Annonce

1. september 2001 - 12:06

Tysk domstol: ja til fascister - nej til anti-fascister

Det fascistiske parti NPD (Nationaldemokratische Partei

Deutschlands) anmeldte i sidste uge en march gennem byen Greifswald i

delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Bystyrets flertal forbød i første omgang

denne demonstration. NPD ankede straks afgørelsen til domstolen (Ober-Verwaltungsgericht/OVG). Fascisterne fik medhold i deres klage, og kan

derfor den 1.september marchere gennem Greifswald under politibeskyttelse.

Derimod har domstolen i Leipzig stadfæstet et demonstrationsforbud, som Leipzigs bystyre

har udstedt overfor en venstreradikal demonstration imod den

tyske udenrigspolitik på Balkan.

Under parolen ”Lad os erklære Tyskland krig”, ville ”Alliancen mod højrefløjen" BgR (Bündnis gegen Rechts) vise sin fundamentale opposition mod

den tyske regerings militaristiske udenrigspolitik.
Baggrunden herfor skal ses i lyset af bystyrets generelle forbud mod alle slags

venstreradikale demonstrationer og manifestationer i Leipzigs indre by.

En talsmand fra BgR, Matthias Klemm, kommenterede på en

pressekonference i Leipzig den 31. august situationen således:

- Kommunen og domstolen har frataget os muligheden

for at demonstrere mod den militaristiske udenrigspolitik, som blev støttet af

store dele af befolkningen.

- Vi vil ikke lade os fratage retten til at vise

vores holdning nu på lørdag, den 1.september, hvor bystyret i Leipzig har

arrangeret en fredsfest. Det er en helt oplagt anledning til, at vi dukker op.

Så vil det denne dag vise sig, hvem det er, som er voldelige.

For mere information

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce