Poul Henningsens Danmarksfilm – skandale og succes

PH’s Danmarksfilm blev produceret i 1933-35 på bestilling af Udenrigsministeriet. PH kaldte den selv en »kaleidoskopisk skildring af dagligdagen i Danmark uden special-propaganda«. Filmen præsenterede arbejdslivet og hverdagen snarere end national-romantikken, og den havde jazzmusik af Bernhard Christensen.

Af Mikael Hertoft - 11. juni 2007
Emneord · Kultur

Relaterede artikler

---

Christianitter fortsætter ulovligt byggeri for fuld musik

Århus vil ha’ mere (lovlig) graffiti

---

---

Den danske presse modtog filmen som en skandale. Dagens Nyheder klagede over, at Poul Henningsen var »en mand uden fædreland«. Politiken mente at »Al skønhed er undgået« og at »de danske typer er skildret som mavesvære mandfolk og bredbagede matroner«, og syntes, at der er »for mange baggårde i filmen«.

Socialdemokraten klagede over »manglen på lunet og det danske smil«. BT klagede over »negermusik« og Lolland-Falsters Folketidende slog fast, at »Når regeringen er socialistisk udøves kunsten af kommunister«. Mærkeligt nok var Børsen rosende og kaldte filmen »et smukt stykke geografi«.

Poul Henningsen, »en mand uden fædreland«, stod bl.a. bag den meget omdiskuterede Danmarksfilm.

Men udlændingene kunne lide filmen, blev det dog rapporteret fra premieren i Bruxelles den 29. april 1935. Filmen fortsatte dog med at vække skandale, bl.a. i Amerika, hvor ledende dansk-amerikanere var utilfredse med den megen jazz musik i filmen og udtalte at, »Vi skammer os som våde hunde, Stoltheden over fædrelandet har lidt et knæk«.

De amerikanske studerende fra University of California var derimod tilfredse og udtalte: »fotografisk det bedste vi har set, må vi få navnet på den fremragende komponist« … og i Polen ville man gerne have en halv snes kopier.

Redigeret, forsvundet og rekonstrueret
Udenrigsministeriet afviste først at lade filme blive vist i Danmark. Efter megen ballade, hvori det blev foreslået, at en ny redaktør lavede en helt ny version af filmen, enedes Udenrigsministeriet og PH om at ændre filmen på 29 steder.

I november 1935 var filmen på en velbesøgt Danmarksturné, hvor aviserne også gav den god kritik. I 1948 blev det konstateret, at filmen var gået til grunde, og PH blev bedt om i samarbejde med et par andre at rekonstruere en halv times version.

I 1961 blev Danmarksfilmen vist i TV for første gang. I 1962 blev der lavet endnu en rekonstruktion ud fra en slidt version, som bliver fundet med Bernhard Christensens originale lydside og distribueret af Statens Filmcentral.

Når man ser den i dag, kan man se filmen som en hyldest til arbejdet, og også som en fortælling om et Danmark, der ikke længere findes. Et Danmark »med 200.000 landbrug med gennemsnitligt otte køer« og 1.700 mejerier i små stationsbyer, i øvrigt nogle af de få tal i filmen. En visning fra skibsværfter, så fiskerbåde og kolonihaver.

Læs mere om PH og Danmarksfilmen i biografien af Paul Hammerich: »Lysmageren – en krønike om Poul Henningsen«, Gyldendal 1986.

Poul Henningsens Danmarksfilm vises af »Salon Kommunisten«, fredag den 15. juni kl. 19.00 i Enhedslistens lokaler, Studiestræde 24 i København. På salonen vil David Sedorff også fortælle og spille PH’s og Bernhard Christensens musik.

Kommentarer

Kommentar af Svend Erik Sokkelund, 29. august 2010

Skriv kommentar