Annonce

Udland
6. januar 2014 - 17:14

Regeringen i Cambodia slår ned på folkelige protester

En protestlejr i Cambodias hovedstad blev ryddet af politiet og flere aktivister anholdt, da landets regering i weekenden indførte et forbudt demonstrationer for at dæmme op for ugers omsiggribende masseprotester.

Omkring 1.000 mennesker blev lørdag morgen den 4. januar jaget ud af Freedom Park i Cambodias hovedstad Phnom Penh af uniformerede politibetjente og civilklædte mænd med køller.

De mange mennesker boede i en interimistisk protestlejr i parken vendt mod landets regering, og ifølge øjenvidner, så tæskede politiet løs på demonstranterne – der talte både børnefamilier og munke – hvorefter telte, en scene og ejendele i parken blev ødelagt eller fjernet.

Politiaktionen kommer dagen efter, at politiet skød og dræbte fire tekstilarbejdere, der deltog i en strejke for at få lønforhøjelse, og er en konsekvens af et netop indført forbud mod alle anti-regeringsdemonstrationer i det uroplagede asiatiske land.

Læs artiklen »Protesters Beaten, Ousted as Ruling Party Demands Negotiations« hos VOA.

Læs artiklen »Cambodia cracks down on protests with ban on assembly« hos Al Jazeera.

Læs artiklen »Cambodia: Strejkende tekstilarbejdere skudt af politiet« hos Modkraft.

Stor utilfredshed med præsidenten

Forbuddet mod politiske protester i Cambodia er regeringens reaktion på flere ugers masseprotester mod landets præsident, der har fået hundrede tusindvis af mennesker på gaden for at kræve at præsidenten trækker sig tilbage og udskriver valg.

Protesterne er organiseret af landets store oppositionsparti, NCRP, der beskylder præsidenten for valgfusk, men samler også buddhistiske munke, tekstilarbejdernes fagforening, menneskerettighedsorganisationer og den del af den fattige landbefolkning, som er ramt af tvangsforflytninger, som følge af regerings byggeprojekter.

Demonstrationensforbuddet førte søndag til at fem aktivister fra landbefolkningens græsrodsorganisationer blev anholdt, da de planlagde en protest foran den franske ambassade, skriver tv-stationen Al Jazeera på deres hjemmeside.

Formanden for og andre ledende medlemmer af oppositionspartiet NCRP er desuden blevet stævnet og skal møde i retten den 14. januar for at forklare deres rolle i de omsiggribende folkelige protester.

Partiet har dog allerede tilkendegivet, at de ikke har tænkt sig at indstille deres protester trods truslen om retsforfølgelse.

Læs artiklen »Cambodia detains land activists« hos Al Jazeera.

Læs analysen »Cambodia's autumn of discontent« hos Al Jazeera.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce