Betjent: »Sæt dig ned perker!«

Deltagere i de seneste ugers Gaza-demonstrationer klager over racistiske ytringer fra politiets side. Politiassistent efterlyser klar afstandstagen fra ledelsens side.

Af Niels Fastrup/Monsun - 21. januar 2009
Emneord · Mellemøsten · Politi og ret

Politiet har angiveligt ikke kun brugt peberspray og præventive masseanholdelser i forbindelse med de seneste ugers demonstrationer til fordel for Gaza. Modkraft.dk er blevet bekendt med to episoder, hvor betjente har brugt racistisk og islamofobisk sprogbrug overfor demonstranter.

– Nu sætter du dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker?! Kan du fatte det?!

Med disse ord tiltalte en betjent en yngre dansk-palæstinensisk mand i forbindelse med en anholdelse i Stormgade i det indre København den 13. januar.

Episoden udspillede sig kort efter afslutningen på en Gaza-demonstration arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-palæstinensisk Venskabsforening. Da en gruppe demonstranter forlod området, blev der kastet nogle kanonslag, hvilket fik politiet til at skride ind og præventivt anholde 75.

En fotograf fra Kaos TV, som sender på Kanal København, videofilmede episoden, og på optagelsen kan man se og høre, hvordan betjenten kalder den yngre mand for »perker«.

Betjent muligvis skyldig i straffelovsbrud

– Den sprogbrug må han ikke bruge. Det er en klar overtrædelse, udtaler Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination, til Modkraft.dk.

Niels-Erik Hansen oplyser, at politimandens adfærd som minimum er et brud på politiets eget adfærdskodeks. Han vurderer imidlertid, at der muligvis også kan være tale om et brud på straffelovens § 266b, populært kaldet racismeparagraffen.

Er det sidste tilfældet, risikerer den pågældende betjent strafferetslige sanktioner i form af bøde eller fængsel, forklarer Niels-Erik Hansen og oplyser, at Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination vil kunne hjælpe den unge mand med at udarbejde en klage til statsadvokaten. Det kræver dog, at den forurettede selv henvender sig til centeret.

Kaldte pige »landsforræder«

Den anden episode drejer sig om 17-årige Camilla Christiansen fra København, der efter at være blevet anholdt oplevede at blive kaldt »landsforræder« af en betjent. Udtalelsen falder, da hun forklarer betjenten, at hendes koran-halssmykke skyldes interesse for islam, en religion den unge pige overvejer at konvertere til.

Den 17-årige pige deltager den 10. januar i en moddemonstration på Rådhuspladsen i København vendt mod en pro-israelsk demonstration. Hun anholdes senere samme dag, da nogle betjente mener at kunne genkende hende fra en episode tidligere på dagen, hvor det kom til noget skubberi mellem unge dansk-palæstinensiske demonstranter og politi.

Da betjentene har anholdt hende, placerer de hende på gulvet mellem sæderne i mandskabsvognen. Siddende her med hænderne bundet med strips på ryggen, spørger en af betjentene hende, hvor hendes mor og far er.

– Min mor er derhjemme, min far kender jeg ikke, svarer hun, hvorefter politimanden siger:

– Det er derfor, din mor ikke kan opdrage dig ordentligt. Er du dansker?

Langt over hundrede mennesker har været anholdt, de fleste præventivt, i kølvandet på de seneste ugers Gaza-demonstrationer. Racistiske ytringer og verbale ydmygelser har også været taget i brug af enkelte politifolk. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Ifølge Camilla Christiansen spørger politimanden formentlig til hendes etniske oprindelse, fordi hun har mørkt hår og går i følgeskab med to dansk-palæstinensiske piger, der begge bærer muslimsk hovedtørklæde.

Hun svarer »ja« til spørgsmålet, hvilket får politimanden til at spørge til den kæde, hun bærer om halsen:

– Hvis du er dansker, hvorfor har du så Koranen hængende om halsen?

– Fordi jeg interesserer mig for islam, svarer Camilla Christiansen, der aldrig tidligere har været anholdt.

Svaret får betjenten til at kalde hende for »landsforræder«, en bemærkning som ifølge Camilla Christiansen får de øvrige politifolk til at grine. Herefter taler betjentene indbyrdes om, at de ikke kan forstå, hvordan folk kan holde ud at være muslimer, fortæller hun.

Og lidt senere, da Camilla Christiansen spørger, hvor længe hun skal være anholdt, får hun at vide, at »det kan vi ikke svare på, men dem, der bliver løsladt først, er de danske børn, dem der er blevet opdraget ordentligt.«

Grov krænkelse, men ikke racisme

Ifølge Niels-Erik Hansen er der klart tale om forhånende og nedværdigende udtalelser. Han oplyser imidlertid, at der ikke er tale om racisme i straffelovens forstand. Problemet er, at ytringen falder i en lukket bil og således ikke er møntet på udbredelse i en videre kreds.

Ifølge centerlederen betyder det imidlertid ikke, at der ikke er tale om en grov krænkelse.

– Hun bliver forhånet, fordi hun taler positivt om islam, og det skal man selvfølgelig ikke finde sig i. Og slet ikke når der er tale om politifolk, som har hende i deres fulde magt. Politiet har lov til at udøve magt over os, men netop derfor har de et særligt ansvar for at optræde korrekt, udtaler han.

I modsætning til sagen med den unge dansk-palæstinensiske mand vil det ifølge Niels-Erik Hansen være vanskeligt at gå videre ad klagevejen, da Camilla Christiansen ikke kan dokumentere oplevelsen på anden måde end gennem hendes eget udsagn.

Dansk politi har ikke et stort racismeproblem

Jean-Marc Monnier er politiassistent, og arbejdede i slutningen af 1990’erne som del af et projekt, der skulle sætte fokus på fordomme om etniske minoriteter blandt københavnske politifolk.

– Der er gjort meget i politiet for at komme de her fordomme til livs, men samtidig ved du også, hvilken retorik, der bruges, også i den offentlige debat og fra Folketingets talerstol. Det er formentlig kun en lille håndfuld betjente, der er medlem af den Danske Forening, men i vagtstuerne og ude i marken trives der nogle gange en særlig tone, siger han til Modkraft.dk.

Han understreger, at hans viden om problemet går tilbage til slutningen af 1990’erne, men at han godt kan frygte, at politiledelsen ikke i tilstrækkelig grad sætter ind overfor eventuelle fordomme vendt mod etniske minoriteter.

– Da sagen om den racistiske telefonbesked fra Glostrup kom frem i pressen, gik ledelsen ikke klart ud og sagde, at det her ikke er acceptabelt. Tværtimod var der en ledende politimand, der sagde, at selvom racistiske udtalelser var uacceptable, så kunne han godt forstå, at kollegaerne kunne komme til at sige sådan noget. Jeg savner en klar udmelding fra dansk politiets top om, at det her vil man ikke tolerere. Det ville også være i politiets egen interesse, da man formentlig ville kunne undgå mange klager, udtaler han.