Venstrefløjen er død. Venstrefløjen længe leve.

Du glemte at skrive hvad socialisme v2.0 er for en størrelse. Og for den sags skyld glemte du osse at skrive, hvad der er galt med v1.0. Kom bare med begge dele: præcist, kort og i punktform. Jeg ved du har det! Tak :-)

Hej Ole,

Det kaldes en cliff hanger ;)

Jeg er naiv nok til at tro at vi kan gøre det rigtige uden at suspendere demokratiet i vores parti.

Med håb om en HB der er i stand til at forklare os som medlemmer hvorfor de vil i en bestemt retning.

Kammeratligst

Jaa, populisme og fornuft har aldrig gået særligt godt hånd i hånd. Snarere tværtimod, så er disse begreber skrigende modsætninger! Og ja, som Enhedsliste-medlem, savner jeg også lidt dynamik i partiet. Jeg syntes at der er enkelte steder, hvor Enhedslisten er begyndt at kopiere SF, på (ungdoms)populismen. Seneste eksempel er når Johanne Schmidt-Nielsen går ud og nærmest omfagner hende der (Sidsel er det vidst) fra X-factor, som har udtalt at hun vil i folketinget. Tidligere har selv samme person pralet med at brænde Justin Timberlake CD’er. Amen altså, så er vi ved at nå ned på SFU’s niveau. Jeg begynder at blive lidt nervøs for Enhedslisten...

Jeg er dybt enig med din analyse Mikkel. Keep up the good work!

For mig at se er der lige nu også et kæmpe hul imellem SF og Enhedslisten, som Enhedslisten, må og skal udfylde, men indtil videre ikke har rykket på det.

@Classw: Jeg tror ikke demokratiet skal suspenderes, men jeg mener at demokokratiet skal justeres, så det bliver muligt at lede. Vi kommer dog heller ikke udenom at den negative, paranoide brokkekultur blandt store dele af medlemmerne må høre op, ligesom vi heller ikke kommer uden om personspørgsmål i sammensætning af HB. Færre klaphatte og flere krigere...

@Dennis Laursen: Når jeg snakker om populisme, så tænker jeg ikke på de ligegyldigheder du trækker frem, men om opgivelse af modstand mod 24-årsregel, populistisk varm luft angående retspolitik mm. Jeg synes at Johannes X-faktor-begejstring er ganske hyggelig. Og ikke mindst ærlig.

@Tobias: Ja, det er pæcis det hul - eller rum - der skal indtages.

Som HB medlem i Enhedslisten må jeg spørge mig selv: Er jeg så Klaphat eller kriger?

Jeg synes desværre at Mikkel Skov danser som en kat om den varme grød - i stedet for at tage fat i de reelle problemstillinger som findes i et demokrati som Enhedslistens. Hvor findes magten reelt og hvor burde den være formelt ?

Mikkel mener at det er årsmødet der lægger et pres på Hovedbestyrelsen som derfor bliver handlingslammede. Det er set fra min position som afdelingsaktivist og periodevis HB-medlem en helt forkert men dog forklarelig opfattelse.

Mikkel har i Enhedslisten især befundet sig på Christiansborg som partifunktionær og ser selvfølgelig virkeligheden ud fra den position.

Jeg har i al min tid set partiorganisation og ansatte som Enhedslistens store styrke og samtidig også den største bremseklods. Politikudvikling styres og udvikles i stort omfang fra Christiansborg og funktionærkontorerne i stedet for ude i organisationen blandt medlemmerne. Det betyder at massevis af gode initiativer ikke er forankret ude i organisationen blandt medlemmerne.

HB fungerer i en vis grad som organisationens(politikere og ansattes) forlængede arm i stedet for at tage selvstændige initiativer. Altså Enhedslisten har centreret sig om den parlamentariske strategi - med at være systemet vagthund, i stedet for at være dem der fremsætter alternativet til systemet.

Jeg ser partiets opbygning, organisering, skoling og inddragelse af medlemmerne som Enhedslistens vigtigste opgaver - for at blive en revolutionær kraft må magten flyttes ud til medlemmerne.

