet med 30 pct. i Europa, og 60 pct. i Indonesien.

Det, at spise mere kød

Fra en rekord på 284 millioner ton kød i 200, i de mest udviklede lande, forventes indtaget af kød at stige til det dobbelte fra 1980 til 2020. Kød er blevet et økonomisk vigtigt produkt i de fleste egne af verden, og er udrustet med magtfulde lobbyer og enorme kapitalinteressenter. Hovedproblemet er, at det skader kloden og forbruger enorme ressourcer, ressourcer som ellers sagtens kunne brødføde verden.

Forelægger man disse fakta for kødspisere er en typisk reaktion, at de ikke kan leve optimalt uden kød. »Hvor skulle jeg så min protein fra«, er en typisk reaktion. Men de seneste helbreds- og lægestudier viser, at den menneskelige krop ikke er afhængig af kød for at bevare en optimal sundhed.

Faktisk har kød et højt kolesteroltal, er rig på mættede fedtsyrer, og en balanceret vegetarisk diæt, dækker egentlig det nødvendige proteinbehov. Er mennesker bestemt til at spise kød, bare fordi vores forfædre gjorde det? »Nonsens« siger Dr. Milton Mills, en fremtrædende fortaler indenfor vegetarismen. »Det menneskelige mave-tarmsystem har en anatomisk karakter meget lig plantespisernes«.

Med erkendelsen af køds indvirkning på planeten (og erkendelsen af at vi ikke behøver det for at forblive sunde), er det så muligt, at den menneskelige kost vil undergå en fundamental forandring? »Det, at hjørnestenen i vores kost fremmer og tilskynder klimaforandringer, er en særdeles ubekvem sandhed, som mange af os ikke vil vedkende os«, siger Joseph Connely, der udgiver det San Francisco-baserede VegNews Magazine.

I 2003 viste en såkaldt Harris-opinionsundersøgelse, at mellem fire og ti pct. af den amerikanske befolkning så dem selv som værende vegetarer. Indtil videre, fortæller Connelly, holder det niveau stadig. »Fra en bæredygtig synsvinkel, er det, som der virkelig er brug for, at få folk til at forstå sammenhængen mellem landbrugsproduktion, kødkonsumering, og miljømæssige konsekvenser«.

Jim Motavalli er freelance journalist, forfatter, radiovært og ekspert i alt, hvad der har med miljø at gøre. Har blandt andet skrevet bogen »Feeling the Heat«.

Artiklen er oversat af Danny Morck Jensen.

Kommentarer

Kommentar af Marcus, 12. september 2009

Kommentar af Marcus, 12. september 2009

Kommentar af Martin Lindblom/Monsun, 12. september 2009

Kommentar af Ninjaskrald, 13. september 2009

Kommentar af , 13. september 2009

Kommentar af emilbb, 18. september 2009

Kommentar af Peter Juul Nielsen, 10. november 2009

Skriv kommentar