Annonce

12. maj
13. maj 2012 - 22:58

Global protestdag mod finanskapitalismen

I 384 byer i 50 lande protesterede tusindvis af mennesker den 12. maj mod social uretfærdighed og til støtte for Occupy-bevægelsen og Los Indignados-bevægelsen i Spanien. Også i Danmark var der demonstration.

Titusinder af mennesker fra hele Spanien indtog lørdag den 12. maj Puerta del Sol-pladsen i Madrid for at vise deres støtte til den kapitalisme- og parlamentarismekritiske græsrodsbevægelse Los Indignados – De indignerede.

Samtidig var der demonstration i 384 byer i 50 lande arrangeret af blandt andre nationale Occupy Wall Street-grupper, under overskriften »Global Day of Action«.

»Den nuværende distribution af økonomiske ressourcer medfører, at kun en lille minoritet undgår fattigdom eller daglig usikkerhed. Fremtidige generationer er påtvunget en giftig arv på grund af de miljømæssige konsekvenser af handlinger foretaget af de få, som får profit. Vi kræver social retfærdighed og vi opgiver ikke kampen for vores rettigheder. Vores repræsentanter (i parlamentet, red.) er forpligtet til at lytte til vores behov,« skriver initiativet på deres hjemmeside om baggrunden for aktionsdagen.

Besøg 12 Maj-kampagnens internationale hjemmeside.

Læs artiklen »Oprørsbevægelse vokser ud af lokalprotester i Spanien« hos Modkraft.

Se tv-indslag hos Al Jazeera her.

 

Rydning og anholdelser

Demonstrationen i Madrid skulle efter planen vare i tre døgn og markere årsdagen for Los Indignados-bevægelsen første besættelse af Puerta del Sol-pladsen sidste år den 15. maj.

Men efter et døgn, så rykkede politiet ind og ryddede søndag morgen pladsen, hvor demonstranterne havde slået telte op.

Læs artiklen »Demonstranter i Madrid fjernet af politiet« hos Politiken.

Også i England blev politiet sat ind, da hundredvis af demonstranter forsøgte at besætte en plads foran Bank of England i hovedstaden London i protest mod finanskapitalismen og dens konsekvenser for almindelige mennesker.

Læs artiklen »Occupy London Bank of England protest leads to arrests« hos BBC.

Se optagelser fra demonstrationen i London.

 

I Israel mødtes ifølge arrangørerne 20.000 mennesker på Rabin pladsen i Tel Aviv for at støtte det globale krav om social retfærdighed.

Flere medier skriver, at der var en festivalstemning, og der blev ikke foretaget nogle anholdelser.

Læs artiklen »The new face of Israel's social protest« hos Haaretz.

Læs artiklen »Thousands call for social justice in TA, J'lem« hos  Jerusalem Post.

Demonstration i København

I Danmark havde gruppen Occupy Denmark under overskriften »Forårsrevolution – Pengemagt lig Menneskeforagt?« indkaldt til demonstration i København.

»Bankerne, finanseliten og deres administrerende direktører fik økonomien til at kollapse og titusindvis af arbejdspladser til at forsvinde. Spekulanter og børshajer tager chancen, befolkningerne løber risikoen og regeringerne skaber ikke andet end gunstige forhold for dette vulgære eventyr for de få, finansieret af de mange. Vi tager kampen op mod denne udvikling,« skriver gruppen om deres initiativ.

Besøg hjemmesiden Forårsrevolution.

Se optagelser fra demonstrationen i København.

 

Desuden blev der lavet en kort happening i Aarhus, hvor nogle aktivister gik igennem Mejlgade under den årlige gadefest med et banner med teksten »Democracy and rights – online and offline – are not for sale«.  

Se happening i Aarhus.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce