Politiet efterforsker racistisk motiv i forbindelse med overfaldet på fodboldspilleren Mojo Kingsley fra Thisted FC. Efterforskningsleder lover at indberette hændelsen til Politiets Efterretningstjeneste.
Af Ole Wugge Christiansen/Monsun - 10. september 2009
Emneord
· Flygtninge & indvandrere
· Lov & ret
Iransk kvinde tvangsudvist af Danmark
Ny kritik af terrorsag mod ROJ-TV
»Et anslag mod kurdernes ytringsfrihed«
Mistanken om, at et racistisk motiv var indblandet, da den afrikanske fodboldspiller Mojo Kingsley i weekenden blev overfaldet, vokser. Lederen af efterforskningen, Andreas Søgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser over for Modkraft.dk, at racismemotivet indgår i politiets undersøgelser.
Den nigerianske 1. divisions-spiller blev natten til søndag overfaldet på åben gade, da han var på vej hjem oven på en hyggeaften sammen med medspillerne i klubhuset.
Skaderne er så alvorlige, at han stadig på femte døgn ligger indlagt på intensivafdelingen på Sygehus Thy-Mors med hjernerystelse og brud på kindbenene. Thisted FC frygter, at forsvarsspilleren ikke kan spille resten af efterårssæsonen.
Politiet har anholdt to 21-årige mænd for overfaldet, hvoraf den ene stadig er varetægtsfængslet.

– Vi ved ikke, om overfaldet skete på grund af racisme. Men det er jo det, folk tænker, når de hører om overfaldet. Og det har vi også med i vores efterforskning, siger Andreas Søgaard til Modkraft.dk.
Mistanken er blevet bestyrket af, at også en anden farvet person blev overfaldet i forbindelse med episoden. En 18-årig, der også er bosat i Midtjylland og bekendt til Mojo Kingsley, blev også overfaldet og slået i ansigtet ud for et pizzaria i Thisted.
Læs tidligere artikler på Modkraft.dk:
»Drabsafdeling ignorerer indberetningspligt«
»Politiet registrerer ikke racistisk vold«
Men Andreas Søgaard afviser, at efterforskningen ellers har afsløret racistiske motiver, sådan som DR Regioner/Vest ellers har skrevet.
– Det står helt på deres egen regning, siger Andreas Søgaard.
Overfaldsmændene brugte ifølge Søgaard eksempelvis ikke racistiske ytringer i forbindelse med overfaldet.
Har I indberettet overfaldet til Politiets Efterretningstjeneste?
– Det tror jeg ikke.
Det har I jo ellers pligt til, når der er mistanke om racistisk motiv.
– Jo, jo, men nu har vi jo allerede to anholdte i sagen.
Indberetningen handler vel ikke kun om anholdelser, men også om at efterretningstjenesten kan danne sig et overblik over racistiske forbrydelser?
– Ja, ja, men jeg tror ikke der er foretaget nogen indberetning.
Er det noget, I så vil gøre?
– Det er det – det vil jo ikke tage mere end et par minutter, siger Andreas Søgaard.
Politiet er tidligere blevet kritiseret for ikke at leve op til den indberetningspligt om mulige racistisk motiverede overfald, som landets politikredse har ifølge et notat fra PET.
Politiet har pligt til at indberette »alle kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund«. Med racistisk menes der ifølge notatet »adfærd, som helt eller delvist er begrundet i gerningsmandens forestillinger om forskelle på personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse«.
Indberetningsordningen »omfatter ethvert kriminelt forhold med mulig racistisk baggrund«, og det er tilstrækkelig anledning til indberetning, »at det kriminelle forhold muligt er racistisk begrundet«, hedder det i notatet.
Desuden understreges vigtigheden af, at »alle kriminelle forhold, hvor blot den svageste mistanke om racistiske motiver består, indberettes«, og indberetningen skal foretages, »så snart mistanke om det kriminelle forholds racistiske baggrund foreligger«.
Formålet med indberetningerne er bl.a. at »tilvejebringe grundlag for en orientering af offentligheden« om emnet.
27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20