Hvad er en politiker?

Apropos.... :) ? Ville det ikke være mere relevant og interessant med en kortlæggning og analyse af hvordan proffesionaliseringen af "politik" - samfunds-organisering og -styre - fremmedgør borgeren fra samfundet og medmenneskerne, og hvad det fører med sig af passivitet og isolation. Ikke fordi at det er ugens top-nyhed, men alligevel...

Filosofiske betragtninger i al ære, men hvad vi trænger til idag er ikke mere filosofi og akademisk refleksion for refleksionens skyld - men strategisk analyse, den slags analyse der ikke kun finder ud af hvad der er galt, men også hvem der der ansvarlig for det, og hvordan man giver vedkommende en orn’lig røvfuld. Hvis det nu er det der skal til. Og det er det jo oftest.

Det ville være top-aktuellt i forhold til forringelse-pakkerne der begge parti-blokke lancerer og valgkæmper med i disse dage, det ene blokke bakket op af en f.d. proletar kamporganisation, numer Socialdemokratisk Forsikringsselskab, kendt som LO. Speciellt når det kommer til S-SF-LO er analyse af fremmedgørelse og umynddiggørelse, i dette tilfæld overfor den egne klasse-fælleskab og (hurtigt desintegrerende) kamporganisation, rygende aktuellt!

Mindre filosofi! Mere strategi! Fremad!

I øvrigt - hvornår skal vi tage og drikke den der kaffe sammen, og få dig konverteret til anarkosyndikalist ;)?

Dt er en de mest nedtrykkende og ikke konstruktive beskeder at modtage. At noget andet kunne være mere vigtigt, relevant eller spændende. Man skriver jo nu engang om det man selv finder mest relevant og spændende. Læs evt. en anden blog eller drik en kop kaffe ;-)

"Filosofiske betragtninger i al ære, men hvad vi trænger til idag er ikke mere filosofi og akademisk refleksion for refleksionens skyld"

Hvem siger at filosofi - nødvendigvis - er "refleksion for refleksionens skyld"? Jeg ved godt at der eksisterer en opfattelse af filosofi som abstrakt metafysik uden praktiske konsekvenser, og det ikke uden grund, men det ændrer ikke på at vi er nødt til at forstå vores sociale virkelighed, før vi kan ændre den. Tanker sætter verden i brand. Marx ændrede virkeligheden for millioner af mennesker.

Det virker som om der er en stadig større tendens (i samfundet som helhed, men især) på venstrefløjen, der fordrer handling på bekostning af kritisk refleksion. Zizek taler vist nok om tre forskellige tidsperioder i arbejderbevægelsens kamp for socialisme/kommunisme:

1800-tallet: Opfattelsen af kommunismen som et forestående trin i samfundsudviklingen, altså fremtiden.

1900-tallet: Opfattelsen af kommunismen som noget nutidigt, der skal fremskyndes gennem én sidste kraftanstrengelse. F.eks. Oktoberrevolutionen - og senere Ungdomsoprøret.

2000-tallet: Opfattelsen af kommunismen som noget datidigt. Følelsen af at det kommunistiske projekt har slået fejl. Voksende frustration.

Jeg tror der er et gran sandhed i denne karakteristik. Det virker som om folk er fortvivlede over marxismens uopfyldte løfter. I stedet taler de om handling. Vi skal ud på barrikaderne, ud og kæmpe. Nogle folk bliver derudover ekstremt kritiske over for filosofisk/teoretisk refleksion.

Jeg tror dette er et fejltrin. Sagen er at vi står i en overgang, hvor venstrefløjen er nødt til at tage et kæmpe opgør med sig selv (og marxismen), og før vi har taget dette opgør kan vi ikke kæmpe nogen ordentlig kamp mod kapitalismen.

Ps. det gælder alle på den eksisterende venstrefløj, også anarkosyndikalister. Ikke blot marxisterne, men ligeledes anarkisterne har udvist en manglende evne til at foretage et vedvarende indgreb i kapitalismen med permanente strukturelle ændringer til følge.

