Den norske efterretningstjeneste har overvåget personer på landets venstrefløj alene på grund af deres politisk overbevisning. Sådan lyder kritikken fra tidligere medlem af Internationale Socialister, der selv blev overvåget.
Det er under al kritik, at den norske regerings kontroludvalg for landets efterretningstjeneste i sidste uge frikendte tjenestens mangeårige brug af den civile agent Christian Høibø til at overvåge personer og organisationer landets venstrefløjen.
Sådan lyder det fra én af de overvågede – et tidligere centralt medlem af den trotskistiske gruppe Internationale Socialister, der selv var i det hemmelige politis kikkert.
Vegard Velle, der i dag er redaktør på den norske netavis Radikal Portal, mener, at det såkaldte EOS-udvalg i deres redegørelse om sagen overser, at efterretningstjenesten PST tilsyneladende har overvåget aktive på venstrefløjen alene på grund af deres politiske overbevisning.
– Hvis dette ikke er politisk overvågning, så ved jeg ikke hvad det er, siger Vegard Velle til den norske tv-station NRK.
Læs artiklen »PST får kjeft for pengebruk og hvordan de omtaler sin egen kilde« hos DagBladet.
Læs artiklen »Norsk spiontjeneste frikendt for ulovlig overvågning af venstrefløjen« hos Modkraft.
Vegard Velle peger på, at regeringens kontroludvalg sort på hvid beskriver, hvordan efterretningstjenesten har stjålet medlemslister fra Internationale Socialister og brugt deres agent til at indsamle oplysninger om politiske »miljøer« og demonstrationer.
– Udvalget anerkender, at PST har brugt tvivlsomme metoder. Men lader det fortsætter uden anden påtale end en opfordring til at tjenesten gennemgår deres retningslinjer.
– Det er en lunken kritik, hvis man skal sige det mildt. Det er endnu mere opsigtsvækkende, at udvalget ikke konkluderer, at PST har »overvåget personer på baggrund af deres politiske overbevisning eller tilknytning til politiske organisationer«. Men det er netop, hvad rapporten beskriver at der er foregået, siger venstrefløjsaktivisten.
Vegard Velle mener, at accepten af efterretningstjenesten overvågning bagudrettet kan føre til en fremadrettet undergravning af den demokratiske ret til frit at organisere sig politisk i Norge.
– Når EOS-udvalget ikke anser denne overvågning som politisk, så sender det et signal om, at det kan fortsætte – de legitimere det. Det opfatter jeg som et angreb på grundlæggende demokratiske rettigheder, siger han.
Læs artiklen »Overvåkede kritiserer hysj-granskere« hos NRK.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96