Canadisk politi sigter syrisk efterretningsofficer for amerikansk bestillingstortur

1. september offentliggjorde det canadiske politi, at det har udstedt en arrestordre på den syriske efterretningsofficer George Salloum. Han er blevet identificeret som ansvarlig for tortur, som den canadiske statsborger Maher Arar blev udsat for, mens han sad fængslet i Damascus.

Maher Arar byder det canadiske politis beslutning om at kræve sin plageånd udleveret velkommen.

– Jeg håber, at oberst George Salloum vil blive fundet i live, at han vil blive arresteret og udleveret til Canada for at blive stillet for en canadisk domstol, udtalte den 44-årige Arar ifølge den Canadiske TV-station CBC.

Læs »RCMP charges Syrian officer in Maher Arar torture case« hos CBC

Udliciteret til tortur

Maher Arar, der er af syrisk oprindelse, blev anholdt den 26. september 2002 af myndighederne i New Yorks Kennedy lufthavn. De havde fået et tip fra det canadiske ridende politi (RCMP), der mistænkte Maher Arar for at have tilknytning til al-Qaida.

Efter at have siddet isolationsfængslet i USA blev Maher Arar fløjet til Syrien i overensstemmelse med den amerikanske politik, der efter 11. september blev kendt under navnet extraordinary rendition.

Det ekstraordinære består i, at anholdte, der mistænkes for terror, ikke bliver stillet for en dommer, der skal tage stilling til grundlaget for anholdelse eller fortsat tilbageholdelse, men i stedet bliver sendt til fængsler udenfor USA, hvor forholdet til menneskerettigheder ikke er så sentimentalt.

Arar blev sendt til Syrien, hvor han sad fængslet i 10 måneder og regelmæssigt torteret fysisk og psykisk.

Læs »RCMP charges Syrian colonel with torture in Maher Arar case« i The Star

Sen arrestordre

Arrestordren på oberst Salloum har været længe undervejs. Maher Arar har ganske vist fået en officiel undskyldning fra premierminister Stephen Harper og modtaget 10 millioner dollar i erstatning fra den canadiske stat.

Arar havde allerede i 2005 identificeret George Salloum som ansvarlig for den tortur, der blandt andet fik ham til i strid med sandheden at indrømme, at han havde været i terror-træning hos al- Qaida i Afghanistan.

Når det ikke er sket før, skyldes det måske, at det var RCMP, der i 2002 havde videregivet sin mistanke mod Arar til CIA. En mistanke som den undersøgelseskommission, der i 2006 rensede Maher Arar og banede vejen for undskyldning og erstatning fra den canadiske regering, fandt »falsk og alarmistisk«.

Læs »False RCMP info ’very likely’ led to Arar deportation: report« hos CBC

Ros fra Amnesty

Den canadiske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International roser RCMP’s beslutning og kalder den historisk.

– I dag gjorde RCMP noget, der aldrig før er gjort af en politimyndighed i Canada, skriver Alex Neve, der er generalsekretær for Amnmesty International i Canada på organisationens hjemmeside.

Alex Neve påpeger, at Canada siden 1985 har haft love, der tillader, at udenlandske myndighedspersoner kan tiltales for menneskerettighedskrænkelser ved canadiske domstole. Han påpeger også, at det ikke er sket før, og at Canada som sådan er repræsentativ for de fleste lande.

– Mangelen på handling er symptomatisk for det hemmelighedskræmmeri og den straffrihed, der længe har beskyttet torturbødler rundt omkring i verden, siger han.

Læs »Breakthrough for justice in Maher Arar case: RCMP takes historic step in prevention of torture« hos Amnesty International Canada

Amerikansk straffrihed

Mens det canadiske ridende politi, der ikke længere rider så meget, har fået repareret lidt på sin uheldige rolle i Maher Arars skæbne, så efterlader det canadiske initiativ den amerikanske regering i en potentielt pinlig situation.

Dels ville Maher Arar ikke være endt i hænderne på oberst Salloum uden amerikansk mellemkomst, og dels var den amerikanske intention med den ekstraordinære udlevering af den canadiske statsborger til Syrien, at han skulle torteres.

Men i USA er kun soldater, der gjorde tjeneste i Abu Graib blevet retsforfulgt, og den maksimale straf, der er blevet givet for mishandlingen af fanger i det berygtede fængsel ved Bagdad, er 10 år.

De politisk og praktisk ansvarlige for CIA’s torturprogram, der euphemistisk blev givet navnet ’Enhanced Interrogation techniques’ (forbedret afhøringsteknik) er alle gået fri.

Den eneste, der er blevet straffet i forbindelse med programmet, er CIA-agenten John Kiriakou, der afslørede det.

Senest har tre forhenværende CIA-direktører skrevet en bog, hvor de forsvarer programmet og praler med dets succes med hensyn til at forhindre terrorangreb.

Læs »Whistleblower: CIA-chefer hvidvasker forbrydelser mod menneskeheden« hos Modkraft

Fortsat under Obama

Og skønt præsident Obama i sin valgkamp op til præsidentvalget i 2008 gav løfte om at sætte stopper for tortur i de såkaldte »black sites«, har han fortsat programmet med ekstraordinære overførsler af fanger til tortur i fængsler udenfor USA.

I en artikel i Huffington Post skriver den amerikanske professor i historie ved University of Wisconsin, Alfred McCoy, at Obama udstedte et præsidentielt dekret, der forbød CIA at tortere fanger og pålagde tjenesten at afvikle sine fængselsfaciliteter »så hurtigt som muligt«.

Men da CIA protesterede, tilføjede han ifølge Alfred McCoy en passus om, at dekretets begreb om fængselsfaciliteter ikke»omfatter faciliteter, der kun anvendes til at tilbageholde mennesker midlertidigt«.

Med det upræcise juristeri kunne CIA fortsætte sine transporter af fanger til allierede lande, hvor de risikerer tortur, skriver Alfred McCoy og peger på, at det nu især er til Østafrika, transporterne foregår.

Læs »Impunity at Home, Rendition Abroad« hos Huffington Post