Teis Volstrup's blog

Stop højrefløjens karaktermur på ungdomsuddannelserne!

Teis Volstrup — Wed, 10 Jun 2015 05:26:43 +0000

Af Teis Volstrup

Vidste du, at næsten halvdelen af dem, der færdiggør en uddannelse og er med til at holde samfundet kørende fik mindre end 7 i dansk og matematik i folkeskolen?

Det ved højrefløjen tydeligvis ikke.

Hele højrefløjen vil afskære unge mennesker fra at kunne uddanne sig ved at indføre urimelige høje adgangskrav til gymnasiet! Venstre og Konservative mener den skal være 4, Dansk Folkeparti mener den skal være 6 og Liberal Alliance mener den skal være svimlende 7.

Jeg synes, vi skal vælge mennesker til. En af dem er Chanette. Første gang jeg mødte hende var hun rasende. Fordi højrefløjen ville fratage hende muligheden for at få en uddannelse og komme videre i tilværelsen.

Hun er faglært gartner, men fik en skulderskade og blev tilbudt førtidspension. Det passede ikke en power-type som Chanette. Hun ville gerne vise, at hun kunne bruges til noget.

Chanette er 28 år og mor til to børn. Hun vil selv forsørge sine børn uden at få offentlig hjælp. Hun vil være et forbillede for sine børn og vise, at man ikke behøver at give op, fordi man møder modstand.

Derfor tog Chanette en beslutning om at begynde på HF og starte en ny tilværelse.

Højrefløjens krav vil tvinge Chanette og andre til at blive på passive ydelser og fratage dem friheden til at skabe nye veje i livet.

Vi skal give så mange som muligt chancen for at tage en ungdomsuddannelse. Vi skal hjælpe dem der har problemer med at læse, skrive og regne, så de har forudsætningen for at tage den uddannelse, der motiverer dem.

Helt ærligt så savner jeg også svar fra højrefløjen: Hvis halvdelen af en ungdomsårgang bliver sorteret fra – hvad skal de så lave? Og hvad skulle Chanette lave?

Drop karaktermuren!

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 og venstrefløjen.

Vi skal hjælpe tolkene - ligesom de har hjulpet os

Teis Volstrup — Fri, 05 Jun 2015 22:19:40 +0000

Af Teis Volstrup

Vores soldater i Afghanistan, var afhængige af mange elementer, når de bekrigede Taleban. Et af de elementer var de lokale tolke, som hjalp danskerne med at kommunikere med de lokale i Afghanistan.

Disse tolke meldte sig frivilligt til de danske tropper for at hjælpe i kampen mod det regime, som de blev undertrykt af. Tolkene meldte sig, til trods for, at det var med livet som indsats.

En række soldater er gået sammen om at skrive et brev til folketinget og på Facebook har de offentliggjort brevet på siden "Åbent brev til Folketinget"

Jeg mener, at vi skal tage kritikken alvorlig. Det gør stort indtryk når soldater og veteraner kommer med sådan en kritik

Der kan være alle mulige holdninger til Afghanistan-krigen. De holdninger og diskussioner må lægges til side, når det handler om at tage ansvar efter krigen. Vi skal tage ansvar for de lokale tolke, som har hjulpet os og som i dag står i en svær situation. Tolkene hjalp os med at kommunikere med lokalbefolkningen og med at forstå situationen. De spillede en vigtig rolle

Vi har lavet en tolkeaftale, som forsøgte at se på dette ansvar. Sammen med briterne skulle vi sørge for, at ingen blev efterladt i stikken. Men når soldaterne siger, at mange ikke får den hjælp som de skal have må vi se på om aftalen lever op til sit formål.

Vi skal lave op til vores ansvar som følge af krigen i Afghanistan. Tolke der har kæmpet side om side med de danske soldater mod Taleban skal selvfølgelig have hjælp.

Vi skal hjælpe dem ligesom de har hjulpet os.

Danmark skal være fri for giftgrunde!

Teis Volstrup — Thu, 04 Jun 2015 13:33:09 +0000

Af Teis Volstrup

Store landområder, hvor undergrunden er fyldt med farlige kemikalier. Landområder hvor man slet ikke kan færdes og ikke kan spise det, der gror fra naturen. Det hører ikke kun til science-fiction film. Desværre opdager vi det selv tæt på vores egen baghave.

I Hillerød ligger Collstrup-grunden. Det er en kæmpe grund på 120.000 m3 jord, hvor det tidligere Collstrup A/S har imprægneret træ. De har hældt masser af farlige kemikalier ned i jorden.