Hej Bjarne,

Om du er kriger eller klaphat, må du virkelig selv føle efter i maven for at finde svaret på. Du kan f.eks. spørge dig selv: hvad bidrager jeg egentlig med? Spiller jeg konstruktiv, positiv, fremadrettet rolle, eller er jeg en nævenyttig kværulant? Det er bare procesforslag.

Til din kommentar i øvrigt:

For det første - jeg har de sidste to år siddet i afdelingsbestyrelsen på Nørrebro.

Jeg skriver ingen steder at årsmødet lægger pres på HB. Ingen steder. Jeg skriver at HB frygter årsmødet. Man kan tilføje at kun en tåbe frygter ikke årsmødet: 400 anarkister med stemmekort, der ikke er bange for at bruge dem - og vdtage hved som helst lyder godt i situationen.

Det er korrekt at der er et magttomrum i Enhedslisten, der til daglig udfyldes af ansatte og folketingsgruppe. Det tomrum skulle istedet udfyldes af et handlekraftig HB/FU og f.eks. et ansat FU-medlem. Men at tomrummet trods alt udfyldes, skal alle blot være glade for.

Hvordan er det præcis og helt konkret du mener, at de ansatte - ’funktionærkontorene’ - agerer bremseklods og blokere for alle de gode intiativer, du mener at der er ude blandt medlemmerne?

Hvad holder medlemmerne og afdelingerne tilbage?

Resten af din kommentar er i overvejende en floskelparade, der ikke har synderligt med virkeligheden at gøre, men som da lyder meget godt.

Den skal du nok blive genvalgt på.

Mikkel, nu har jeg i flere perioder siddet i HB og jeg må sige at jeg aldrig har mødt frygten for årsmødet blandt de HB medlemmer jeg har mødt.

Demokratiet er noget svært noget - tænk hvis medlemmerne vil noget andet end ledelsen, man kan så følge Brechts opfordring til Walter Ulbricht da han var utilfreds med strejkende østtyske arbejdere “"Ich habe eine Resolution vorzuschlagen. Da sich herausgestellt hat, daß unser Volk eine dumme Hammelherde ist, empfehlen wir der Regierung, sich ein anderes Volk zu wählen." ” Jeg tror vi skal vælge en anden vej.

Hvis vi skal tage det fra A til Z så er Enhedslistens problem med demokratiet jo resultatet af en lang udvikling (jeg har været med næsten fra start). Enhedslisten var organisatorisk svag fra begyndelsen og derfor fik Folketingsgruppen og de meget dygtige og kompetente sekretærer en meget stor rolle i udformningen af partiets politik og opbygning, ligesom de havde et meget stort ord ved den daglige ledelse af partiet.

I stedet for at opbygge de nødvendige strukturer og understøtte dem med skoling har vi ladet stå til og ladet tingene ske, fordi vi jo altid har kunnet "læne os tilbage" og trygt overlade ansvaret til Folketingsgruppen + ansatte. Afdelingerne og den dertil knyttede aktivitet afspejler med al tydelighed disse problemer.

Jeg skriver netop ikke at de ansatte har en politik om at hindre initiativer nedefra - jeg ser problemet omvendt, der kommer ingen initiativer nedefra så længe strukturen er som den er. Derfor bliver ansatte/Ft-gruppe en hindring. Hvorfor du indlæser noget andet deri forstår jeg ikke.

Jeg mener at der skal organisatoriske forandringer til hvis medlemmerne skal blive aktive i partiet. Det er bla. derfor jeg har været medforslagsstiller på forslaget om Dobbeltorganisering. I det oprindelige forslag og de tilknyttede papirer har vi skitseret hvorledes dobbeltorganiseringerne skulle opbygges, hvorledes deres rolle skulle være i såvel partidiskussion som politikudøvelse og politikudvikling.

Den oprindelige udvalgsstruktur har efter min mening overlevet sig selv - der er for meget Laize Faire over den.

