Dokumentationskollektivet Borderspace-s's blog

Moria fyldes igen

Dokumentationskollektivet Borderspace-s — Wed, 25 Nov 2015 18:54:50 +0000

Af Dokumentationskollektivet Borderspace-s

Vi tog fra Lesbos søndag aften d. 22. november 2015. I dagene inden var registrerings- og detentionscenteret Moria blevet næsten tømt for mennesker. Både kom stadig, men der var færre. Én årsag til det faldende antal både var vejret; bølgerne blæste væk fra Lesbos og mod den tyrkiske kyst, så bådene ikke kunne sejle over havet. Ifølge rygterne var der også uenigheder mellem kystvagten og mafiaen eller menneskesmuglerne i Tyrkiet. Andre fortalte om et øget antal push-back-operationer fra den græske kystvagts side. Uanset grunden ventede mange tusinde mennesker på den tyrkiske kyst kun 8-10 kiloometer fra Lesbos.

Få dage senere kommer der igen 50 både på en dag, og Moria fyldes på ny. Samtidig er grænsen mellem Grækenland og Makedonien lukket for alle, der ikke kommer fra Syrien, Irak eller Afghanistan. Resten er ifølge staterne langs Balkanruten blot ‘økonomiske migranter’. Denne profilering baseret på nationalitet er et klart brud på international ret, ifølge hvilken enhver har retten til at søge asyl.

Store protester er i gang i Idomeni, hvor alle der ikke er fra Syrien, Irak eller Afghanistan, er strandet.

Ser og læs mere om situationen i Idomeni her:

https://www.facebook.com/forgotten.idomeni/?ref=ts&fref=ts

Mytilini Havn 18/11 2015

Dokumentationskollektivet Borderspace-s — Wed, 25 Nov 2015 15:06:48 +0000

Af Dokumentationskollektivet Borderspace-s

Det er tidlig aften i Mytilini. Store færger glider langsomt ind og ud af havnen, med jævne mellemrum hører man deres dybe tuden. Folk sidder i små grupper på tæpper og papstykker med bagagen samlet omkring sig. De venter på at komme med færgen til Athen. For få dage siden kom de fleste til øen i gummibåde. Nu skal de på endnu en sørejse. Solen går ned, det bliver køligt. Folk hyller sig i tæpper og soveposer. Enkelte har slået telte op på havnen. Nogle har ventet her i flere døgn.

Ved ottetiden breder en uro sig gennem mængden. Folk kommer på benene, stimler sammen. En patrulje havnepoliti er dukket op. Med høje råb kommanderer de folk til at stille sig op i rækker. Det er blevet mørkt, lyskeglerne fra politiets lommelygter farer forvildet rundt. Færgen sejler først kl. 22, men allerede nu skal folk stå i kø. Politiet patruljere med stave mellem rækkerne. ”Get in line!”, gjalder aggresive råb mellem rækkerne.

Indsatslederen har trukket kniplen og slår ud efter folk, hvis de ikke står på tilstrækkeligt lige rækker. Processen må ikke blive dokumenteret: Folk, der tager billeder af hinanden med deres smartphones for at fordrive tiden, bliver beordret til at lægge telefonen væk. En journalist bliver truet og smidt ud af havneområdet, og tilfældige forbipasserende får at vide, at det er ”forbudt at gå tur på havnen” i aften.

Ved halv nitiden lægger færgen til kaj. Landgangsbroen bliver sænket, og folk får lov til at gå om bord i mindre grupper koordineret af havnepolitiet. Proceduren bliver styret stramt med høje råb og knipler. Folk forholder sig stadig fuldstændig roligt. To frivillige i refleksveste hjælper politiet med at oversætte deres ordrer til arabisk.

Lidt før afgang kommer større grupper af familier løbende. Det er taxaerne fra Kara Tepe, der er ankommet. De nyankomne bliver også beordret til at stille sig i kø, før de får lov at borde færgen.

Langt om længe glider færgen ud over det mørke hav med kurs mod Athen.

Et par telte står tilbage på havnen og vifter i vinden. Små grupper af mennesker er også blevet efterladt og ser langt efter færgen. Det er dem, der ikke har penge til billetten. Folk, der ikke kan betale de omkring 45€, har foreløbig ingen mulighed for at forlade Lesbos.

