2 trin ned af Christiansborgs trappe

Af Eskil Andreas Halberg | 4. maj 2010 | 10:45 | 10 kommentarer


Jeg har i dag lånt min blog ud til min god politiske kammerat Anders Jonassen. Anders og jeg er ikke nødvendigvis enige på alle politiske spørgsmål, og dette blog-indlæg er således et udtryk for Anders Jonassens holdninger.


2 trin ned af Christiansborgtrappen

På det seneste har der været meget debat om parlamentarisk strategi efter regeringsskiftet her på modkraft. Alle har deltaget med mere eller mindre konstruktive bud på hvordan SF og Ø skal opføre sig efter et regeringsskifte og jeg har da også selv deltaget med et par sure opstød.

Men nu må vi altså komme videre. SF skifter ikke strategi på rets- og udlændingepolitikken så længe de bliver ved med at have succes i meningsmålingerne og Enhedslisten kommer ikke til at vælte en socialdemokratisk ledet regering lige meget hvad de så finder på!

Det der er mere spændende er, hvordan vi på den udenomsparlamentariske venstrefløj kan være med til at skabe konkrete forbedringer for almindelige mennesker. Sagt på en anden måde: Hvor kan man trykke den nye centrum-venstre regering så det gør ondt og så de bliver tvunget til at lave noget om? Under VKO-regeringen har stort set alt udenomsparlamentarisk arbejde været som at råbe til en døv. Bevares, man har flere gange fået sat en dagsorden i medierne og tvunget ministre til at forholde sig til en bestemt sag. Men borgerlige ministre får altså ikke hug fra baglandet når kritikken kommer fra ”socialistiske ballademagere”. Jeg tror trods alt det forholder sig anderledes med SF og S. Hvis man er dygtig nok til at kommunikere kan man godt skabe lidt uro i socialdemokratiernes baglande. Måske endda så meget at dem på toppen bliver tvunget til at reagere på det.

Hvad skal der stå på banneret?

Hvis man skal trykke på et sted, hvor det gør ondt skal man finde nogle punkter, hvor partiledelserne er ude af trit med deres vælgermasse eller deres bagland. Enten fordi de eksplicit har lovet forbedringer på et punkt og så ikke indfriet dem eller fordi en nedskæring rammer nogle af deres vælgere. På den måde skal vi selvfølgelig fortsætte med at lave aktioner, der sætter fokus på både rets- og udlændingepolitikken. Der er masser af humanistiske SF’ere og S’ere, der får dårlig smag i munden når en nybagt far bliver udvist og sendt væk fra sit nyfødte barn på grund af tilknytningskravet. Men vi skal ikke forvente, at få mere ud af vores aktioner end før regeringsskiftet. S og SF går til valg på at være lige så hårde som VKO på indvandrespørgsmål, så det bliver de nød til at holde. Kravene til opholdstilladelser bliver ikke lempet.

Der hvor man virkeligt kan tvinge en dagsorden igennem og skabe konkrete forbedringer er ved at lægge pres på det udenomsparlamentariske arbejde mod nedskæringer i velfærden og forringelser af de faglige rettigheder. Jeg tror det er umuligt for S og SF at holde fingrene væk fra både hospitalerne, dagpengene, efterlønnen, hjemmehjælpen etc.. Vi skal igennem en krise og det er ikke centrum-venstrepolitik at lade de rige betale for HELE den krise de selv har skabt.

Umiddelbart tror jeg ikke hverken S eller SF har lyst til at pille ved de faglige rettigheder. Det er derimod et faktum at begge partier med deres EU-venlighed har et medansvar for socialdumpning som følge af EU-lovgivning. Hver gang de vedtager disse ting skal vi gå på gaden og pege på deres ansvar. Vi skal sikre at de ikke bare kan pege videre på EU og således kan de tvinges til at komme op med et svar på social dumping. Allerede nu har vi set at en effektiv kampagne fra blandt andet Enhedslisten er udmundet i en aftale om indførelse af kædeansvar. Det er et bevis på, at hvis vi råber højt nok kan de ikke ignorere os.

Hver gang vi går på gaden skal vi have reelle og konkrete krav med på vores bannerdrops, således at det bliver tydeligt hvis kravene ikke bliver indfriet og vi kan afsløre udenomssnak. Vi skal skabe brede alliancer og stå side om side med sygeplejerskerne, stilladsarbejderne, rengøringsassistenterne, de arbejdsløse osv. osv..

Det bliver sjovt og fedt at gå på gaden med kritik af en S-SF regering. Vi bliver bare nød til at tænke en smule strategisk i forhold til, hvor vi skal sætte ind henne for at få den største effekt. Og så skal vi frem for alt have debatten 2 trin ned af trappen på Christiansborg og ud på gaden, hvor de virkelige forandringer kan skabes.



