Venstrepopulisten Chavez

Trine,

Her er lidt baggrundsinfo/ analyse, så du kan blive klogere på det du udtaler dig om...:

Intern strid bag colombianske anklager

Hej Trine.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der gør Hugo Chavez til populist? Du siger selv at du støtter venstrekrafterne i Latinamerika – men hvorfor så ikke støtte Venezuela som har gennemgået en lang række sociale fremskridt siden Hugo Chavez kom til magten i 1999? Chavez er blevet valgt gentagende gange med stor støtte blandt befolkningen (ved sidste præsidentvalg i 2006 fik han 62% af stemmerne).

Som jeg ser det handler konflikten mellem Venezuela og Colombia om, at den afgående (stærkt højreorienterede) colombianske præsident Alvaro Uribe forsøger at ødelægge forholdet mellem de to lande inden han selv træder tilbage fra præsidentposten d. 7 august. I øvrigt er Colombias beskyldninger om at Venezuela skulle finansiere FARC og ELN absurde og løgnagtige og bruges af Uribes højreorienterede regering som en lejlighed til at opruste militært.

Colombia bruger 5% af landets BNP til militære udgifter, hvilket på verdensplan kun overgås af Israel og Burundi. Den colombianske regeringen finansierer paramilitære grupper, der har hundredevis af fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og venstrefløjsaktivister på samvittigheden. Desuden har Colombia givet USA adgang til syv militærbaser i landet – to af baserne tæt op mod den venezuelanske grænse. For mig at se er det ikke Chavez, der påkalder en "ydre fjende", men derimod Colombia, der helt bevidst forsøger at fremkalde en konfrontation.

Mvh Adam Ring

@ Henrik Hansen: Husk på at Venezuelas befolkning ved en folkeafstemning i februar 2009 godkendte forfatningsændringen med 54% af stemmerne. Valget blev godkendt af OAS, EU og sågar USA.

(Læs: http://en.wikipedia.org/wiki/Venezu...,_2009)

Der var adskillige valgobservatører tilstede fra Europa Parlamentet og andre Latinamerikanske lande, hvor alle valgobservatører fandt at valget var frit og fair.

Forfatningsændringen betyder ikke at Chavez nu er "evighedspræsident" som de borgerlige medier i Danmark ynder at kalde ham. Det betyder blot at begrænsningerne for hvor mange gange en præsident kan vælges er ophævet (præcis som i Danmark og andre europæiske lande). Der er præsidentvalg i Venezuela igen i 2012, hvor det langt fra er sikkert at Chavez bliver genvalgt.

Det skal ikke glemmes, at Simon Bolivar førte en frihedskamp, der får Lenin til at ligne en Skipper Klement. Simon Bolivar førte en frihedskamp, der befriede et helt kontinent! Han samlede en hær af bønder, slaver og indianere, og gik i kamp med elendige våben og dårlig udrustning, imod verdens dengang aller største imperialistiske stormagt: Spanien. Og Bolivar og hans folkehær sejrede i den sidste ende! Hele Latinamerika, land efter land, blev befriet fra imperialismen, og Spanien blev reduceret fra verdens største stormagt, til en middelstor europæisk magt, uden nogen nævneværdige, oversøiske besiddelser. Dog blev revolutionen ikke fuldendt: kapitalismen fik atter sit indtog i Latinamerika, da den hvide, europæsike overklasse stadig sad på naturressourcerne, og britiske banker lånte store summer ud til de nye stater, som blev afhængige af Storbritanniens kapital. Men var det ikke for Bolivar, var kolonitiden nok aldrig endt. Og hans minde bliver overhovedet ikke æret nok. Ikke engang min historielærer i gymnasiet kendte ham! Men alle kender Lenin, hvis revolution fejlede nærmest før den blev gennemført. Okay, det gik vidst meget godt indtil 1918...

Der er god grund til at have et kritisk øje til udviklingen i Venezuela. Ikke pga. åbningen af Simon Bolivars kiste (en begivenhed en præsident ikke skal diktere - men trods alt en mindre sag) eller for den sags skyld forholdet til Colombia, som DR’s artikel meget godt fremstiller.