Kara Tepe

Dokumentationskollektivet Borderspace-s — Wed, 25 Nov 2015 14:58:59 +0000

Af Dokumentationskollektivet Borderspace-s

Få minutters kørsel sydøst for Moria ligger lejren Kara Tepe, Lesbos’ andet registreringscenter. Ved indkørslen bliver man mødt af farvestrålende lysreklamer og larmende generatorer fra samme slags madboder, der holder til uden for Moria, og som sælger dårlig mad til overpris. Men her hører den umiddelbare lighed også op. Her er ingen dobbeltrækker af høje pigtrådshegn som i Moria. Frem for alt er her ikke, som ved Moria, en flaskehals af mennesker i en interimistisk teltlejr uden for selve lejren, der venter på at komme ind og blive registreret – oftest i dagevis. Derfor er her heller ikke helt samme anspændte atmosfære.

Ikke desto mindre er Kara Tepe et indhegnet område. Selv om det officielt er “åben” lejr, som folk kan gå ind og ud af som de vil, er arkitekturen umiskendeligt fængselslignende. Det gælder både for Moria og Kara Tepe. Ifølge myndighedene er lejrene åbne, men deres struktur og drift ligner til forveksling detetiontionslejrens - i en sådan grad, at mange tror, lejrene er lukkede og ikke ved, de i princippet har lov til at forlade området.

Men i sidste ende er det ikke så meget hegnene som det er registreringen, der holder folk fanget. Følger man ikke den officielle registreringsprocedure gennem Lesbos’ labyrint af lejre, får man ganske enkelt ikke lov at rejse videre. For folk uden de rigtige dokumenter er Lesbos én stor detentionslejr.

Kara Tepe rummer lige nu omkring 500 mennesker. Lejren har kapacitet til 2000 mennesker og kan derfor huse alle nuværende beboere i de ca. 12 m2 store barakker, der er opført i rækker mellem oliventræer bag et lavt trådhegn. Barakkerne er umøblerede og uden faciliteter. Denne aften er stemningen rolig og afdæmpet. Enkelte børn løber og leger mellem strukturerne.

Det er noget nyt, at registrering nu også foregår i Kara Tepe. Tidligere foregik al registrering på Lesbos i Moria. Men for nylig blev det muligt også i Kara Tepe at få udstedt de ”hvide papirer”, der officielt giver folk ret til at opholde sig i Grækenland. Man skal altså vente på tilladelse til at blive i landet, inden man kan få lov til at rejse ud - selv om langt de fleste bare gerne vil videre så hurtigt som muligt. Papirerne angiver samtidig fristen for, hvor længe man kan blive i landet. For syrere er fristen som regel seks måneder, for alle andre én måned.

Kara Tepe er forbeholdt syriske familier, kvinder og uledsagede børn samt enkelte enlige mænd. De fleste enlige, syriske mænd bliver sendt til Moria sammen med afghanere, irakere og alle andre nationaliteter. Tidligere var Kara Tepe både for syrere, irakere og palæstinensere.

Sandsynligvis vil Kara Tepe også snart blive et hotspot i lighed med Moria. Det vides endnu ikke med sikkerhed, og man ved heller ikke, hvad det vil indebære. Sandsynligvis vil det betyder, at et hold Frontex-medarbejdere vil være til stede og varetage registreringen. Stavros, lejrens kommunalt ansatte bestyrer, hævder ikke at vide noget om fremtidsplaner om hotspot i Moria, selv om han anser det for sandsynligt. For tiden ændres lejrenes procedurer ofte fra dag til dag - ligesom situationerne ved EU’s grænser generelt - uden at Stavros eller andre medarbejdere informeres på forhånd, fortæller han. Det lader til at kendetegne både Kara Tepe og Moria: Personale og frivillige får konstant nye ordrer dikteret oppefra, hvad der gør driften af lejrene forvirret og selvmodsigende. Først og fremmest skaber det selvfølgelig usikkerhed for de indkvarterede i lejren. Manglende information er generelt et af de største problemer. Men manglende information kombineret med konstant skiftende procedurer, uigennemsigtiged og uforudsigelighed gør det så godt som umuligt for folk at kende deres rettigheder og tage oplyste beslutninger.

Kara Tepe er opdelt i et beboelsesområde og et registreringsområde. Begge områder er indhegnede; registreringsområdet er desuden aflåst om natten. Her holder politiet, der foretager registreringen, til i telte side om side med de humanitære organisationer. UNHCR, Røde Kors, Læger uden Grænser og adskillige andre organisationer er til stede i lejren. Politiet har også en fast tilstedeværelse, men det er kommunen, der har det overordnede ansvar for lejrens drift.

Der er kommet flere internationale og humanitære aktører til Kara Tepe i den seneste tid. Ud over de store NGO’er er her et lille hold af frivillige, der hovedsageligt varetager distribution af tøj og andre donationer.

I det hele taget har meget ændret sig i Kara Tepe gennem de seneste uger. Hvor der nu er barakker, var der før kun telte. Men den største forandring er registreringsproceduren.

Busser transporterer folk til Kara Tepe fra øens nordside, hvortil langt de fleste ankommer med båd. Ved indgangen får folk udleveret et nummer. Derefter bliver de ført ind i registreringsområdet, hvor de står i kø uden for politiets telt. I bytte for at opgive navn, billede og fingeraftryk, får de udleveret de papirer, der giver dem lov til at rejse videre. Uden registrering, ingen rettigheder, som Jean-Claude Juncker for nylig formulerede EU’s nye linje. Proceduren tager som regel et par timer.

Efter registreringen bliver nogen i beboelsesområdet i et par dage. Andre tager direkte videre – i langt de fleste tilfælde med båd til Athen. Somme tider kører busser fra Kara Tepe til havnen i Mytilini, men de fleste tager med taxa. Her slutter én etape af rejsen.

Fotoserie fra registrerings - og detentionscentret Moria

Dokumentationskollektivet Borderspace-s — Sun, 22 Nov 2015 13:25:53 +0000

Af Dokumentationskollektivet Borderspace-s

Status, Moria, Lesbos d. 22. november 2015. Ved detentionscenteret Moria på Lesbos blev det første EU-hotspot etableret i Grækenland. Det blev officielt indviet d. 16. oktober 2015.

’Hotspots’ er et nyudviklet EU-tiltag, der skal håndtere exceptionelle situationer i forhold til migrationsstrømme i EU. I disse hotspots vil systematisk registrering, fingeraftryk og screening af nytilkomne rejsende finde sted i samarbejde mellem Frontex (EU’s grænseagentur), Europol (det europæiske politisamarbejde), Eurojust(EU Judicial Cooperation Agency), EASO (European Asylum Support office) og den medlemsstat, hotspottet er placeret i – pt. grækenland og italien. EU har planer om at åbne yderligere fire i grækenland. Derudover er der etableret fire hotspots i italien og yderligere to er planlagt inden årets udgang.

Placeret på et militærområde og med en officiel kapacitet til at registrere 1.500 personer og mange flere ankomne hver dag er Moria blevet et af lesbos mest frygtelige lejr-områder. Her venter folk, på at blive registreret og få et registrerings-dokument, uden hvilket det ikke er muligt at rejse fra øen.

De seneste uger har der været mellem 3000-5000 mennesker i Moria. Mange har boet på jordskråninger opad Moria - i telte, presseninger og under åben himmel. Ventetiden på at få sine registreringsdokumenter, som er nødvendige for den videre rejse til fastlandet, har været op til 10 dage. De seneste dage er processen gået hurtigere, da færre mennesker er kommet til Lesbos og lejren er nu næsten tom. I stedet er mange strandet ved havnen i Mytilini på Lesbos og ved grænsen til Makedonien, hvor kun folk fra Irak, Afghanistan og Syrien kan krydse grænsen. I Eidomeni ved den græsk-makedonske grænse er protester, herunder sultestrejker startet de seneste dage. Registrerings - og detentionscentret Moria skal ses som led i et tiltagende europæisk system af registrerings og detentionsområder, der konstruerer og intensiverer EU’s grænseområder.

Fire hegn adskiller menneskerne indenfor registreringscentret Moria fra landevejen der grænser op til.

Når folk ankommer fra den nordlige del ad øen bliver de ved indgangen til Moria opdelt i nationaliteter. Registreringen foregår to forskellige steder, opdelt efter nationalitet. På næsten dagligt basis ændrer politiet hvor hvilke nationaliteter skal registreres.

