Tåregas og vandkanoner mod demonstranter i Kenya

Det kenyanske politi har affyret tåregas og indsat vandkanoner imod de demonstanter, der er gået på gaden imod genvalget af præsident Mwai Kibaki i det problematiske valg den 27. december.

Af Apoti Makove - 3. januar 2008
Emneord · Internationalt

Det er den kenyanske oppositionsleder, Raila Odinga, der har opfordret sine tilhængere til at gå på gaden torsdag den 3. januar. Og iagttagere har ventet op mod en million demonstranter.

Demonstrantionen er dog blevet forbudt af myndighederne og kontronteret med det massive politiopbud, der fra morgenstunden blev sat ind for at hindre massedemonstrationen, har oppositionen aflyst demonstrationen.

Ikke desto mindre er det kommet til uroligheder flere steder. Tusinder af demonstranter strømmede fra morgenstunden ud af Kibera-slummen og andre fattigkvarterer i hovedstaden Nairobi. Men demonstranterne blev mødt af politi, der blokerede deres vej ind til centrum, hvor demonstrationen skulle foregå.

Sikkerhedsstyrkerne har ifølge BBC omringet Uhuru-parken og blokeret strategiske trafikpunkter i byen for at holde demonstranter væk.

Nogle af demonstranterne er dog nået ind mod byens centrum, mens de iført hvide tørklæder har sunget Kenyas nationalhymne. De har stoppet trafikken på en af byens hovedgader og er her blevet mødt af politiets vandkanoner og tåregas.

Mange demonstranter strømmede torsdag den 3. januar fra morgenstunden ud af slumkvarteret Kibera i Nairobi.

Også i kystbyen Mombasa er der igen torsdag den 3. januar uro. En journalist fra BBC beretter om kampe mellem politi og ungdomsgrupper.

Korrupt statsapparat
Begivenhederne i Kenya er en direkte konsekvens af befolkningens manglende tiltro til statens institutioner, herunder retssystemet. Den USA-støttede præsident Kibaki har mistet opbakningen blandt Kenyas fattige.

I tre år har det internationale samfund bakket op om den kenyanske præsident Kibakis regering, vel vidende at der er tale om et af de mest korrupte regimer i Afrika.

Allerede i februar 2005 slog chefen for Kenyas anti-korruptionsenhed, John Githongo, alarm. Githongo, der var personligt udpeget af præsident Kibaki og ligesom præsidenten tilhører Kikuyu-stammen, gik i eksil i England og afslørede den vildtvoksende korruption på regeringsniveau. Dokumentationen bestod blandt andet af hemmelige optagelser af samtaler med ministre.

Men afsløringerne fik ikke udlandet til at reagere. Begivenhederne i Kenya er en direkte konsekvens af befolkningens manglende tiltro til statens institutioner, herunder retssystemet. Kenyanerne har valgt at gå på gaden, fordi de ikke tror på at der kan opnås retfærdighed i retssalene.

USA hælder benzin på bålet
Den amerikanske regerings hurtige anerkendelse af Kibakis tvivlsomme valgsejr har kun forværret konflikten. Internationale observatører har bekræftet, at der blev svindlet ved valget, og selv den officielle valgkommissions formand har indrømmet, at han var under pres, da han udråbte Kibaki som vinder.

Kenyas valgkommission bærer et hovedansvar, fordi man har anerkendt resultatet af et valg præget af svindel. Det ineffektive retssystem, der delvist er under præsident Kibakis kontrol, bærer også en del af skylden, for det er årsagen til at oppositionen ikke har tiltro til at deres klager over svindel vil blive behandlet hurtigt og fair.

Valgets eftervirkninger er kommet som et chok for kenyanerne. Traditionelle kenyanske politikere nægter tydeligvis stadig at afgive magten, når folket forlanger det, og i forbindelse med uroen er der blevet begået grusomme mord på forsvarsløse børn og mødre, der søgte ly i en kirke i byen Eldoret.

Præsidenten spiller stamme-kortet
Venstrefløjens spidskandidat og leder af Orange Democratic Movement, Raila Odinga, er gået til valg på løfter om at sænke leveomkostningerne i Kenya.

Til gengæld hævder den nuværende præsident Kibakis støtter, at man skal være blind for ikke at se de mange positive ting, Kibaki har gjort forlandet.

Men den økonomiske vækst har kun gavnet de allerrigeste kenyanere og en lille del af middelklassen, mens størsteparten af befolkningen fortsat lever under FN’s fattigdomsgrænse på en dollar om dagen. Det er dette flertals håb om et bedre liv, der har fået dem til at protestere mod præsident Kibakis økonomiske politik.

Bagsiden af den såkaldte økonomiske vækst er nemlig skyhøj inflation, vanvittige priser på basis-fødevarer og et ødelagt vejnet alle andre steder end i den centrale provins, der er domineret af Kikuyu-stammen, hvor præsident Kibaki henter det meste af sin støtte fra.

Hertil kommer at rekrutteringen til offentlige embeder og indgåelsen af kontrakter under Kibakis styre ikke er blevet foretaget efter kvalifikationer, men efter stamme-tilhørsforhold.

Etnisk konflikt eller social uro
Vestlige medier har kogt historien om de sociale uroligheder i Kenya ned til et spørgsmål om fjendskab mellem stammer. Men uroen har grebet hele landet. Konflikten handler ikke om Luo-stammen mod Kikuyu-stammen. Det er et flertal af rasende kenyanere på tværs af stamme-skel, der går til angreb på præsident Kibakis tilhængere.

Ofrene er heller ikke alle fra Kibakis Kikuyu-stamme. Situationen er eskaleret fra at handle om valgsvindel, til at udløse alle de frustrationer som Kibakis manglende indfrielse af sine valgløfter fra for fem år siden har skabt blandt fattige kenyanere. Sørgeligt nok ser det ud til at frustrationerne går ud over de forkerte, nemlig andre fattige uskyldige mennesker.

Apoti Makove er dansk-kenyansk journalist og mediesociolog.