Der hvor man skal have sine kritiske øjne er på udviklingen i de officielle institutioner i landet, med historier om systematisk indsættelse af cubanere på ledende militære positioner og en politisk overtagelse af domstolene samt stadigt flere eksempler på Chavez-kritikere der pludselig findes skyldig i korruption og lign. Flere af dem folk der tidligere støttede Chavez, men ikke længere gør det (altså ikke bare folk fra den gamle elite).

Historier som denne er et eksempel: http://www.guardian.co.uk/world/200...

Naturligvis skal man også have et kritisk blik på dækningen i den "vestlige" presse, som på lange stræk er kombinationer af fordrejninger og hykleri. F.eks. den almindelige fremstilling af reformeringen af landets mediestruktur, der på lange stræk sådan set er ganske demokratisk. Eller på den overdrevne fokus på statslig kontrol med TV-medier, som vidst stadig halter noget efter vores demokratiske venner Berlusconi og Sarkozy. Men der går sjældent røg uden en eller anden form for brand. Og en konspirationsteori om, at alle dårlige historier er udtryk for at den vestlige presse bevidst viderebringer opdigtede løgnhistorier, mv. er næppe gangbar.

De sociale forandringer i Venezuela de sidste 12 år er på mange måder rosværdige. Der er først og fremmest tale om, at landets 60-70% fattigste er gået fra tilskuere til aktører i landets historie. Chavez har efter min mening udført sin vigtigste opgave i at samle den totalt fragmenterede venstrefløj i et stærkt, bredt, folkeligt parti, som kan organisere den folkelige deltagelse i den sociale og demokratiske udvikling. Han har næppe mere positivt at tilføre det socialistiske projekt i Venezuela. Han ville derfor gøre projektet og landet en stor tjeneste, hvis han meddelte at 14 år som præsident var rigeligt og at han derfor ikke genopstiller ved det kommende valg.

Desværre har jeg ham stærkt mistænkt for at hans ego ikke tillader en sådan erkendelse. Dette understøttes stærkt af at have overværet ham live ved ALBA-folkemødet under klimatopmødet i december (vi venter stadigt på den nært forestående hollandske millitæroffensiv mod Venezuela...).

Der er god grund til at støtte Venezuela, befolkningsflertallets tro og håb på yderligere sociale og demokratiske forandringer og opbygningen af et bredt folkeligt socialistisk parti. Men Chavez har jeg ærlig talt ikke ret meget tillid til længere.

Venstrefløjen har en meget lang tradition for at lukke øjnene for ubehagelige udviklinger i samfund, som vi krampagtigt håber er udtryk for den samfundsudvikling vi gerne ser. Den fejltagelse, hvor alt kan forklares blot de ses gennem revolutionære briller, må aldrig gentage sig. Og nej, det er ikke i sig selv et tilstrækkeligt kriterium for at en præsident er "demokratisk", at han vælges med store flertal. Det er hans behandling af mindretallet der gør ham til demokrat eller ikke-demokrat.

/Kasper

@ Kasper: Jeg er enig med dig i, at der er sket store sociale fremskridt i Venezuela gennem de sidste 12 år, hvor Chavez har været ved magten. Dette kan bl.a. aflæses ved, at Venezuela er det eneste land i Latinamerika (udover Cuba), hvor analfabetismen, ifølge UNESCO, er udryddet. Dette har dog kun kunnet lade sig gøre pga. de høje oliepriser, som har finansieret mange af regeringens sociale projekter. Disse projekter inkluderer bl.a. gratis lægehjælp og programmer for uddannelse. Venezuela er blevet ramt hårdt af den økonomiske krise og står lige nu midt i en recession ligesom mange andre latinamerikanske lande. For mig at se står revolutionen i Venezuela ved en korsvej. Enten vælger man at ekspropriere kapitalismen en gang for alle – eller også må man indordne sig under en kapitalistisk markedsøkonomi. Sidstnævnte vil uundgåeligt medføre at revolutionen i Venezuela vil lide nederlag på den ene eller anden måde.

