Torontos byråd overvejer at trække den økonomiske støtte fra byens pride-parade, hvis gruppen Queers Against Israeli Apartheid atter deltager. »Brud på ytringsfriheden« lyder det fra menneskerettighedsorganisationer.
Af Lotte Knold - 28. april 2010
At konflikten mellem Israel og Palæstina trækker tråde langt ud over de to landes grænser er ingen nyhed. Men i takt med at Israel forsøger at opbygge et image som et »homo-paradis« i et ellers dybt homofobisk Mellemøsten, har mange LGBT- og queeraktivister verden over set det som magtpåliggende at forholde sig til den israelske politik i de besatte områder og over for den palæstinensiske befolkning.
Dette fører imidlertid til nye politiske sværdslag og kampe inden for den internationale LGBT-bevægelse.
Således kunne avisen Toronto Star (19.4.2010) berette, at det lokale byråd overvejer at trække den økonomiske støtte på omkring 121.000 $ (ca. 675.000 kr) til den lokale pride-parade Pride Toronto, hvis gruppen Queers Against Israeli Apartheid (QuAIA) igen i år får lov til at deltage i paraden.
Truslen om at trække den økonomiske støtte fra festivalen, der finder sted i juli måned og med sine 1. 2 mio deltagere hører til en af verdens største pride-parader, kommer i følge Toronto Star efter at byrådet har modtaget klager fra byrådsmedlemmet Kyle Rae, jødiske støttegrupper og advokaten Martin Gladstone.
Klagerne går på, at QuAIA, der som en del af sidste års parade samlede flere hundrede mennesker til at protestere mod det, de kalder den israelske »apartheid«-politik, skulle have råbt slagordene »fist by fist, blow by blow, apartheid state has got to go«.
QuAIA hævder selv, at slagordene lød: »brick by brick, wall by wall, Israeli apartheid is going to fall«.
Desuden klages der over, at en deltager var iført et overstreget hagekors og ikke mindst over selve udtrykket »israelsk apartheid«. Grupperne bag klagen finder sammenligningen mellem Israel og den sydafrikanske race-adskillelses-politik »hadefuld«. En position, der enstemmigt er blevet understøttet i en erklæring fra den lovgivende forsamling i Ontario, hvor sammenligning blev fordømt for »udelukkende at have til formål at anspore til had«.
Sammenligningen er dog tidligere blevet benyttet af blandt andet den sydafrikanske ærkebiskob Demond Tutu, den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og sågar af den israelske forsvarsminister Ehud Barak.
Ikke desto mindre fastholder Ceta Ramkhalawansingh, der er leder af Torontos diversity management and community engagement og en af de embedsfolk, der har været med til at rejse sagen om QuAIA’s deltagelse i priden, at udtrykket om »israelsk apartheid« strider imod byens anti-diskriminationspolitik, og at netop QuAIA’s tilstedeværelse har været med til at skabe »en forgiftet stemning, hvor ikke alle føler sig velkomne«.

Hun opfordrer derfor pridens ledelse til at »gøre noget« ved dette problem, hvis de fortsat vil være sikre på økonomisk støtte.
Fra Pridens øverste ledelse er sagen lige nu til overvejelse. Således lyder det fra Tracey Sandilands, leder af Pride Toronto:
– Vi har ingen juridisk grund til at forbyde ordet »apartheid«. Selvom jeg forstår, at der er mange mennesker, der ikke bryder sig om dette ord.
Direkte adspurgt om QuAIA kan forvente at blive nægtet adgang til priden, er svaret dog mere vævende:
– Det er et godt spørgsmål, og jeg tror ikke, vi har et svar på det endnu.
Fra QuAIA’s side fastholder man imidlertid retten til at benytte udtrykket »israelsk apartheid« i sin modstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, mod muren og mod den institutionaliserede racisme, der diskriminerer ikke-jødiske israelske statsborgere.
QuAIA er en canadisk gruppe, der blev dannet i 2007, som svar på, at staten Israel forsøg på at »forbedre sit image ved at fremstå som en oase af homo-tolerance i Mellemøsten«. Gruppen blev dannet i solidaritet med queere palæstinensere og den globale palæstinensiske modstandsbevægelse, for som de udtrykker det:
– Denne kampagne (fra den israelske stat) handler ikke om at støtte queere palæstinensere eller andre personer og grupper i Mellemøsten, der kæmper mod homofobi. Den handler tværtimod om at bruge disse folks erfaringer med homofobi til at promovere had mod netop palæstinensere, arabere, muslimer – inklusiv queere palæstinensere, arabere og muslimer. Denne kampagne er designet til at få folk, der lever i liberale demokratier som fx Canada til at føle sammenhørighed med Israel.