Jeg er enig i "."’s kritik af Oskars adskillelse af teori og praksis, som et spørgsmål mellem filosofi og strategi (hvad det så end skal betyde). Yderligere kan man vel sige, at netop foreningen af teori og praksis er en af Marx’ store bidrag. "Striden om virkeligheden eller ikke-virkeligheden af en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er et rent skolastisk spørgsmål." (fra 2. Feuerbach tese.)

I netop dette perspektiv, altså spørgsmålet om en aktuel og politisk brugbar analyse, er en magtanalyse, som den Eskil fremstiller, da interessant, men hvilke politisk-taktiske elementer findes i en sådan analyse? Hvilke politiske krav? Jeg vil desuden mene at påstanden om den pastorale ledelses indflydelse på en moderne guvernmentalitet, egentlig ikke bidrager med en særlig stærk analyse i forhold til det specifikt moderne kapitalistiske samfund.

Brian N: Hehe, "hvis du ikke kan lide det, læs noget andet" - det er jo også en god måde at slå al debat ihjel på :). Da Modkraft er en venstrefløjs-nyhedsportal ville det jo være relevant for de blogs som portalen hoster at have en eller anden form for socialistisk indretning, men den må jeg nok sige at jeg ikke kan finde i Eskils indlæg.

"." : Du kommer da med en hel del kontroversielle påstand. Har du nogen som helst kilder til at underbygge dem? Jeg tænker f.eks. på dit skråsikre fastslående af at "(....) der er en stadig større tendens (i samfundet som helhed, men især) på venstrefløjen, der fordrer handling på bekostning af kritisk refleksion". Og hvad mener du taler for Zizeks teori, udover Zizek selv :)?

Det er da helt hen i vejret at påstå at ideologiskt funderede, så vel som ikke-ideologiskt funderede, kollektiv af kæmpende arbejdere ikke har udvist "evne til at foretage et vedvarende indgreb i kapitalismen med permanente strukturelle ændringer til følge" - hvad med kapitalismens overgang fra fordisme til post-fordisme/totoyisme til J.I.T. m.v.? Hvad med keynesianismen? Hvor er din dialektik henne?! Men det vi skal opnå er jo ikke "permanente strukturelle ændringer" af kapitalismen - den skal knuses, og på dens murbrokker skal vi bygge den frie socialisme.

Esben: Kedeligt at du lægger ord i munden på mig på den måde. Du forstår jo åbenbart godt hvad det er jeg gerne vil have da du taler om politisk-taktisk analyse. Jeg ser og forstår værdiet af ideologi og teori udmærket godt; Ideologien og teorien er den idémæssige grund med vilken man kan bygge sig en strategisk analyse. Den strategiske analyse sammen med ideologin sætter så rammerne for hvilke taktiske middler man kan tillade sig at bruge. Det er når kæden springer af efter ideologien og teorien som jeg synes det bliver uinteressant; når der ikke er ambition at udpege en strategisk eller taktisk konklusion, eller for at udtrykke det anderledes - når idéerne ikke kan omsættes i praksis. For mig er det ikke lige frem i øjnene springende hvad for en reel situation Eskils tekst forholder sig til, eller hvad for strategisk, taktisk - faktiskt ikke en gang ideologisk - konklusion den gør sig.

Hej Oskar,

Så kom internetkrigeren frem i dig - eller hvad? Jeg vil gerne debattere med dig, men kun under forudsætning af at vi kan have en konstruktiv debat. :)

"Du kommer da med en hel del kontroversielle påstand. Har du nogen som helst kilder til at underbygge dem? Jeg tænker f.eks. på dit skråsikre fastslående af at "(....) der er en stadig større tendens (i samfundet som helhed, men især) på venstrefløjen, der fordrer handling på bekostning af kritisk refleksion"."

Jeg synes faktisk ikke at mine påstande er så kontroversielle. De er kritiske, men det synes jeg er en nødvendighed for at vi kan bevæge os fremad. Dermed sagt, er intet skrevet i sten. Og hvordan du kan få citatet "Det virker som om der er en stadig større tendens..." til at lyde "skråsikkert" og "fastslående", forstår jeg ikke.