Jeg er ikke ukritisk tilhænger af Chavez. Men for mig at se, er det ikke personspørgsmålet, der er det vigtigste. Det er et spørgsmål om, hvilken politik der skal føres. Det er vigtigt at huske på, at Chavez har stor opbakning i befolkningen og har vundet to præsidentvalg og en folkeafstemning vedrørende hans præsidentembede. Så hvis venezuelanerne ønsker, at Chavez skal forblive præsident og genvælger ham, så kan jeg ikke se noget problem i, at han fortsætter på præsidentposten. Der er faktisk aldrig blevet afholdt så mange afstemninger i Venezuelas historie som under Chavez – og samtlige afstemninger er blevet godkendt af internationale valgobservatører.

Du beskylder implicit Chavez for at behandle oppositionen hårdhændet og fængsle kritiske røster. Dette mener jeg ikke er tilfældet. Da det USA-støttede militærkup blev slået tilbage i 2002 og Chavez blev genindsat som præsident, valgte Chavez at "tilgive" mange af kupmagerne. Dette betød at mange af kupmagerne aldrig er blevet stillet for en domstol, og at RCTV (anti-chavez-kanal) fik lov til at sende uhindret, på trods af tv-kanalens åbentlyse støtte til militærkuppet. Kunne vi forstille os noget ske ligende i DK?

I dag er 70% af medierne i Venezuela ejet af oppositionen. Det overvejende flertal af radiostationer og aviser er på private hænder. Man kan i Venezuela sågar gå ned i en bladkiosk og købe en avis med overskriften " Heil Hugo", hvor Chavez fremstilles som Hitler. Her fra den højreorienterede avis Tal Cual:

http://www.talcualdigital.com/Avanc...

Alle ovenstående eksempler, mener jeg med tydelighed viser, at Venezuela er et land, der med al rimelighed må betegnes som et demokrati. Selvom alt i landet ikke er lutter idyl, har Chavez-regeringen, som du også påpeger, gjort rigtig meget for at rette op på den ekstreme ulighed som har hersket i 80’erne og 90’erne. Hvis oppositionen skulle genvinde magten vil alle de sociale tiltag blive rullet tilbage. Oppositionen i Venezuela har vist at den på ingen måde kan siges at være særligt demokratisk indstillet (militærkuppet i 2002 er ét eksempel) men ønsker med alle midler at få skaffet Chavez af vejen. Problemet for Venezuela er, at de vigtigste dele af økonomien forsat ikke er nationaliseret og landet opererer derfor indenfor rammerne af en kapitalistisk markedsøkonomi. I en tid med økonomisk krise og recession vil dette gøre det vanskeligt at forsætte mange af de sociale projekter som er blevet igangsat af regeringen.

Ps: I forhold til PSUV (Venezuelas forende socialistparti) er jeg fuldstændig enig. Opbygningen af det revolutionære parti bliver afgørende for revolutions skæbne i Venezuela.

Hej Trine

Ja det er uhyggeligt, gid USA havde flere ressourcer de kunne sætte ind overfor disse modbydelige venstreorienterede magthavere og organisationer, CIA har jo tidligere hjulpet i sydamerika og i danmark, her tænker jeg jo også på Aksel Larsens smukke indsats som meddeler for CIA...

Jeg er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at den rædselsfulde populisme i sydamerika nok skal blive bragt til ophør, når USA har fuldført deres menneskekærlige og befriende aktioner i mellemøsten og Afghanistan og kan revitaliserer deres gode gamle ansvarlighed i sydamerika.

Mvh Rofus

PS kunne du ikke skrive et indlæg om helvedet og rædslerne i Cuba?

Hej Trine,

Interressant indlæg i debatten, som selvfølgelig har sit gran af sandhed, men i min optik også glemmer en anden vinkel.

Nu har jeg selv boet i Venezuela i over 4 år og kender derfor landet (og dets relationer til Colombia) rimelig godt.

Der er et gran af sandhed i, at Colombia-affæren bliver brugt af Chávez-regeringen som et led til at finde en "fælles fjende".

Men vi må huske på et andet perspektiv, nemlig hvem det var der startede denne opblusning af konflikten. Det var ikke Chávez, men derimod Colombias regering, som præsenterede deres "beviser", i form af såkaldte billeder fra afdøde FARC-leder Raúl Reyes laptop. Undersøgelser har dog vist, at indholdet på computerens harddisk blev ændret imellem den 1. og den 3. marts 2008 (dvs. efter Reyes død). Beviserne er med andre ord lige så gode, som beviserne for at der fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak.