Et kæmpe problem er ligeledes at medlemmerne ude i afdelingerne ikke "tager ejerskab" over kampagner - fordi der ingen forankring er lokalt for de fleste kampagner. Der mangler følelsen af at "dette her er noget vi er fælles om".

For mig ligger de nødvendige forandringer således ikke i at centrere magten mere omkring HB/FU eller Studiestræde og Christiansborg. De nødvendige forandringer ligger i at inddrage medlemmerne meget mere.

Mikkel Skov Petersen:

Ligegyldigheder? Vil du også sige det, hvis Enhedslisten en dag vandaliserers af horder af poptøser, der kun stemmer på, eller melder sig ind i Enhedslisten, fordi hende der den kendte fra X-factor er med? Okay, ikke fordi jeg frygter at hun vælger Enhedslisten. SFU’erne og Emilie Turunen er jo i gang med en langt stærkere hvervningskampagne af hende.

Men ja, der er andre, og betydeligt farligere eksempler på populisme. "Straf, straf - mere straf"-retorikken, hadet mod alle der tænker selv, samt frygten for at tænke selv, plus mainstreamingen af samfundet og de enkelte individer, er PT de farligste former for populisme (af hvad jeg lige kunne komme på).

@Bjarne:

Jeg har ingen steder talt mod bedre indragelse af basis/medlemmer. Jeg har heller ingen steder talt for at man ikke skal lade den ganske rigtigt håbløst forældet udvalgs-struktur afløse af en netværks-struktur baseret på interesseklynger mm.

Tværtimod er det noget jeg sammen med mange andre har arbejdet for de sidste fire år. Sjovt nok møder disse tanker på modstand, mange steder i organisationen, fordi de vil indebære, at en masse små ukronede konger (og sikkert også et par dronninger), vil miste deres definerede magtpositioner.

Men det er da pudsigt, at det ligger dig så meget sinde, samtidig med at du nævner "skoling", som noget af det der skal styrkes. Det er sgu da for helvede ikke medlemmerne der skal "skoles" i hvordan verden verden ser ud fra Enhedslisten (og heldigvis findes der ikke en sådan kanon - og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på hvordan den ville se ud) - det er sgu da Enhedslisten der skal "skoles" i hvordan medlemmerne opfatter verden, og hvordan deres praktiske erfaringer med arbejdsliv osv. tager sig ud.

Hele idéen om "skoling" er da et af de mest ekstreme eksempler på top-down tænkning.

Så spurgte jeg dig hvordan konkret og præcist, ansatte og MF’ere blokere for initiativer og aktiviteter nedefra. Som forventet kan du ikke svare på det, men kommer med noget tåge snak om "at så længe strukturene er som de er, så holder basis sig tilbage". Pis og papir. Der er INTET der holder nogen tilbage - tværtimod, så findes der næppe en organisation i den vestlige verden, hvor selv de mest forrykte idéer kan realiseres uden indblanding fra autoriteter.

Og så nævner du kampagnerne. Det er jeg glad for, for de er om noget illustrative for min pointe. Du forsøger at gøre kampagnerne til et eksempel på top-down, der betyder at afdelingerne ikke tager ejerskab. WHAT!? Det er sguda netop årsmødet der har besluttet kampagnerne. Afdelingernes egne delegerede...

Udover at illustrere at du i store træk er drevet af noget der ligner tvangsforestillinger, og mest af alt er en parolemaskine blandt mange (og som sådan reaktualiserer min kritik af kvaliteten af HB’s sammensætning), så tjener kampagne-eksemplet også som illustration af det forhold at årsmødets magt er for stor:

Lige nu brager en økonomisk krise om ørene på os, med arbejdsløshed og generel utryghed som følge. Har HB besluttet at kaste alle organisationens ressourcer efter krise-problematikken? Nej, i stedet afvikles en klima-kampagne... Den fuldstændige horrible timing bliver yderligere grotesk af at der til efteråret er klimatopmøde i København, hvor en klimakampagne ville give væsentligt bedre mening.

Men en beslutning om at udskyde klimakampagnen, og istedet følge den politiske dagsorden og gennemføre en krise-kampagne, ville indebære at HB skulle gå mod årsmøde, og efterfølgende stille op til spank.