Som (det korrekte citat) antyder, er det især mine egne observationer, der danner baggrunden for denne tendens, som jeg synes slår igennem flere steder på venstrefløjen.

KirkeAsyl er et eksempel:

I stedet for integrere asylpolitikken som en del af en generel strategi for den politiske kamp i samfundet, gik man ind i en enkeltsag, der på forhånd var dømt til at fejle. Man kan sige, at det var et forsøg på at konkretisere konsekvenserne af den skarpe asyllovgivning, men i realiteten førte det at bevægelsen blev stemplet som et projekt for den yderste venstrefløj - med et konkret politisk nederlag til følge.

Nu er KirkeAsyl-bevægelsen så blevet til AsylBureau, hvor irakernes skæbne er gået fra at have symbolsk karakter (på den almene indvandrers skæbne) til at være det altoverskyggende mål. Dertil har bevægelsen besluttet sig for at arbejde inden for lovgivningens rammer for at sikre deres nye irakiske venner opholdstilladelse.

Bevægelsens udgangspunkt er altså gået fra at have en almen politisk og systemændrende karakter til at have en personlig og systembevarende karakter. Og hvorfor? Fordi projektet har en konkret og praktisk karakter, der appellerer til folk, der er vokset op under Dansk Folkepartis eneret på dansk asylpolitik. Folk fik lov til at kæmpe for konkrete menneskers skæbne og opleve politiets repression - og det selvom projektet var dømt til at mislykkes fra starten.

Det et forholdsvis nutidigt og konkret eksempel på denne tendens. Men mere forklaring synes jeg ikke der behøves. Prøv at se på nutidens venstrefløj: Folk går til demonstration efter demonstration, til seminarer, aktioner og folkekøkken - hele tiden. Venstrefløjen vil utrolig gerne høres - men at sidde ned og reflektere over hvorfor folk ikke rigtig hører efter? Nah, det unødvendig verdensfjern teoretisering.

"Og hvad mener du taler for Zizeks teori, udover Zizek selv :)?"

Det kan godt være at du ikke er enig i Zizeks teorier, men nu er han trods alt en væsentlig venstrefløjspersonlighed. Ovennævnte tendens er desuden en del af den afsluttende konklusion i hans vidt læste bog Vold fra 2008, hvorfor det ikke helt kan siges at være en helt ukendt problematik på venstrefløjen. ;)

"Det er da helt hen i vejret at påstå at ideologiskt funderede, så vel som ikke-ideologiskt funderede, kollektiv af kæmpende arbejdere ikke har udvist "evne til at foretage et vedvarende indgreb i kapitalismen med permanente strukturelle ændringer til følge" - hvad med kapitalismens overgang fra fordisme til post-fordisme/totoyisme til J.I.T. m.v.? Hvad med keynesianismen? Hvor er din dialektik henne?! Men det vi skal opnå er jo ikke "permanente strukturelle ændringer" af kapitalismen - den skal knuses, og på dens murbrokker skal vi bygge den frie socialisme."

OK, allerførst: Når jeg taler om strukturelle ændringer i kapitalismen, så taler jeg om politisk bestemte ændringer i produktionsmåden, der markant begrænser kapitalens udnyttelse af proletariatet. Det er umiddelbart de eneste ændringer, der er relevante, når vi taler om kampen mod kapitalismen. Alle der bare har læst et minimum af Karl Marxs økonomiske teori ved at en essentiel del af kapitalismen er effektivisering af produktionsmåden, og det er hovedsagelig hvad alle dine fine begreber er udtryk for: fordisme, totoyisme, J.I.T. Ligesom taylorisme var det før dem.

Så vidt jeg kan se, har der kun været to bevægelser der har medført ovennævnte ændringer i kapitalismen: nemlig fagforeningerne og socialdemokratismen/keynesianismen - og ofte i samspil. Problemet er bare at begge disse bevægelsers stræben har været båret af en ide om muligheden af fuldstændig social og økonomisk emancipation, som udtryk i enten Marxs eller Bakunins skrifter. Efter Murens fald og troen på det klasseløse samfund gradvist falmer væk, mister den traditionelle venstrefløj sin historiske identitet som arbejderklassen/proletariatets værktøj i kampen for socio-økonomisk emancipation. Det er grunden til at venstrefløjen har mistet momentum de sidste mange år, og det er også grunden til at venstrefløjen er nødt til at tage et grundlæggende opgør med sig selv.