Samtidig synes jeg, at du glemmer den bredere kontekst: USA og Uribe underskrev for et år siden en kontrakt, som giver førstnævnte lov til at installere 7 militærbaser i landet. Den vigtigste af dem er Palanquero, som giver dem kontrol med vestkysten. Den amerikanske regering har skudt 46 millioner dollars ind i denne base alene.

Oven i det kommer en lignende aftale med Panama og endnu en aftale med Holland om brug af de hollanske antiller, Aruba og Curacão, mfl.. De ligger små 50 kilometer fra Venezuelas kyst. Hvad værre er, at Costa Rica den 1. juli gav grønt lyst, for tilstedeværelsen af 46 amerikanske krigsskibe og 7.000 marinesoldater.

Og sidst men ikke mindst: Statskuppet mod Honduras for et år siden, som stadig trods forsøget på at "legitimisere" det med valget sidste november, betyder systematisk forfølgelse og selektive snigmord på fagforeningsaktivister.

Min pointe er, at imens vi kritiserer det vi synes er galt i Venezuela (og det skal vi selvfølgelig gøre), så kunne vi spørge os selv, om det ikke er vores opgave som venstrefløj også at pointere, at USA’s enorme militære oprustning og stigende interventionisme i latinamerikansk politik må bekæmpes med international solidaritet.

Venlige hilsner fra Caracas, Andreas Bülow

PS. I øvrigt er jeg enig i det du siger om FARC. Jeg har heller aldrig været tilhænger af deres metoder, som jeg desværre ikke tror er i stand til at skabe den folkelige opbakning der skal til for at vælte paraco-regeringen i Bogota. Men det er selvfølgelig en noget længere diskussion.

Adam Ring; Hvordan forholder du dig til hvad Kasper siger vedrørende systematisk indsættelse af cubanere på div. militærposter og politiske domstole? Hvis det skulle være tilfældet, er der fare for at Venezuela udvikler sig hen imod et system a la Cubas diktatur. Et samfund, som Chavez ellers beundrer og forsvarer (jvf. hans tætte venskab med Fidel Castro og hans neglicering af politiundertrykkelsen i landet). Det er fuldstændig udenomssnak at tale om manglen af nationaliseringer (som jeg ellers er enig i), når det er de demokratiske og retslige aspekter vi har fat i her.

Kaere Thomas,

Nu er det saadan, at hele det retslige system i Venezuela altid har vaeret kontrarevolutionens base, fuldstaendigt sammensmeltet med den berygtede 4. republik, hvor der eksisterede et to-partis "demokrati", der systematisk forfulgte dets politiske modstandere. Og desvaerre er det fortsat sagen, den dag idag.

Hvor lang tids faengsel tror du, at kupmagerne bag det mislykkedes 48-timers statskup i 2002 fik? Proev at gaet engang....

De siddende domstole valgte...at erklaere, at der ikke havde vaeret tale om noget kup!!!

Under kuppet blev der begaaet alvorlige forbrydelser. Bare et par eksempler:

- Oppositionen organiserede snigskytter til at skyde ned mod menneskemassen og draebte omkring 20 mennesker. Den amerikanske journalist Eva Golinger har bevist, at dette skete efter en noeje detaljeret plan, som var lavet af oppositionen, med CIAs samtykke. Hvor lang tids faengsel tror du at morderne og deres bagmaend har faaet?

- En gruppe fascister overfaldt den cubanske ambassade i Caracas og erklaerede, at de ville "sulte" ambassadoeren ihjel. De smadrede biler og ambassadens ejendom og cuttede vand- og stroemforsyningen. Den paagaeldende (rige) bydels borgmester, som er en berygtet semi-fascist, Capriles Radonski, var med til at opildne demonstranterne...Hvor lang tids faengselsstraf tror du, at han og de andre boeller har faaet?

- Den folkevalgte praesident blev truet med mord, hvis ikke han traadte frivilligt tilbage. Da han naegtede, blev han taget til fange. Hvor lag tids faengsel tror du, at hans bortfoerere fik?