Det kan ikke passe, at vi har en tikkende miljøbombe liggende i vores eget Nordsjælland. Hele området er indhegnet og man må ikke bruge området og heller ikke spise for eksempel svampe derfra.

Vi skal have fjernet giftbomben Collstrup-grund, så den ikke længere er til fare for vores drikkevand, natur og sundhed. Vi skal have en løsning her og nu, så vi ikke efterlader regningen til vores børn.

Derfor lancerede Pia Olsen-Dyhr, SFs formand, og jeg d. 2. juni et nyt udspil.

Den danske stat tjener et stort beløb på udbytteskatten fra salget af kemikalie-virksomheden Cheminova. Produktionen har ført til anseelige indtægter for aktionærerne og nu staten. Det har også ført til, at giftige kemikalier er sivet ned i jorden og forurenet flere af de grunde i Danmark, hvor Cheminova har holdt til.

Der etableres en fond, finansieret af skatteprovenuet fra salget af Cheminova. Den skal bruges til at rense landets giftgrunde her og nu.

Med den nuværende prioritering vil det tage næsten 40 år at rense op i alle giftdepoter og forureninger. Det mener jeg er alt for lang tid at vente. Med fonden vil det være muligt at have ryddet de største og de farligste grunde indenfor de kommende 10 år - herunder Collstrup-grunden i Hillerød.

Det er det værd. Det fortjener den næste generation.

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.

Rigtige håndværkere er mere værd end en pizza

Teis Volstrup — Sat, 30 May 2015 21:29:31 +0000

Af Teis Volstrup

Jeg møder mange erhvervsskoleelever som er bekymret for deres fremtid. Blandt andet da jeg i denne uge var til debat på Erhvervsskolen Nordsjælland

Mit budskab til eleverne var: Rigtige håndværkere er mere værd end en pizza!

Det arbejdsmarked de uddanner sig til er presset af social dumping. Der går håndværkere rundt hos arbejdsgiver, som giver mindre i timen end en pizza på den lokale. Alle der arbejder på danske arbejdspladser skal arbejde til danske løn- og arbejdsvilkår.

Jeg gav dem svar på hvad jeg vil gøre mod social dumping:

Arbejdsklausuler. Når offentlige myndigheder – stat, kommuner og regioner - udbyder arbejde til private firmaer skal det ske til danske løn- og arbejdsvilkår. Jeg vil have arbejdsklausuler, med krav om at overenskomsten overholdes.
Kædeansvar. Vi skal indføre kæde- ansvar, så hovedentreprenøren er ansvarlige for deres underleverandører. Dermed er de ansvarlige for, at alle ansatte får ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Så undgår vi de lidt for hurtige aftaler der dumper lønnen.
Styrket kontrol. Krav er ikke nok – vi skal også kontrollere, at de overholdes. På alle offentlige byggerier skal vi installere en skurvogn på pladsen som er samlingspunkt for en fælles kontrolindsats mellem fagbevægelsen, arbejdstilsynet, politiet og skat. Det skal være symbolet på ordnede forhold og tilskønne til at oftere tilsyn og bedre kontrol.

Vores samfund afhænger af danske løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser. Det betaler for vores skoler, vores hospitaler og vores plejehjem. Vi skal som samfund stå sammen og sige fra overfor pres på lønninger og dårlige arbejdsvilkår. Kampen for godt arbejde er en kamp for, at vores fælles velfærdssamfund kan overleve.

Kampen mod social dumping kræver et stærkt SF.

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen .

10 gode grunde til at stemme ja til patentdomstolen

Teis Volstrup — Fri, 16 May 2014 11:18:40 +0000

Af Teis Volstrup

Den 25 maj skal vi stemme om vi skal have Danmark med eller ej i en patentdomstol. Jeg stemmer klart ja.

Tidligere har man her på Modkraft kunne læse Jakob Lindbloms 10 gode grunde til at stemme nej. Efter at have læst det, så blev jeg enig med mig selv om, at der i den grad var behov for at tilbagevise mange af hans påstande. Derfor kommer nu mine 10 gode grunde til at stemme ja

1) Bedre rammer for innovation og jobskabelse - både i Danmark og Europa.

Patentdomstolen vil være et væsentlig bidrag til dansk og europæisk konkurrenceevne. Patentdomstolen har været efterspurgt længe af erhvervslivet. Der er en særlig fordel for små og mellemstore virksomheder, da der med enhedspatentet kun skal føres én sag ved én domstol. Omkostningerne til at opnå patentbeskyttelse i Europa vil falde fra ca. 270.000 kr. til ca. 40.000 kr.