Anyway, hvis du er den, jeg tror du er, hører du til LS-kliken. Fair nok, jeg synes I gutter har et sympatisk projekt. Men jeg har før diskuteret med blandt andre Tias, og jeres tro på anarkismen som et grundlæggende fejlfrit projekt er - mildest talt - kritisabel. Hverken marxismen eller anarkismen har i et tidsløb på flere hundrede år formået andet end at ridse i lakken på kapitalismen (eller måske bule den i smule som i tilfældet med den autoritære kommunisme). Og det har ikke noget at gøre med politisk repression, falsk bevidsthed eller tusind andre gode undskyldninger. Imidlertid synes jeg I bør mande jer op, og forholde jer kritisk til den situation vi pt. står i. Jeg tror ærlig talt det er den eneste måde vi kan bevæge os fremad...

Kammeratligst

Oskar:

Jeg lægger ikke ord i munden på dig, du skrev: "Mindre filosofi! Mere strategi! Fremad!". Jeg tror vi er enige langt hen ad vejen, min pointe er blot at netop hvilken filosofisk tilgang du har er determinerende for hvorvidt dit syn på forholdet mellem teori og praksis bliver. Jeg mener tværtimod at vi mangler en fornyelse indenfor en kritisk filosofi med radikalt udgangspunkt, som er i stand til at imødegå borgerlige teorikonstruktioner på et dybere niveau, og samtidig netop er i stand til at pege på forbindelsen til praksis. Altså, mere filosofi og mere strategi. Ideologien mener jeg tilhører en anden diskussion.

Haha utroligt med kommentarsporet her! Det er virkelig et stjerneeksempel på internetøkologiens grå vampyrer, der suger energi fra enhver form for udvikling af idé. Hver gang noget foreslåes, så kommer den grå vampyr og suger, og kræver at noget er forkert, en lille detalje, "ja ja det er jo meget fint, men skulle du ikke i stedet...", helt seriøst blot foreslår at bloggeren bør skrive om noget andet, uden nogen videre anledning.

Start jeres egne blogs! Skriv så om alle de ting i gerne så mere af. Og husk at linke til hinanden. Det er sådan offentligheder starter på internet, gennem samtale mellem folk der har en fælles interesse. Ikke mellem kapringer af kommentarspor.

Malte:

Hvis alle startede deres egne Blogs ville de vel ikke have nogen læsere da alle jo er mest optaget af deres egen;-) Der er altså nogle der er bedre Bloggere end andre, og så er der nogle som er gode til at debattere og komme med kommentarer

Der findes to typer af Politikkere: Der er Idealisten som brænder for sagen og som loyalt kæmper for sine vælgere og synspunkter.

Og så er der Karriere-politikkeren som kun brænder for sin egen sag og lader sine vælger bære sig frem ved at stikke dem blår i øjnenene. De optræder mest i Socialdemokratiet og over mod højre, helt over til Lene Espersen og hendes Folketingsgruppe. Men nu kan SF også så småt være med på den galej.

Du efterlyser et opgør med marxismen, men du kommer ikke ind på, hvad du forstår ved marxismen? Eller forholder dig til de utallige opgør, videreudviklinger og nyskabelser der rent teoretisk er sket. Tværtimod demonstrerer du selv en rimelig farveløs analyse:

“Når jeg taler om strukturelle ændringer i kapitalismen, så taler jeg om politisk bestemte ændringer i produktionsmåden, der markant begrænser kapitalens udnyttelse af proletariatet. Det er umiddelbart de eneste ændringer, der er relevante, når vi taler om kampen mod kapitalismen.”

