Nye beviser er dukket op i sagen om den dødsdømte amerikanske fange, Mumia Abu-Jamal. Fotos peger på grov manipulation af politiets håndtering af gerningsstedet.
Af Martin Lindblom/Monsun - 16. oktober 2007
Emneord
· Verden
· Menneskerettigheder
Ny film: Mobiltelefoner fyldt med blod
Sydafrika: Hæren beskyder strejkende
Honduras: Massegrav fundet med 100 forsvundne
Regeringen anklages for lovsjusk
Endnu engang er nye beviser dukket op sagen om den dødsdømte amerikanske fange, Mumia Abu-Jamal, der har siddet indespærret siden 1981, dømt for mordet på en hvid betjent.
Den 53-årige Abu-Jamal og hans tilhængere hævder, at han er uskyldig, og flere gange er beviser på manipulation og trusler fra politimyndighedernes side dukket op i de mange appelsager, der har fundet sted i årenes løb.

Nu er nye beviser fundet frem fra gemmerne. En fotoserie fra gerningsstedet, hvor Abu-Jamal angiveligt skulle have skudt en betjent med koldt blod, viser grove uoverensstemmelser med de oplysninger, som politiet i sin tid gav i den retssag, der endte med en dødsdom over Abu-Jamal.
Fotoserie ignoreret
Fotoserien er taget kun 12 minutter efter skuddramaet, men har ifølge Abu-Jamals advokater aldrig været vist for den jury, der i 1982 dømte ham til døden.
Billederne blev taget af pressefotografen Pedro Polakoff over en periode på cirka tre kvarter – alle før politiets egne fotografer ankom til gerningsstedet. Polakoff tilbød sine fotos til anklagemyndigheden både forud for den oprindelige retssag og ved appelsagen i 1995, men ingen af gangene reagerede myndighederne. Ifølge advokaterne har ingen jury, dommer eller advokater formelt taget stilling til fotoserien.
Polakoff har siden beskrevet gerningsstedet som »det mest ødelagte jeg nogensinde har set«. Ifølge fotografen var det overhovedet ikke afspærret, og selv fik han f.eks. lov at gå helt frit omkring på mordstedet.
Beviser manipuleretDet omtalte skud skulle desuden have ramt betjenten direkte mellem øjnene og »bogstaveligt talt blæst hjernen ud på ham«. På seks af billederne ses imidlertid kun en afgrænset stribe blod, der ikke ligefrem giver det indtryk, man kunne forvente ved affyring af en kaliber 38 revolver affyret på klos hold.
Billederne beviser desuden flere eksempler på politiets manipulation af gerningsstedet og ødelæggelse af beviser. Bl.a. viste de billeder som, juryen fik at se i 1982, at den dræbte betjent kasket lå på fortovet, hvor an angiveligt skulle være blevet skudt på klos hold. Men Polakoffs billeder viser, at kasketten oprindeligt lå på taget af en bil.
Billederne viser også, at politividnet James Forbes løj for retten, da han i sin tid hævdede, at han ikke på noget tidspunkt rørte ved gerningsvåbnets metaldele, da han samlede det op. Flere af Polakoffs billeder viser klart, hvordan betjenten holder revolveren i hånden uden handsker på.
En verdensberømt fange
De nye beviser i sagen – der blot er de seneste afsløringer af en lang række uregelmæssigheder i sagen mod Abu-Jamal – kommer netop som der ventes på resultatet af en retshøring i sagen foretaget den 17. maj i år.
Resultatet af høringen – der ifølge en af Abu-Jamals tre advokater forløb særdeles lovende – vil formodentlig afgøre, hvorvidt Mumia Abu-Jamal får en ny og mere retfærdig retssag, sådan som aktivister har krævet gennem årtier.
Den verdensomspændende kampagne bakkes op af både tusinder af aktivister, menneskerettighedsgrupper som Amnesty International og Human Rights Watch samt en lang række berømtheder som f.eks. Nelson Mandela, Danny Glover, Noam Chomsky, Susan Sarandon, Snoop Dogg, Michael Moore, Paul Newman, Oliver Stone, Naomi Campbell, Salman Rushdie og Angela Davis – for blot at nævne nogle få.
Også i Danmark blev der i en årrække sidst i 1990’erne gennemført en lang række aktiviteter til fordel for Mumia Abu-Jamal. Bl.a. underskrev 71 medlemmer af Folketinget en appel om en ny retssag, Nørrebro Bydelsråd udnævnte Mumia Abu-Jamal til æresborger i bydelen, der gennemførtes postkortkampagner og underskriftindsamlinger samt en lang række demonstrationer, aktioner og besættelser af bl.a. den amerikanske ambassade og partiet Venstres gruppelokale på Christiansborg.

27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20