Opgøret mellem journalist Jørgen Dragsdahl og historiker Bent Jensen, om hvorvidt sidstnævnte må kalde førstnævnte KGB-agent, er blevet et symbol på kampen om historieskrivningen mellem højre- og venstrefløjen.
Sagen har fået så stor principiel betydning, at der nu er iværksat kampagner på begge sider, der skal holde de to parter økonomisk skadefri.
Senest har »Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl« meldt sig på banen og annonceret, at de vil samle ind til journalistens advokatudgifter i forbindelse med en kommende retssag mellem de to.
Bent Jensen tabte tidligere i år en injuriesag anlagt af Jørgen Dragsdahl, der ikke ville finde sig i at blive hængt ud på forsiden af Jyllands-Posten som agent for Sovjet.
Bent Jensen er leder Center for Koldkrigsstudier, som blev startet på initiativ af Dansk Folkeparti og har fået dækket alle sine sagsomkostninger af en støtteforening med tilknytning til den liberal tænketank Cepos.
Derimod står Jørgen Dragsdahl tilbage med en advokatregning på en million kroner samt udsigt til yderligere udgifter ved en kommende appelsag.
Og det er ikke retfærdigt mener støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl
– De store udgifter i forbindelse med retssagen betyder, at Jørgen Dragsdahl på en måde har tabt sagen. Det giver jo ingen mening, at man risikerer økonomisk ruin for at rense sit navn, siger foreningens formand Søren Møller Christensen til Modkraft.
Med i støtteforeningen er blandt andre Jørgen Dragsdahls tidligere arbejdsgiver dagbladet Information.
Læs artiklen »Ny forening samler penge ind til Dragsdahls sagsomkostninger« i Information.
Læs artiklen »Dragsdahl: Jeg blev brugt i en højere sags tjeneste« i Politiken.
Besøg Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl’s hjemmeside.
Læs artiklen »Forening kan betale Bent Jensens injuriebøde« i Information.
Læs artiklen »Dragsdahl vs Jensen: PET-dokumenter behandles bag lukkede døre« hos Modkraft.
Læs artiklen »PET-Kommission: Koldkrigsprofessor manipulerer« hos Modkraft.
Læs artiklen »Debatten om professor Bent Jensens forskning« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96