QuAIA opfordrer ligesindede til at protestere over det politiske pres, der med byrådets udmelding bliver lagt på Pride Toronto. Og indtil videre har mange støtter fra både Canada og Mellemøsten meldt sig i protest mod det, der af mange opfattes som et angreb på både ytringsfrihed og retten til at støtte den palæstinensiske modstandskamp.
Den canadiske menneskerettighedsorganisation Canadian Civil Liberties Association udtrykker i et åbent brev til Torontos borgmester David Miller deres bekymring:
– Ved begivenheder som parader, kunstudstillinger og teaterforestillinger kan der komme holdninger til kontroversielle emner til udtryk, som for individer fra specifikke samfund kan virke ubehagelige. Ytringsfrihed er dog helt central for sådanne aktiviteter, og disse diskussioner burde ikke alene udelukke offentlig støtte.
Mens det i en direkte støtteerklæring fra gruppen Queer Ontario lyder:
– Vi er i særdeleshed bekymrede over, hvordan ordet »apartheid« forstås som »had« og de implikationer, dette har på retten til at ytre sig frit.
Også fra Israel og de besatte områder kommer der støtte til QuAIA’s fortsatte deltagelse i Pride Toronto. I en erklæring fra gruppen Palestinian Queers For Boycott, Divestment and Sanctions anses advarslen fra Torontos byråd som en alarmerende og hidtil uset trussel mod ytringsfriheden:
– Pride-parader over hele verden har ikke bare været en platform til at rejse offentlig opmærksomhed omkring LGBTQI (lesbian, gay, bisexual, transsexual, queer, intersexual, red.)-relaterede emner, men også en platform til at fremme retfærdighed og bekæmpe undertrykkelse.
Og netop fokus på den undertrykkelse som det palæstinensiske folk lever under, er noget der anses som essentielt af de grupper, der arbejder for LGBT-rettigheder i de palæstinensiske områder. Således lyder det fra grupperne Al-Qaws og Aswat:
– Som palæstinensiske queers er vores kamp stærkt forbundet med den sociale uretfærdighed, der skyldes den diskrimination, der er rodfæstet i den israelske politik over for og udnyttelse af det palæstinensiske folk – uanset om de er heteroseksuelle eller homoseksuelle.
– Vi tror på, at vi som queers [...] må bekæmpe alle former for undertrykkelse og kæmpe sammen.
Kommentar af Karen M. Larsen, 29. april 2010
Tragedien er at politiske interesser misbruger lgbt-personer med palæstinenisk baggrund, det gør faktisk både Israel og deres støtter og de queere, der har blæst til lgbt-kamp mod Israel. Faktum er at en række palæstineniske lgbt-personer flygter fra de besatte områder til Israel, dvs. hvis man skulle tro den queere linje, så løber de over til fjenden... Men faktum er også, at sådanne flygtninge ofte får en skod behandling i Israel, hvad igen viser, at Israel ikke er det gay paradise som nogle vil gøre det til. Måske verden ikke altid er så sort og hvid som nogle gerne vil gøre den?
Se i øvrigt http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_e...
Kommentar af Kenneth K, 27. juni 2010
@ Karen M. Larsen : Fantastisk som en kritik af de voldsomme forhold der gør sig gældende for seksuelle minoriteter blandt palæstinenserne pludselig skal være en kritik af Israel. Det burde måske have været en øjenåbner for dig,at minoriteterne flygter FRA palæstinensisk område TIL israelsk = israelerne jo nok behandler dem bedre end palæstinenserne. Men den slags faktuel virkelighed passer jo nok ikke ind i den politisk korrekte kritik af Israel.
Kommentar af KP, 8. juli 2010
@Karen m. Larsen.
Nej det viser jo intet, hvorvidt Israel er et gay-paradise eller ej. Artiklen fortæller at det Israelske politi ikke stoler på palæstinenserne, og betragter dem som kommende selvmordsbombere. Spørg da hellere en jødisk homoseksuel, hvorvidt han har det godt i Israel eller ej.
Det er forøvrigt trist og sørgeligt, at jøder kan føle sig udelukkede fra gay-parades i Toronto. Hvorfor overhovede blande politik ind i sådanne sager? Skammeligt. Hovedsagen er at gayparades burde være åben for alle, uanset hvilke nationaliterer som skulle ønske at deltage!
Kommentar af Absalon, 13. juli 2010
ET enkelt hagekors? Altså, er de jøder så fanatiske, at de ikke kan tage en harmløs spøg?? Godt at de kanadisk/ægyptiske ekshibitionister kan afsløre israelernes hykleri ligesom de dansk/somaliske frihedskæmpere kan afsløre hykleriet om Kurt Westegaards sikkerhed.
Kommentar af Ole, 13. juli 2010
@ Absalon: Jeg tror ikke det overstregede hagekors var ment som en spøg. Så vidt jeg kan se, så er dette anti-nazistiske symbol det eneste hagekorsagtige der har været nævnt her i både teksten og debatten. Måske har du selv fundet (på) noget?
27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20