Den eneste fremadrettede det nuværende HB har besluttet i løbet af det sidste år, er at medlemsbladet skifter frekvens fra at udkomme hver 14. dag, til i stedet at udkomme hver måned... Hvor bagatelagtig det end kan synes for udenforstående, så risikerer det at blive et issue på årsmødet. Intet er for småt til at det ikke skal have lov at tage de delegeredes tid fra væsentlige spørgsmål, såsom at udstikke de politiske og organisatoriske retningslinjer (jeg skrive retningslinjer og ikke detail-styring) for organisationens udvikling de næste år.

Det i en situation hvor Enhedslisten står i historiske vanskeligeligheder med overhovedet at sandsynliggøre sin eksistensberretigelse.

Det er sguda en fucking farce.

Kære Mikkel Hvor har du så evig ret, desværre :-(

Mikkel - det ville hjælpe på dialogen, hvis du læste hvad jeg skrev - i stedet for at indskrive din egen forudindtagethed.

Derudover fremmer det ikke dialogen at være nedladende, personlig og bruge skældsord og eder og forbandelser.

Personligt undrer og ærger det mig, at du ikke har rejst debatten medens du var ansat i Enhedslisten. Der havde været mere vægt og troværdighed bag, hvis du havde noget at sætte på spil ved en sådan holdnings-udmelding.

Hej Bjarne.

Jeg synes bestemt, at jeg læser hvad du skriver. Men du må rette mig hvis jeg læser dig forkert.

Jeg indrømmer at du trykker på alle de rigtige knapper i forhold til at udløse mange års frustration over at Enhedslisten er den primære forhindring for at Enhedslisten kan blomstre. Hvis jeg i den forbindelse er kommet til at virke en smule nedladende, så er det ikke min hensigt, og det er ikke personligt.

Ang. din ærgrelse over at jeg ikke har åbnet debatten mens jeg var ansat: øhh, prøv at læs dine egne betragtninger om ansatte og politisk indflydelse... Som ansat balancerer man på en knivsæg i forhold til at være funktionær og medlem.

Nu er jeg blot medlem, og har som sådan taget bladet fra munden, mhp. at sige hvad mange i organisationen tænker og ved, men som ingen siger.

Mikkel jeg fornemmer at vi faktisk kan tale sammen nu og så er det jeg beder dig bemærke hvad jeg skrev i første indlæg. det var en kritik af HB’s måde at agere på politisk.

“"HB fungerer i en vis grad som organisationens(politikere og ansattes) forlængede arm i stedet for at tage selvstændige initiativer. Altså Enhedslisten har centreret sig om den parlamentariske strategi - med at være systemet vagthund, i stedet for at være dem der fremsætter alternativet til systemet."” Jeg synes selv at det er en markant kritik af HB’s handledygtighed.

Men det er ikke nok at pege kritikken i retning af HB, derfor min henvisning til hvorledes Ft-valgte og ansatte har fået en status i partiet (pga de meget dygtige og handlekraftige folk vi havde i vores start) har skabt en partilinie hvor alle holder igen med politikudvikling alene fordi man tiltror FT-gruppe og ansatte at være meget bedre dertil.

Jeg mener helt som du at HB skulle haver reageret kraftigt på Kapitalismens krise, men nu har jeg jo ikke haft den største finger med i HBs arbejde - jeg er først indsuppleret for 2 måneder siden.

der hvor vi er uenige er nok omkring organisering af medlemmer; nemlig dobbeltorganisering og så skoling. For mig er Dobbeltorganisering nemlig ikke bare løse netværk, men egentlige organisatoriske tiltag, der inddrager medlemmerne i listen i sktorer dækkende deres erhverv.

Og skoling er for mig ikke noget grimt. Skoling er bla kendskab til grundlæggende marxistisk teori, men kan ligevel være kursusrækker i imperialismeteori med gode oplægsholdere KOnferencer m f.eks. Tariq Ali, Kapitalismekritik f.eks med Mikael Nyberg osv osv.