Kommentarer


Kommentar af Anders Jonassen | 4. maj 2010 | 15:54

Når man snakker om solen... En halvering af dagpengeperioden kunne være en god anledning til at fylde gaderne:

S og SF: Ikke højere dagpenge


Kommentar af Daniel Bendix | 5. maj 2010 | 10:22

Jeg tror godt, jeg kan forsikre jer om, at SF ikke lægger stemmer til en dagpengereform der både forkorter dagpengeperioden og ikke sætter dagpengene op.

Men til gengæld synes jeg at det er afgørende, at der også bliver en stærk venstreopinion til regeringen, som kan skabe folkelig opbakning til skattestigninger på velhavere og virksomheder, nedskæringer på erhvervsstøtte-ordninger og militær oa. af de mere umiddelbart upopulære tiltag, som er nødvendige og mere progressive bud på en løsning af kassehullet i det offentlige og de tiltrængte forbedringer.


Kommentar af Anders Jonassen | 5. maj 2010 | 13:18

@ Daniel:

Jeg vil også gerne gå på gaden for en halvering af dagpengeperioden, selvom dagpengene bliver sat op. Lige præcis ved et sådant forslag rammer man jo specifikt de langtidsledige, som i forvejen har svært ved at få job. Man skubber dem endog højst sandsynligt under fattigdomsgrænsen. Det er jeg modstander af og det tror jeg også at der er ret mange andre mennesker der er.

Jeg synes du i virkeligheden bekræfter mit udsagn om at det ikke er centrum-venstre politik at lade de rige betale for HELE den krise de har skabt.

I det øjeblik du og dit parti vil halvere dagpengeperioden ruller der en demovogn op på Chr. borg slotsplads. Talerne er en række fagforeningsfolk, Frank Aaen og en arbejdsløs murer, der ikke kan få job og nu ikke har råd til at give sit barn et medlemsskab af den lokale fodboldklub fordi han er røget på kontanthjælp. Der vil være godt med røde faner, men ikke nogen fra SF og ikke nogen fra Socialdemokratiet.

Tag det som en trussel :-)


Kommentar af Malene V. Kjer | 5. maj 2010 | 14:52

Kære Anders,

Tak for et godt indlæg - glæder mig til at gå på gaden med dig.

KH Malene


Kommentar af Klaphatten | 5. maj 2010 | 15:00

Måske skal den aktivistiske venstrefløj overveje om ikke der er nogle positive budskaber at sætte fokus på. Hvad med nogle store demonstrationer for flere lærere i folkeskolen, madordninger i institutioner mv? Er der en identitets-krise ved at forholde sig positivt til magten?

Det giver ikke meget mening at støtte en regering, hvis det eneste formål er at vælte den dagen efter.


Kommentar af Anders Jonassen | 5. maj 2010 | 16:39

@Malene Tusind tak. Du må gerne gå med frontbanner:-)

@Klaphatten Jeg er for så vidt enig. Man skal huske også at være offensiv og ikke altid kun komme op af briksen når der bliver skåret ned. Problemet er at der jo hele tiden bliver skåret ned for tiden og derfor er man jo altså forståeligt nok lidt i defensiven. Når det så er sagt går jeg gerne med i din demonstration for flere lærere og madordninger i institutionerne. Jeg har også gode kontakter til en demovogn og kender nogen der kan male bannere. Du siger bare til!

Jeg støtter i øvrigt ikke en S-SF regering. Hvis du beder mig om at vælge mellem VKO og S-SF vil jeg nok vælge den sidste i mangel af bedre.


Kommentar af Klaphatten | 5. maj 2010 | 16:52

Hej igen mester Anders

Det bedste er ofte det godes værste fjende, og hvis aktivisterne overtager Informations slogan om "altid at være i opposition", så kommer I aldrig til at forandre noget.

Bemærk hvordan jeg udgrænsede mig fra jer, selvom jeg formentligt hører til blandt de 20% mest aktive. Jeg føler ikke behovet specielt nu overfor dig, me noplever en generel mangel på troværdighed hos "aktivisterne" i form af fraværet af kontinuitet overfor de kampe som vælges. Tony Blairs betegnelse "topmøde-shoppere" kan med rette - desværre - bruges på hvad vi oplever i DK i skrivende stund. Erstat blot "topmøde" med "nedskæring".

Ja, der bliver skæret ned hele tiden. Og så længe du, jeg og vi prioriterer efter magtens dagsorden, så taber vi alle kampe. Hvis blot 10 aktivister besluttede sig for at bruge de næste 5 år på en og samme sag, så ville det måske rykke.

Så længe vi kun prioriterer den næste demonstration - og når det går højt et år forberedelser til demonstrationen - så rykker vi aldrig andet end vores eget ego og identitet.

Tror jeg!


Kommentar af Anders Jonassen | 5. maj 2010 | 23:51

@Klaphatten Jeg er fuldstændig enig om manglen på kontinuitet fra venstrefløjsaktivisters side. Selvom der både er brug for aktivister, der beskæftiger sig kontinuert med et politikfelt og såkaldte "projektaktivister" er der nok for mange af sidstnævnte i Danmark. Jeg tror dog du undervurderer antallet af førstnævnte aktivister når du siger "hvis der bare var 10". Det er en spændende diskussion hvordan vi får lavet det om, men det er nok også en anden diskussion.

