Forside Nyheder Kalender Tv Tidsskriftcentret Kontradoxa Queer Fagligt Kultur Klima Afd. F Blogs Debat Links
menu

Grækenland rystes af omfattende optøjer

Politiets nedskydning af en kun 15-årig aktivist har sat en række græske byer i brand. Tusinder af demonstranter angriber politi, banker og luksusforretninger, mens oppositionen indkalder til fredelige masseprotester.

En række græske storbyer er i de seneste dage eksploderet i voldsomme sammenstød mellem politi og militante demonstranter som følge af en betjents skuddrab på en 15-årig dreng i Athen lørdag aften.

Ifølge de officielle forklaringer startede episoden med at en gruppe på omkring 30 unge uprovokeret angreb en politibil med sten og flasker, hvorefter betjentene skød varselsskud for at slippe væk.

Mens den ene betjent skød op i luften, rettede den anden sit skydevåben mod mængden og ramte Andreas Grigoropoulos på 15 år i brystet. Begge betjente er anholdt og den græske regering har omgående lovet en grundig undersøgelse af hændelsen.

I det hele taget har regeringen reageret med en opsigtsvækkende tilbageholdenhed i forhold til, hvad man normalt oplever, når sammenstød mellem politi og politiske aktivister kræver ofre.

Således har den græske indenrigsminister omgående tilbudt at træde tilbage, mens Grækenlands premierminister Costas Karamanlis har skrevet til drengens forældre og givet udtryk for sin sorg over deres tab. Premierministeren har desuden på græsk tv erklæret, at alle har ret til at demonstrere og give udtryk for deres holdninger, men også understreget, at det ikke må gå ud over andres ejendom.

JPEG - 44.7 kb
Storbyer over hele Grækenland præges af omfattende uroligheder efter politiets drab på en 15-årig aktivist i weekenden. Foto: AIMA/Indymedia.org

Den græske statsadvokat har fremskyndet den foreløbig dommerundersøgelse, og i dommervagten konkluderede den ansvarlige dommer, at alt tyder på, at politimanden skød og dræbte den 15-årige med fuldt overlæg.

Indenrigsminister Prokopis Pavlopoulos – hvis tilbud om tilbagetræden blev afvist af premierministeren – har efterfølgende appelleret til både politi og demonstranter om at optræde med »tilbageholdenhed«.

Opfordringen kommer efter to dages massive optøjer i en række græske byer, hvor en lang række luksusforretninger, luksusbiler og banker er blevet knust eller brændt af, og politi og demonstranter er stødt sammen med brug af brandbomber, sten og flasker på den ene side og tåregas og knipler på den anden.

Ifølge politiets oplysninger blev 24 betjente kvæstet, heraf en alvorligt, alene efter den første dags uroligheder.

Vidner afviser officiel forklaring

Den officielle forklaring på skuddrabet bliver imidlertid afvist af øjenvidner på stedet. Episoden fandt sted i Athens »alternative kvarter« Exarchia, hvor der ikke sjældent er større eller mindre sammenstød mellem politi og aktivister fra byens venstreradikale miljø.

Og ifølge et øjenvidne stemmer den officielle forklaring om et massivt overfald på en patruljevogn lørdag aften ikke overens med virkeligheden.

JPEG - 75.8 kb
Andreas Grigoropoulos, 15 år. Skudt og dræbt af græsk politi. Foto: George Tziralis

Vidnet, en italiensk kvinde bosat i Athen, forklarer ifølge det alternative mediebureau Indymedia, at det tværtimod begyndte temmelig harmløst med at en gruppe unge i feststemning råbte efter patruljevognen, da den kørte forbi, og at en af dem desuden kastede en tom ølflaske i retning af bilen. Derefter standsede politibilen, hvorefter en betjent sprang ud og affyrede tre skud mod gruppen. Andreas Grigoropoulos blev ramt direkte i brystet og døde senere.

Flere andre vidner, heriblandt cafépersonale i området, bakker tilsyneladende op om denne forklaring.

Landsdækkende oprør

Allerede samme aften blev den lokale politistation angrebet med sten og benzinbomber, hvorefter Athens Rådhus fik knust ruder, ligesom forretninger og biler i byens centrum blev angrebet og Athens polytekniske universitet blev besat af omkring 2.000 demonstranter.

Søndag spredtes protesterne til en række andre større byer over det meste af Grækenland, hvor tusinder gik på gaden.