- En ny (ulovlige) regering blev etableret den 12. april, hvor Pedro Carmona, formand for FEDECAMARAS (arbejdsgivernes landsorganisation), sværges ind som kupmagernes nye præsident ved en pompøs ceremoni i Miraflores. Inden ceremonien havde Carmona fjernet det store maleri, der hænger af Simón Bolívar. Han valgte også at ændre landets navn, fra ”Den bolivariske republik Venezuela” til ”Republikken Venezuela”. I et snuptag ophævede hans nye regering det folkevalgte parlament, højesteretten, landets forfatning og de 49 bemyndigelseslove. Hundredevis af mennesker, der idag er fremtraedende ledere af den venezuelanske opposition skrev under paa dette dekret. Hvor lang tids faengsel tror du, at de har faaet?

- Efter kuppet organiserede oppositionen (der sidder paa over 2/3 af landets oekonomi), en arbejdsgiverlockout, hvor de ikke bare lukkede den private, men ogaa den statsejede oliesektor ned, oedelagde det tekniske udstyr, osv. Det stod paa i 64 dage og kostet landet mere end 10 milliarder dollars. Hvor lange faengselstraffe tror du, at de ansvarlige har faaet for denne forbrydelse?

Svaret paa alle spoergsmaalene er, at der aldrig blev givet faeldet nogen dom. Saaledes render arkitekterne bag baade statskuppet og arbejdsgiverlockouten stadig rundt paa fri fod. Er det retfaerdigt?

Hvis man kan kritisere Chávez-regeringen for noget, saa er det slet ikke for totalitarisme, men derimod for en ekstrem bloedsoedenhed, som graenser til det absurde, over for dets voldelige politiske modstandere.

De spoergsmaal, som du og Kasper stiller, er selvfoelgelig en del af en bredere debat, om hvorvidt vi som socialister skal stole paa, at det borgerlige retssystem kan give en retfaerdig dom i politiske sager. Et spoergsmaal, som jeg i oevrigt beskaeftiger mig med, i min nye bog om Venezuela, som bliver udgivet paa dansk i slutningen af august.

venlige hilsner fra Caracas, Andreas Bülow

Nu har jeg været i Venzuela vistnok ni gange i løbet af de sidste 13 år, og jeg har en evne til altid at komme, når der er statskup, jordskred, generalstrejke og lignende. Jeg må sige, at Chavez projekt med at få Venezuela til at ligne Cuba er ved at lykkes, Sidst jeg var af sted (i februar i år) var der ingen varer i supermarkederne og strømmen forsvandt regelmæssigt (op til 2 døgn i træk) og vandforsyningen var også meget ustabil. Desuden begynder valutasituationen med mange kurser også at ligne Cubas. Det eneste punkt hvor han mangler noget er sikkerheden, Cuba er et ret sikkert land at rejse i, mens Venezuela er blevet betydeligt farligere gennem hans regeringstid. Når jeg læser i aviser derovre, så kan jeg læse taler af Castro og om hvordan Chavez deler 25.000 julegaver ud til de fattige børn og om hvordan regeringen opretter boder med socialistiske arepas (traditionel morgenmad) til socialistiske priser. Det er fuldstændig som at læse Pravda og Granma. Benzinpriserne er så latterlig lave (13 øre/liter), at man sviner med benzinen, og fødevarerne som man importerer rådner op i rå mængder i containerne - ja, jeg har svært ved at se idyllen. Efter Haiti jordskælvet beskyldte Chavez CIA for at have afprøvet et nyt jordskælvsvåben, jeg forstår ikke at I kan tage ham alvorligt.

Hej Med kammeratlig hilsen vil jeg lige gøre opmærksom på emnelisten her på Modkraft.dk: Hugo Chávez og den ’bolivariske revolution’ i Venezuela

Baggrund, analyser og venstrefløjs-diskussion af udviklingen i Venezuela.

Indeholder:
- Artikler og sites på dansk
- Web sites / Collections of articles in English
- Articles in English
- Books
- Appendix: On Simon Bolivar

Hej Lars,

Jeg ville anbefale dig, at du spurgte dig selv om, hvad de problemer som du støder på, når du i ny og næ dumper forbi Venezuela, egentligt skyldes. Det tror jeg ville være interessant, for måske ville du begynde at stille spørgsmålstegn ved, om hvorvidt det hele bare er Chávez skyld, eller om det handler om større problemer i et land der forsøger en overgang til socialisme og som er omgivet af kapitalisme på alle sider.