I registreringscentret arbejder flere forskellige myndigheder, organisationer og NGO'er. Nogle af dem er Røde Kors, UNHCR, Red Barnet, Læger Uden Grænser, Médécins du Monde, IOM, militæret, politiet og Frontex. Er man ikke på listen blandt organisationerne, har man ikke adgang.

Inde bag hegn og pigtråd foregår registrering af nationaliteterne Syrien, Palæstina, Somalia, Yemen, Sudan, Eritrea og Marokko.

Registrering set ovenfra.

Rækker af indlogeringsbarakker.

Et køsystem er oprettet, så man ved ankomst får et nummer og derefter venter på sin registrering.

Registreringsområde for nationaliteterne Afghanistan, Pakistan, Iran og Libanon.

Foran indgangen til registreringsområdet står folk der har fået numre i kø.

Stien op til registreringskøen.

Efterladt tøj i tomme barakker hvor folk nægtes adgang til at overnatte indenfor.

Barakker i den mere åbne del af lejren hvor familier overnatter.

Udenfor Morias hegn venter folk på deres registreringsdokumenter på bjergskråningen. For de der ikke har de rigtige registrerings-dokumenter er hele Lesbos i praksis blevet til et detentionscenter.

Hotspots på lesbos

Dokumentationskollektivet Borderspace-s — Sun, 22 Nov 2015 11:21:46 +0000

Af Dokumentationskollektivet Borderspace-s

Dokumentationskollektivet Borderspace(s) er på lesbos.

I grækenland fortsætter vi vores dokumentationsarbejde med fokus på EU's nyopførte hotspots eller registreringscentre. Det første hotspot i grækenland er blevet etableret ved detentionscentret Moria på lesbos. Ud over hotspots vil vi undersøge den øgede registrering af flygtninge generelt. Lige nu klynger EU’s ledere sig til mantraet om registrering som løsningen på den såkaldte ”flygtningekrise”. Men hvordan opleves et hotspot indefra? Og hvad er de større perspektiver for de mange nye registreringstiltag?

Her følger en indtroduktion til registreringscentret Moria og lidt om hotspots.

Hvad er et hotspot?

’Hotspots’ er et nyudviklet EU-tiltag, der skal håndtere exceptionelle situationer i forhold til migrationsstrømme i EU. I disse hotspots vil systematisk registrering, fingeraftryk og screening af nytilkomne rejsende finde sted i samarbejde mellem Frontex (EU’s grænseagentur), Europol (det europæiske politisamarbejde), Eurojust (EU Judicial Cooperation Agency) og EASO (European Asylum Support Office) samt den medlemsstat, hotspottet er placeret i – pt. grækenland og italien.

Der er på nuværende tidspunkt ét hotspot i grækenland på øen lesbos. EU har planer om at åbne yderligere fire i grækenland. Desuden er der etableret fire hotspots i italien, og yderligere to er planlagt inden årets udgang.

Fakta om Moria – grækenlands første hotspot

D. 16. oktober 2015 indviedes grækenlands første hotspot til registrering af migranter. Det nye hotspot er placeret i Moria, et militært område, der indtil da fungerede som detentionscenter for migranter. Det tidligere militærområde har officielt kapacitet til at registrere 1.500 personer, men da mange flere ankommer hver dag, er Moria blevet et af lesbos' mest belastede lejrområder. Her venter folk på at blive registreret og få de dokumenter, uden hvilke det ikke er muligt at rejse fra lesbos.

Siden Frontex er begyndt at operere i Moria, er både registreringstid og køer udenfor lejren blevet længere. I starten måtte folk stå i kø i dagevis uden mulighed for ly mod regnen. Nu er et nummersystem taget i brug, så man ikke behøver stå i kø, men folk venter stadig uden for lejren i 6-7 dage. Derfor er en lejr etableret udenfor hegnene omkring Moria, hvor folk camperer i telte, under presenninger og under åben himmel.

Moria og Kara Tepe

På lesbos findes endnu et registreringscenter, Kara Tepe. Her bliver alle syriske familier, kvinder og børn registreret, mens Moria er forbeholdt enlige, syriske mænd samt alle andre nationaliteter. I Kara Tepe får syrere normalt udstedt et papir, der giver dem 6 måneders ophold i grækenland. Har man en anden nationalitet, får man som regel tildelt én måneds ophold i grækenland eller afslag.