Det er det kun, hvis man afviser dialektikken: At kapitalens udvikling også er et resultat af arbejderklassens struktur og kampe: Where there are strikes, machines will follow! Kapitalens udvikling er da i høj grad relevant, fordi den fortæller os noget om kapitalens mulighed for tilpasning og evne til at absorbere arbejderklassens kampe

“Ikke blot marxisterne, men ligeledes anarkisterne har udvist en manglende evne til at foretage et vedvarende indgreb i kapitalismen med permanente strukturelle ændringer til følge.”

Jeg er ikke af den opfattelse, at det er marxister eller anarkister, der skal foretage "vedvarende indgreb i kapitalismen" - eller forkaste den. Det er arbejderklassen, og dens kampe/styrke følger ikke nødendigvis venstrefløjens. Dermed ikke sagt, at venstrefløjen ingen betydning har - og at den ikke også kan være et produkt af arbejderklassens kampe. Men igen mangler du dialektikken.

Jeg er således heller ikke helt enig, når du siger, at Marx ændrede livet for millioner. Marx satte ord på nogle ting, og hans ord fik også betydning i et samspil med bevægelserne. Men det var altså ikke Marx, der opfandt den antagonistiske modsætning mellem arbejde og kapital!

Jeg er for træt for at skrive noget fornuftigt, så er det jo heldigt at Lassi X skrev alt jeg tænkte, og flottere formuleret end jeg kunne have gjort det oven i købet!

"Det er grunden til at venstrefløjen har mistet momentum de sidste mange år, og det er også grunden til at venstrefløjen er nødt til at tage et grundlæggende opgør med sig selv."

Venstrefløjen har mistet momentum på grund af "velfærdsstaten". Det er "velfærdsstaten" venstrefløjen skal tage et opgør med og ideen om der eksisterer en fælles vilje. Velfærdsstaten er ikke til for de fattige. Proletarietet har brug for højere grundfradrag og mindre stat. Om nødvendigt skal venstreradikale give de nødvendige indrømmelse til den progressive del af den højrefløj (som der indrømmet ikke er meget af herhjemme). og samarbejde hvor det er relevant .

"Marxs økonomiske teori ved at en essentiel del af kapitalismen er effektivisering af produktionsmåden, og det er hovedsagelig hvad alle dine fine begreber er udtryk for: fordisme, totoyisme, J.I.T. Ligesom taylorisme var det før dem."

Marxistisk teori er forkert og en undskyldning for tyrranni. Kapitalistisk produktion er ikke effektivisering.

"Anyway, hvis du er den, jeg tror du er, hører du til LS-kliken. Fair nok, jeg synes I gutter har et sympatisk projekt. Men jeg har før diskuteret med blandt andre Tias, og jeres tro på anarkismen som et grundlæggende fejlfrit projekt er - mildest talt - kritisabel. Hverken marxismen eller anarkismen har i et tidsløb på flere hundrede år formået andet end at ridse i lakken på kapitalismen (eller måske bule den i smule som i tilfældet med den autoritære kommunisme). "

Det er alt efter hvordan man ser på det. Kapitalismen er et idesystem der ligger meget langt fra det nuværende samfund.

"Du efterlyser et opgør med marxismen, men du kommer ikke ind på, hvad du forstår ved marxismen? Eller forholder dig til de utallige opgør, videreudviklinger og nyskabelser der rent teoretisk er sket. Tværtimod demonstrerer du selv en rimelig farveløs analyse."

Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det. Hele ideen med Modkrafts blogs, er at debatten tager udgangspunkt i forfatterens indlæg. Jeg tror Eskil vil blive ret ked af det, hvis jeg afsporede hans blog med en 10-sider lang analyse af min forståelse af marxismen samt mit forhold til dennes "utallige opgør, videreudviklinger og nyskabelser".

Mit indlæg er en reaktion på Oskars påstand om filosofi som værende "akademisk refleksion for refleksionens skyld": Jeg har ikke tænkt mig at sidde her og skrive en lang analyse af hegeliansk karakter for min, din eller andres fornøjelse. Ikke blot fordi det ville afspore debatten, men også fordi jeg ikke har en. Jeg har ikke nogen overordnet løsning på de udfordringer, venstrefløjen står over for. Det eneste jeg beder om, er at folk som Oskar (der åbenbart har sådan én, og blot mangler en strategi/taktik) forholder sig kritisk til disse udfordringer.