De konkrete punkter du nævner er interessante:

- Fødevaremanglen skyldes ikke bare at "det er ligesom Cuba" (hvad betyder denne formular?). Det skyldes derimod først og fremmest, at 2/3 dele af alle distributørerne-supermarkedskæderne stadig er på private hænder. Og i denne kontekst bruger de rige denne magt, til at sabotere og gemme fødevarer væk. Det er med andre ord et politisk våben, som bruges imod regeringen, præcis som i Chile under Alliende. På den anden side, har regeringens jordreform været for moderat, hvilket har betydet at Venezuela stadig ikke producerer mere end 30% af dets egne fødevarer. Derfor er de tvunget til import og uden et statsmonopol på udenrigshandlen (som i min optik er ret nødvendigt) betyder det, at kapitalisterne har frie hænder til at sabotere.

- Grunden til at der er forskellige vekselkurser og et sort marked er, at regeringen i 2003 så sig nødsaget til at indføre en vekselkontrol, som betød at man ikke bare kunne købe alle de dollars man ville. Det blev gjort for at undgå kapitalflugt, hvilket var en rimelig berettiget bekymring, eftersom at landets kapitalister bare et halvt år inden havde lukket det meste af landets industri ned, i den berygtede arbejdsgiverlockout, som kostede landet 10 milliarder dollars. Dette medførte desværre et sort marked, hvor der er forskellige kurser. Regeringen har forgæves prøvet at komme det til livs, bl.a. ved en devaluering af møntfoden, m.m. Problemet er, at denne spekulation kun kan komme til livs, hvis regeringen har fuld kontrol over økonomien, hvilket slet ikke er tilfældet nu (faktisk står den private sektor for 70% af BNP).

- Hvilke aviser læser du? De fleste dagblade er Chávez ærkefjender, herunder El Universal, El Nacional, Reporte diario de la Economia, El Mundo, Razón, El Nuevo País, 2001, m.fl. Der findes en enkel avis, som prøver at skildre begge sider (Últimas Noticias) og to aviser som er for regeringen (Diario Vea og Correo del Orinoco). Så der er nok at vælge imellem. De fleste menige bolivarianos (Chávez bagland) læser Últimas Noticias, som jeg vil vove at påstå er rimelig kritisk.

- Elektricitetsproblemet er dels forårsaget af tidligere og nuværende regeringers mangel på investeringer i ny teknologi. Da det i et stykke tid har regnet mindre end normalt, har det betydet at strømgeneratorerne i flere floder, som f.eks. Guri, Caroni og Orinoco floderne, har givet mindre strøm. Samtidig har arbejderne i elektricitetsselskabet, organiseret i fagforeningen FETRAELEC, forklaret at der er tale om en bevidst sabotage fra visse sektorer. De har derfor foreslået, at arbejderne får mere magt, så de kan hjælpe med en sikker styring af strømforsyningen, se her: http://www.greenleft.org.au/node/43647

Jeg synes at alle de punkter du har remset op, viser det modsatte af det du prøver at sige. Problemet er langt fra totalitarisme, men snarere problemer der skyldes at socialistiske tiltag er yderst begrænsede, hvis det sker samtidig med opretholdelsen af et kapitalistisk system. Der er derfor ikke brug for mere mådehold, men snarere en radikalisering af revolutionen, hvis socialismen skal indføres i Venezuela.

Venlige hilsner fra Caracas, Andreas

Thomas Allan W:

Angående Venezuelas forhold til Cuba mener jeg, at samarbejdet med Cuba har medført en række progressive tiltag. Et eksempel er det regeringsstøttede projekt Barrio Adentro (oversat "Ind i kvarteret") som betyder at 3.500 cubanske læger er gået ind i Caracas fattigste kvarterer, hvilket betyder sundhedshjælp til millioner af venezuelanere. Derudover ser jeg intet problem i Venezuelas militære samarbejde med Cuba, selvom jeg ikke mener, at der er tale om "systematisk indsættelse af cubanere på div. militærposter", hvilket er en klar overdrivelse.