JPEG - 75.8 kb
Demonstranter har knust og brændt en lang række banker, politistationer, biler og butikker i vrede over drabet på den 15-årige Andreas Grigoropoulos. Foto: AIMA/Indymedia.org

I Thessaloniki, Patras Komotini, Ioannina, Heraklion, Hania og flere andre byer er politistationer, banker og forretninger blevet angrebet og politi og demonstranter stødt sammen i voldsomme gadekampe.

Både græske og internationale medier er enige om, at optøjerne har deltagelse af mange andre end vrede unge, og at også den politiske opposition nu forsøger at drage fordel af stemningen, der entydigt er rettet mod den konservative regering.

Således har både det græske kommunistparti og det socialdemokratiske Pasok indkaldt til fredelige massedemonstrationer, og på flere universiteter har professorerne mere eller mindre stiltiende givet de studerende deres samtykke til fortsat at protestere.

Ifølge BBC vil universitetsprofessorerne allerede i dag mandag nedlægge arbejdet i tre dage, i stedet for som planlagt at deltage i en landsdækkende strejke på onsdag i protest mod pensionsreformer og regeringens økonomiske politik.

Politiske organisationer kræver desuden, at den græske regering redefinerer det græske politis rolle ved at indføre programmer, der bl.a. skal efteruddanne politiofficerer.

Alle forventer, at urolighederne vil sprede sig og fortsætte i hvert fald ugen ud, og i flere europæiske storbyer, bl.a. Berlin, Rom og London, er der indkaldt til solidaritetsdemonstrationer.

Mandag trængte en gruppe aktivister ind på det græske konsulat i Berlin og hængte et banner ud af vinduet med teksten: »Andreas Grigoropoulos, myrdet af staten«.

Københavns Kommune overvejer inkassosag mod Faderhuset (9.02) Anti-fascister satte dagsordenen i Århus (8.02) Fotoserie: Modkrafts 10 års fødselsdags-galla (8.02) Iran fængsler mediefolk forud for mærkedag (8.02) Modkraft er blevet stueren (8.02) A.P. Møller-Mærsk: Overfald på havnearbejdere var personopgør (8.02) Minister haster kampfly igennem (5.02) USA: Kulindustri manipulerer rapporter om flyveaske (5.02)

Martin Lindblom(1966-2009)

Personliste om Martin Lindblom, der døde 23. november 2009, og var aktiv i BZ og Antifascistisk Aktion, og var redaktør på Monsun og Modkraft.dk.
Personlisten indeholde links til udvalgte nekrolologer, artikler/interview, bøger og fotos.


Linkbox:

Haiti : Jordskælv og imperialisme
Earthquake and imperialisme

Artikler om Jordskælvet i Haiti 2010
Articles on the Haitian earthquake in 2010.


TV tirsdag

Pingvinmarchen
9. februar, 20.50 på DR2.
Prisbelønnet dokumentarfilm fra 2005 om kejserpingvinerne på Sydpolen.
Stalin, Hitler og Vesten (1:6)
9. februar, 18.35 på DR2.
BBC-dramadokumentarserie fra 2008.
Se mere på Modkraft.dk’s tv-guide X-ray


Tidsskriftnyt

Socialist Review, med bl.a. tema: Haiti - The making of a catastrophe + artikler om Iran og Yemen og boganmeldelser.
New Left Review, med artikler online om den neo-liberale era efter 2008 (Susan Watkins), den globale opvarmnig (Mike Davis) og Obama i Afghanistan mv. (Tariq Ali).
Se links i boksen på Tidsskriftcentrets sektion (th.)

Vi ophæver betydningen af politik, hvis vi kun tænker på vores egen mulige gevinst.



- Miljøminister Connie Hedegaard

Information 3.11.04

(flere citater)
-
-

Anmeldelse: PET og den kolde krig

Af Preben Etwil · Appetitvækkende koncentrat af PET-kommissionens rapport bygger ensidigt på PET-kilder.
-
-

Sabaah har åbnet nyt kultursted i Kødbyen

Af Mads Ted Drud-Jensen · ’Kifak’ betyder »hvordan har du det?« på arabisk og netop Kifak er navnet på et nyt kultursted for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, der lørdag åbnede med stor fest i den (...)
-
-

Carlsbergs ansatte betaler prisen for aktiefest

Carlsbergs aktionærer har fået fordoblet værdien af deres aktier på et år. De ansatte betaler prisen med øget tempo og øget nedslidning. Vi er reduceret til hr. og fru omkostning, (...)
-
-

Den satiriske talsperson

Af Patrick Mac Manus · Tekstsamling til brug for forsvaret på den sidste dag i retssagen mod Foreningen Oprør.
-