2) Vi afgiver ikke suverænitet til EU

Det europæiske patentsamarbejde er et mellemstatsligt samarbejde indgået mellem 38 medlemslande og rækker derfor langt ud over EUs grænser. Den europæiske patentdomstol er også en mellemstatslig aftale og der afgives derfor ingen suverænitet til EU ved at stemme ja den 25. maj. Et ja den 25. maj er en styrkelse af patentsamarbejdet blandt 25 lande, der alle skal afgive suverænitet fra deres nationale patentdomstole til en nu fælles europæisk patentdomstol.

3) Retssikkerheden styrkes med patentdomstolen

Oprettelsen af en fælles patentdomstol vil sikre en øget kontrol med det europæiske patentkontor og gøre det nemmere for alle virksomheder at forsvare deres patenter. Patentdomstolen skal kun tage sig af spørgsmål om patenter og det er derfor en fordel at domstolen består af dommere, der ved noget om dette tekniske emne. Dette er faktisk efter dansk praksis, der netop med Sø og Handelsretten har haft en specialiseret domstol med specialiserede dommere på spørgsmålet om patent.

Afgørelsen kan godt appelleres, der oprettes en appeldomstol i Luxembourg. Man kan argumenterer for, at EU-domstolen som sidste retslige instans ville være en styrkelse af den demokratiske kontrol, men denne bekymring er imødekommet med en lang række initiativer. For det første sidder der ikke kun tekniske dommere, men også juridiske dommere ved alle domstolssager om patent. Samfundshensynet er derfor til stede fra første instans. For det andet nedsættes der et administrativt udvalg, der består af en repræsentant fra hvert medlemsland, der skal kontrollere retspraksissen og evaluerer efter 7 år.

4) Vi bevarer indflydelsen

Ved at stemme nej sidder Danmark ikke med ved bordet i det administrative udvalg og vi har ingen danske dommere ved domstolene. Vi bevarer altså indflydelse på udstedelsen af patenter, men vi mister al indflydelse på retspraksis. Indflydelse er centralt, fordi uanset om Danmark tilslutter sig eller ej, så kan danske virksomheder blive part i sager foran patentdomstolen. Derfor er det en klar fordel, at stemme ja den 25 maj

5) Patentaktive virksomheder skal ikke betale dummebøden

Prisforskellen mellem et ja og et nej kan diskuteres til uendelighed. Men det er sikkert, hvem der skal betale forskellen, hvis vi stemmer nej. Det skal de patentaktive virksomheder, der i dag står for 1/3 af dansk eksport 15 % af BNP og ca. 200.000 arbejdspladser. For store virksomheder som Novo Nordisk er prisforskellen ikke stor, men for små virksomheder tæller hver en krone.

6) Advokater får mindre arbejde

De eneste arbejdspladser, der risikerer at forsvinde ved at ja til patentdomstolen er de mange advokater, der i dag tjener fedt på at skulle føre virksomhederne rundt i patentjunglen. Det er også derfor Danske Advokater anbefaler et nej. Sjovt nok taber de mange penge, når de kun skal føre én retssag fremfor 28 retssager. Patentreformen vil medføre øget gennemsigtighed og alle virksomheder vil derfor have lettere ved at finde rundt og få skabt overblik.

7) Patenttrolden kommer ikke

Der er flere årsager til, at frygten for patenttrolden er fuldstændig overdrevet. For det første styrker patentdomstolen de små virksomheder, der ikke længere kan trues med at blive trukket rundt i hele Europa af en patenttrold. For det andet er det økonomisk meget mere fordelagtigt at føre sager i USA end i Europa – advokater tilbyder at føre sagen gratis hvis man taber; som ”sagsanlægger” skal man ikke betale omkostningerne for modparten, hvis man taber; USA operer med bødesystemer, der betyder, at man udover at skulle betale for at have brugt patentet får man en klækkelig bøde. Alle disse elementer gør det ufordelagtigt for virksomheder at tage kampen op mod patenttrolde i USA og alle disse elementer gør sig ikke gældende i Europa.

8) Mere åbenhed

Reglerne om patenter er, at man efter første trin i godkendelsen skal publicere sin opfindelse. Det betyder, at alt hvad ens opfindelse indeholder fremlægges til offentligheden. Dette gør det muligt for andre at bygge videre på ideen uden at krænke patentet. Forskning viser, at alternativet for patenter er hemmeligholdelse, hvor virksomheder ikke fremlægger detaljerne ved deres opfindelser. Dette hæmmer innovationen.