Cuba er efter min mening ikke at betegne som et diktatur, selvom der findes store indskrænkninger i de demokratiske rettigheder. Et klart eksempel er, at der kun et parti (kommunistpartiet), der et tilladt på Cuba. Dog er det muligt for hvem som helst at stille op til valg (medlemskab af kommunistpartiet er ikke et krav). Alle valg på Cuba er hemmelige og stemmeoptællingen åben. De gange såkaldte dissidenter er stillet op har de ikke opnået særlig mange stemmer. Problemet på Cuba er, at strukturerne i det cubanske kommunistparti ikke er særlig demokratiske, hvilket gør det vanskeligt at fremlægge et alternativ socialistisk program eftersom man bliver nød til at indordne sig under en etableret dagsorden. En del af indskrænkningerne af de demokratiske rettigheder skal også findes i Cubas enorme isolation (i særlig grad efter USSR’s sammenbrud). Landet har konstant været truet af USA og har derfor været nødsaget til at tage forbehold overfor visse "dissidenter". Flere af de såkaldte dissidenter har beviseligt haft forbindelser til CIA og stærkt højreorienterede terroristiske grupper som er lokaliseret i Miami. Men det er vigtigt at huske på, at den cubanske revolution har medført enorme fremskridt for befolkningen. Gratis uddannelse for alle. Gratis hospitalsbehandling. Cuba har som følge at de sociale fremskridt en gennemsnitlig levealder på 75 år for mænd og 80 år for kvinder, hvilket gør Cuba til det land i Latinamerika med den højeste levealder:

https://www.cia.gov/library/publica...

Jeg mener, at man må forsvare den cubanske revolution og de fremskridt der er sket, hvilket kun har været muligt gennem en planøkonomi. Dermed ikke sagt at man skal støtte Cuba ukritisk. Der er stadig mange problemer på øen. Men al snak fra USA om at transformere Cuba til "et demokrati" er hykleri! USA’s støtte til militærkup i Chile i 1973 og i Honduras i 2009 viser med tydelighed, hvad der er i vente for andre lande i regionen, hvis USA’s vision for Latinamerika skulle lykkedes.

cuba 59 61 , gratis muligheder for og blive nakke skudt hvis man arbejder i regerings bygningen eller sad i det daværende folketing også hvis man var i andre partier til den siddende præsident og i opposition til ham , med mindre man var kommunist , standard kommunistisk taktik . gratis dødsstraf eller mange års arbjdseslejre med indlagt totur befalet af che eller castro (de nye diktatatorer) hvis man havde hjulpet og støttet fidel under revolutionen men mente andre end kommunisterne sku ha lov til og stille op til valg også til præsident , gratis arbejdslejr for og kritisere fidel beslutning om og udvide sukkerrørs produktionen i stedet for og dyrke mange slags afgrødre og kvæg drift ( cuba har lange over det dobbelte landbrugsareal af dk , og pga temp er sommer hele året kan der høstes 2 gange om året ) kommunisterne er ene og alene skyld i hungersnød selv en dansk agerbruger fra stenalderen ku ha lavet cuba om til et eldorado af mad til alle 12 millioner, i 60 og 70 erne, gratis mulighed for arbejdslejr og dødstraf for kunstnere og homosexuelle , gratis mange hundere kilo tunge sandsække smidt i hovede på de mennesker der forsøger og flygte i skrøbelige både( dette gælde også i dag) . 70erne gratis stor mulighed for arbejdslejr for og kritisere styret til en ven hvis man ikke visker da stasi( DDR) har hjulpet cuba med og få plaseret stikkere alle steder i hver en gade og hver en opgang på alle arbejdspladser og uddaelses steder , . som i veneuella er det stadig ulovligt og komme med kritik og udtalser som styret mener løgn da dette betragtes som bagvaskelse. 2010 gratis og ligge og sulte og fryse ihjel på hospitalerne , gratis behandling på meget faldefærdige og dårligt udrustet hospitaler med mindre men tilhøre eliten eller er turist , gratis og blive udbyttet af staten i et job på et hotel hvor hvor selv en enkelt turist betaler mere for et værelse på en månede end 100 ansatte få i løn og lønnen er en latterlig slaveløn , dette gælder selvfølgelig ikke eliten , gratis mulighed for en bogger der skrive r sandheden om de elendige og fattige forhold mange lever under til og blive arresteret og slået af politiet mafia lederne ( fidel fammlie m venner) lejer jord ud til udenlandske firmaerne som bygger store virksomheder med op til 10 års skatte frihed og bygger store ferie komplekser mafia lederne lever noget af det billigeste arbejdskraft i carribien og meget stor sikkerhed i samfundet pga de højde og umeneskelige straffe for selv de mindeste forselser for lokalbefolkningen de fremmede få ingen straf for små forselelse, ansatte på de nye udenlandske firmaer må ikke danne egne fagforeninger eller lave lønforhandlinger da styret er bange for der ska opstå en overklasse af godt betalte ansatte i udenlandske firmaer og pga det er tilbudet om nærmste gratis arbejdskraft ( kommunister som slave holdere der lejer dem eller lade den arbejde ihjel i slavelejre, ses overalt hvor komunistister bestemmer) der tiltrækker udenlandske firmaer ( 150 ,250 kr pr månede) langt under hvad en nommal børne fammilie ka leve ordenligt for ( selv de fattigeste palistinænsere laver langt bedre mht fødevare) man ku blive ved og ved en den der er blind vil jo ikke se