Jeg er til gengæld uenig med dig når du siger at vi ikke sætter dagsordenen selv. Det har vi gjort en række gange. Jeg kan ikke huske jeg har været med til at lave noget hvor fokus ikke netop var at tage en ny dagsorden op eller at ligge en radikal anderledes dagsorden end den eksisterende. Jeg vil endog gå så langt som at sige at det synes jeg generelt vi er gode til.

Nu påpeger jeg så i mit blogindlæg, at der kan opstå nogle nye muligheder for den udenomsparlamentariske venstrefløj efter et regeringsskifte. Måske kan vi endog få mulighed for direkte at skabe nogle konkrete forbedringer. Selvom jeg generelt at modstander af det kapitalistiske system vi har nu, vil jeg gerne have sådan nogle. Der er mange steder at angribe fra og jeg lister et par af dem op. Når jeg, som en af mulighederne, nævner modstanden mod nedskæringer er det fordi jeg mener, at HELE regningen for den økonomiske krise skal betales af de rige. Altså af dem som har skabt krisen. Hver gang de prøver at sende regningen til nogen andre vil jeg så gå på gaden - gerne med et par ekstra og mere offensive slogans. Vi skal også huske at have vores visioner om et radikalt anderledes samfund med.

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke synes at kampen mod nedskæringer er den eneste kamp der skal kæmpes. Der er mange andre måder hvorpå vi kan kan være mere sætte en mere offensiv dagsorden både som krav til parlamentet eller helt udenom parlamentet. Mit blogindlæg var sådan set bare et forsøg på at starte en debat om hvor man kunne sætte ind i den nye situation og måske anspore til en smule mere strategisk tilgang til det udenomsparlamentariske arbejde.


Kommentar af Christine Lundgaard | 6. maj 2010 | 00:55

Hej Anders, enig. Tak for et godt og kampklart indlæg!


Kommentar af Gdbdbndn | 7. maj 2010 | 02:15

Hov!

Man må ikke sige ’almindelige mennesker’ her på Modkraft længere, do.



Skriv kommentar



Debatregler

Tal pænt og hold dig til emnet
Debat er velkommen, men Modkraft er ikke et åbent debatforum. Debatter på Modkraft er tematiserede og modererede med udgangspunkt i det emne, der diskuteres.
Det er et krav, at du taler pænt til og om andre, og at du holder dig til emnet. Forsøg at hæve niveauet i debatten og ikke at sænke det.
Trolde kan ikke drive deres løjer på Modkraft. Hvis de prøver alligevel, bliver de venligt, men bestemt ført ud af skoven – og må ikke komme tilbage. Hvis du har holdt dig til husreglerne og alligevel oplever, at dit indlæg er blevet slettet, så ring eller send en mail – Modkraft kan også begå fejl.
Redaktionen










Eskil Andreas Halberg

Er 26 år, studerer Forvaltning/Socialvidenskab på RUC på 5. år. Er projektorganiseret netværksaktivist på den udenomsparlamentariske venstrefløj og skribent på openhagen.net.

Politisk interesserer jeg mig for styresystemer, bypolitik, biopolitik, segregationspolitik og ideologikritik.




Blogarkiv

7. september 2010
Amager Strandpark
12 kommentarer

30. august 2010
At hugge hovedet af kongen
31 kommentarer

27. juli 2010
Fabrikken København
19 kommentarer

17. juni 2010
Hvad er en politiker?
14 kommentarer

6. juni 2010
Noget med distortion!
71 kommentarer

28. maj 2010
Ghetto
5 kommentarer

17. maj 2010
visAvis med asylpolitikken

12. maj 2010
1 time x 52 uger = 1 ferieuge mindre
22 kommentarer

7. maj 2010
Fra militær til politi og tilbage igen

4. maj 2010
2 trin ned af Christiansborgs trappe
10 kommentarer

1 2 3 4 >

Blogs

Af Eskil Andreas Halberg

Amager Strandpark

7. september | 16:46

12 kommentarer

Af Andreas Albertsen

G.A. Cohen: ”Why not Socialism?”

5. september | 19:48

12 kommentarer

Af Elizabeth Japsen

Indsamling til Pakistan: Hjælp gennem arbejderbevægelse

5. september | 11:59


Af Pil Christensen

Fra Italien til Indien og til BART i San Fran eller om det virkelig kan være rigtigt at de sover uden natbukser i Norge?

4. september | 21:10

12 kommentarer

Af Mikkeline Gudmand-Høyer

Imens vi venter på dobbeltdyk.

4. september | 13:03


Af Ulla Jessing

Magteløse licensbetalere

1.september | 14:33

2 kommentarer