9) Nej tak til softwarepatenter

Det afgørende for SF har været, at der ikke kommer til at ske ændringer efter den 25 maj i forhold til hvad der i dag kan eller ikke kan patenteres. Et ja til patentdomstolen ændrer ikke på hvad der kan eller ikke kan patenteres. I dag udstedes patenter igennem Sø- og handelsretten. De følger den europæiske patentkonvention – ligesom patentdomstolen vil.

I SF har vi længe været imod softwarepatenter. Men det er ikke det, vi stemmer om den 25 maj. Uanset hvad, så kommer SF til at kæmpe hårdt imod softwarepatenter.

10) Vent og se position vil fjerne mulighed for dansk indflydelse

Der er en grad af usikkerhed ved at sige ja til en aftale, der endnu ikke er fuldstændig på plads. Men patentdomstolen vil blive en realitet uanset hvad Danmark stemmer d. 25. Maj og derfor vil Danmark som en lille åben økonomi blive påvirket af dens retspraksis. Et nej vil altså ikke sikrer status quo men i stedet fjerne Danmark muligheden for at være med til at have indflydelse på det nye europæiske patentsystem. Et ja vil sikre en plads ved bordet, det vil sikre danske dommere og en dansk national afdeling. Dette er meget mindre usikkert end at stille sig uden for og se de resterende 24 lande blive enige om en retspraksis, der vil have stor indflydelse på Danmark uanset hvad.

Der er ingen tvivl for mig. Stem ja den 25. maj

Europæisk forbud mod skifergas

Teis Volstrup — Sat, 10 May 2014 13:48:57 +0000

Af Teis Volstrup

Vores planet kan ikke holde til, at vi baserer vores produktion på forurenende energikilder. Vi skal sætte et eksempel, og et godt sted at starte er et forbud mod skifergas.

Energilobbyisterne, herhjemme fx det franskejede firma Total, forsøger at skabe et billede af skifergas som en sikker og bæredygtig energikilde. De forsøger fx at bilde os ind, at man kan genoprette et område til dets oprindelige stand efter man har udvundet hvad man kan derfra. Det passer bare ikke. Skifergas er en farlig energikilde. Ikke bare skal der opstilles et enkelt boretårn – der skal opstilles mange. Det er landbrug, skov og bebyggelse der skal rives ned for at opstille parker med boretårne. Derudover skal områderne bebygges med vandtårne og en ny infrastruktur, der kan transportere de mange, store transportbiler.

Red grundvandet – forbyd skifergas

Den største miljøfare er vores grundvand udsat for. Skiferlaget skal brydes op med vand, der er iblandet farlige kemikalier. Det meste af vandet vil forblive i jorden, og der er ingen garanti for, at det ikke vil sive op og forurene det grundvand, vi drikker os satte i hver dag. Det er faktisk sket i USA, hvor man har boret efter skifergas, og hvor grundvandet er forurenet i en grad, så det er udrikkeligt. Som i så mange andre tilfælde, så tror jeg næppe vi ønsker amerikanske tilfælde, og derfor bør vi forbyde skifergas nu.

Sats på grøn energi

Hvis vi prioriterer skifergas, så er det et tilbageskridt for et grønnere Europa og vi kommer til at leve ikke bare med boretårnsparker i stedet for grønne områder, vi skal også leve med frygten for, at vores verdenskendte, rene drikkevand forurenes, så vi skal drikke det à l’Amerika. De gode nyheder er, at der faktisk er masser af energi at hente, der ikke er farligt og som ikke forurener grundvandet.

Vindmølleparker leverer ikke bare bæredygtig energi. Jeg synes oven i købet, at de er hyggelige at køre forbi. Vandmøller ses ikke, og de er lige så leveringsdygtige i klimavenlig energi. Der er ingen grund til, at solceller ikke kan hygge sig og samle solenergi, mens vi er på stranden. Det er bare at komme i gang i stedet for at lade internationale energilobbyister diktere, hvordan vi skal og ikke skal hente energi. Det kan simpelthen gøres smartere.

SF mener, at vi skal indføre et europæisk forbud mod skifergas. Vi skal værne om vores miljø og satse på den grønne omstilling.

Der er brug for SF i Europa-Parlamentet.