chaves er populist og men ikke meget mere end Villi Sövndal er for sin skyld - men forskellen er at manden er det i Sydammerika og ikke i Europa. Chaves er farligt for saa vidt han er peronist som er en idelogi som kombinere facistiske og socialdemokratiske ideologi elimenter, og det var under persons styre arbejderbevägelsen bliv knäkket i Argentinien under et "mildt" diktatur og det betyder at venstreoppositionen er den som skal passe bedst paa.

DF minder ogsaa om den slags ideologi ville er ogsaa ikke ufarligt og derfor kan man ikke kritisere Chaves for noget som ikke ogsaa findes i DK. Forskellen er at DF har blot ikke har magten og vil maske ikke faa den. I venecuella er folk er fattigt og ogsaa udgiver han sig for at väre en slags socailist og anvender socialistisk retorik og derfor träkker en idelogi i sölet som er bliver diskrediteret rigeligt de sidste 100 aar af regerings chefer. Node gode artikler om sitationen i vencuella fra det anarkistiske blad: EL libertariao http://www.nodo50.org/ellibertario/...

Libertäre: Kunne du ikke forklare, hvorfor Chávez er populist? Jeg har endnu ikke hørt nogen gode argumenter for, hvorfor han er "farlig" (for hvad og for hvem?). Chávez er et produkt af en revolution, som ikke blev startet af ham, men derimod med et folkeligt oprør mod neo-liberalisme i 1989, den såkaldte Caracazo opstand.

Jeg vil vove at påstå, at der er langt, langt mere demokrati i Venezuela end der har været under samtlige andre regeringer siden 1945, hvor et statskup blev gennemført af oligarkiet imod præsident Medina Angarita, der forsøgte at udføre det samme projekt som Chávez (en national-demokratisk revolution).

Peronisme er IKKE fascisme, men derimod en meget speciel variant af borgerlig nationalisme. Årsagen er, at klassestrukturerne i Latinamerika (ligesom i alle andre koloniale eller semi-koloniale lande) er langt mere komplicerede end i Europa. Fra tid til anden kan det hænde, at et borgerskab (eller rettere dele af dette) har interesse i at føre en eller anden form for modstand imod imperialismen. At hævde at peronisme er fascisme, viser i bedste fald udtryk for uvidenhed, i værste fald for eurocentrisme.

Til dem der vil læse en længere analyse af peronismens historie og dens ligheder og forskelle på chavismen, kan jeg anbefale en artikelserie som jeg skrev sidste år, efter et besøg til Argentina og en del studier om emnet: http://www.marxist.dk/Home.php?Page... http://www.marxist.dk/Home.php?Page...

Jeg anbefaler at i alle sammen ser "War on Democracy" der blandt andet omhandler kuppet mod Chavez og hvem der har interesse i at han bliver væltet: http://video.google.com/videoplay?d... ( den kan ses der).

Ikke at Chavez er pletfri eller det optimale socialistiske valg, men han er langt bedre end modstanderne.