"Det er det kun, hvis man afviser dialektikken: At kapitalens udvikling også er et resultat af arbejderklassens struktur og kampe: Where there are strikes, machines will follow! Kapitalens udvikling er da i høj grad relevant, fordi den fortæller os noget om kapitalens mulighed for tilpasning og evne til at absorbere arbejderklassens kampe."

Jeg er fuldstændig enig. Selvfølgelig er ændringer af produktionsforholdene vigtige, eftersom de er udtryk for den dialektikken. Det ændrer dog ikke på, at "fordisme" og "toyotisme" et udtryk for kapitalens offensiv, ikke proletariatets.

"Jeg er ikke af den opfattelse, at det er marxister eller anarkister, der skal foretage "vedvarende indgreb i kapitalismen" - eller forkaste den. Det er arbejderklassen, og dens kampe/styrke følger ikke nødendigvis venstrefløjens. Dermed ikke sagt, at venstrefløjen ingen betydning har - og at den ikke også kan være et produkt af arbejderklassens kampe. Men igen mangler du dialektikken."

Jeg tror i grunden ikke, at der særlig mange på den yderste venstrefløj, der er uenige i at det er arbejderklassen, der skal "forkaste kapitalismen". Det er jo ikke ligefrem nogen ny idé. Men som du selv siger, følger arbejderklassens kampe/fokus ikke nødvendigvis venstrefløjens. De sidste mange år har arbejderklassens fokus imidlertid flyttet sig mod en højrepopulistisk nationalisme, og denne bevægelse har næppe tænkt sig at "forkaste kapitalismen". Så vedmindre du abonnerer på en deterministisk historieopfattelse, hvor arbejderklassen til syvende og sidst nødvendigvis bryder med kapitalismen, så spiller de politiske bevægelser en rolle i kampen mod kapitalismen. En stor rolle.

"Jeg er således heller ikke helt enig, når du siger, at Marx ændrede livet for millioner. Marx satte ord på nogle ting, og hans ord fik også betydning i et samspil med bevægelserne. Men det var altså ikke Marx, der opfandt den antagonistiske modsætning mellem arbejde og kapital!"

Nej, selvfølgelig var det ikke Marx, der opfandt kapitalismen. Og uden Marx, ville den dialektiske kamp mellem bourgeoisiet og proletariatet naturligvis stadigvæk have fundet sted. Men Marx skabte en forståelsesramme, der åbnede millioner af arbejderes øjne for den økonomiske udnyttelse som en immanent del af kapitalismen, og åbnede for muligheden for at bryde med kapitalismen og skabe et mere retfærdigt samfund.

Hvis du vil have et præcist mål af Marx’ inflydelse, så kig her:

<----------------------------------------------->

...

“Hele ideen med Modkrafts blogs, er at debatten tager udgangspunkt i forfatterens indlæg. Jeg tror Eskil vil blive ret ked af det, hvis jeg afsporede hans blog med en 10-sider lang analyse af min forståelse af marxismen”

Fair nok. Jeg troede du var Eskil, da du ikke havde noget navn - og fordi jeg syntes dit indlæg flugtede meget godt Eskils generelle linje. Men fair nok, jeg var for hurtig.

Jeg er grundlæggende uenig med dig. Jeg opfatter kapitalen som reaktiv, og arbejderklassen/proletariatet/multituden whatever som aktiv. Men nok om det, nu når du ikke er Eskil.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at påstanden, om at der er en tendens til, at venstrefløjen ønsker blind handling fremfor kritisk reflektion og analyse, er en gammel traver. Det er måske en berettiget kritik af visse subkulturelle miljøer, men ellers. De sidste cirka 20 års historie viser nærmere det modsatte. Og det tragiske er, at alle de gode tanker, der muligvis er blevet tænkt, forblev betydningløse, fordi de ikke blev koblet på et politisk projekt.