Bankerne i kort snor

Teis Volstrup — Thu, 08 May 2014 09:04:26 +0000

Af Teis Volstrup

På tværs af hele Europa oplevede folk arbejdsløshed. Mange af dem kunne slet ikke forstå hvorfor de lige pludselig var blevet arbejdsløse. De havde intet kendskab til computerne i New York, der foretog hurtige handler. De havde intet kendskab, til de grådige bankdirektører, der foretog høje risici for at tjene lidt hurtige penge. De havde næppe hørt om den store deregulering af bankerne, som de borgerlige kræfter iværksatte i 2008.

Der er brug for at holde bankerne i kort snor. Der er brug for strammere regulering.

Derfor mener jeg, at Danmark bør tiltræde bankunionen. Det er nemlig realiseringen af skåltalerne, der er blevet holdt siden 2008. Talerne om at holde bankerne i kort snor og om at få dem til at betale for deres egen uansvarlighed, der tvang verden ud i den største krise siden 30'erne.

I forhandlingerne om bankunionen har SF opnået klare sejre med vores gruppe i Europa-Parlamentet , der gør, at vi kan kalde det klar venstreorienteret politik. Lad mig fremhæve tre områder:

1) Skatteborgerne skal ikke betale for bankernes uansvarlighed.

Bankunionen er et opgør med princippet om, at dine og mine skattekroner skal stå klar til når det går galt for bankerne. Bankerne må selv til lommerne, når de laver vilde investeringer og krakker. Med bankunionen tvinges bankerne til at indbetale til en redningsfond på 410 milliarder kroner på 8 år.

2) Skarpt opsyn af bankerne.

Vores finanstilsyn i Danmark er godt og vi har stor tiltro til det. Men i andre lande er bankdirektøren lidt for gode venner med tilsynet. Ligeledes har mange af dem fået mindre magt og flere af dem have ingen muskler eller kræfter til at forudse bankkrak.

Nu strammes der op, og vi får et stærkt tilsyn på tværs af Europa. Så stærk endda, at flere prominente eksperter er blevet headhuntet til at være en del af tilsynet. De har forladt højtbetalte jobs for at være med til at skabe et godt system til gavn for europæerne og danskerne. De er passioneret omkring at skabe et sundere og stærkere bankvæsen

3) Sundhedstjek af bankerne

I løbet af efteråret laves der stresstest af bankerne. Det har allerede nu fået nogle banker til at droppe deres dårlige forretningsmetoder og afskrive dårlige aktiver. Det skaber altså et mindre risikofyldt bankvæsen.

Danmark skal med

Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen tøver. Danmark skal med nu, så vi kan sikre mest mulig indflydelse.

Europa-Parlamentets vedtagelse af bankunionen betød, at man nu er enige om de store linjer. Men de konkrete detaljer skal nu forhandles på plads. Her skal Danmark være med. Vi skal være med til at skrive de konkrete detaljer og sørge for, at der lyttes til erfaringer fra vores finanstilsyn herhjemme.

Jeg burde være skuffet, men det er jeg egentlig ikke: Folkebevægelsen er modstandere af bankunionen. De har jo vist i valgkampen, at de er modstandere af alt, hvis det har noget med EU at gøre.

Hvad er deres løsning når det kommer til at holde styr på en grænseoverskridende finanssektor? Hvis en græsk bank krakker, så påvirker det også den danske banksektor.

Folkebevægelsen siger, at de vil have en opsplitning af bankerne. Det vil jeg også gerne. Men der kunne ikke opnås flertal for det i forhandlingerne om bankunionen. Jeg mener ikke, at det er i skatteborgernes interesse, at vi så kaster det hele på gulvet, som Folkebevægelsen ønsker.

SF og De Grønne tog kampen og fik klare sejre: Redningsfonden blev større og indfaset hurtigere og der kom mere demokratisk kontrol. Det var ikke sket, hvis vi - ligesom Folkebevægelsen - bare havde stået i hjørnet med armene over kors.

I de næste fem år skal vi så gå efter ondets rod og presse på for en opsplitning af almindelig bankdrift og bankernes spekulative dommedagsmaskine. Ligeledes skal vi presse på for at forbedre bankunionen. Her håber jeg på Folkebevægelsens hjælp, men jeg tror desværre, at jeg bliver meget skuffet

SF er det eneste venstreorienteret parti, der stiller op til Europa-Parlamentet. Vi tager ansvar for at skabe en bedre hverdag for europæerne og danskerne. Det gør bankunionen. Den dæmmer op for nye kriser og holder regningen langt væk fra skatteborgernes lommer.

Du skal ikke betale bankernes overtræk. Derfor går jeg ind for bankunionen.