Allan Nielsen's blog

En gnaven gammel mand.

Allan Nielsen — Thu, 22 Dec 2016 21:29:31 +0000

Af Allan Nielsen

Ja okay så måske er jeg blevet en træt og gnaven gammel mand. Det er bestemt en mulighed. Måske er det mit lod at jeg i takt med at årene går i stadig stigende grad skal have følelsen af at verden går af lave.

Men ærlig talt hvor fanden blev fornuften og anstændigheden af ? Hvad med formatet, visionerne og hæderligheden ?

Lad os starte med udlændinge debatten skal vi skyde dem før de kommer i land eller skal vi ekspedere dem tilbage til sult og elendighed i de helvedes huller de kommer fra ? Skal vi indoktrinere dem med en forløjet danskhed i den tror at sålænge vi holder vores hvide danske majoritets kultur i hævd så er den hellige grav velforvaret ? Jeg er så uendelig træt af den debat og den er så uendelig ligegyldig. Hvorfor lader vi ikke fornuften tale bare lidt, bare for at se hvordan det var før vi blev grebet af terror frygt og nationalisme og havde DF i ørerne som en skinger tinnitus der taler til det værste i mennesket. Hvad med om vi prøvede helt positivt og sige hey vi har et samfund, et fællesskab. Hvis det fællesskab skal fungere så er vi ALLE sammen nød til at bidrage. Lad os definere hvad man skal bidrage med for at man kan være med i hulen. Objektivt og ærligt så de mennesker der kommer hertil ved hvad det kræver at indgå i det her fællesskab og hvorfor vi kræver det er sådan.

Lad os dog for faen forlange at der er fuld beskæftigelse sådan at alle der kan arbejde har muligheden for at bidrage til det her fællesskab. Vi betaler folk for at lave ingen ting og så kan vi ikke som venstrefløj forstå at arbejdende mennesker bliver en smule stødt, det er håbløst naivt. Afskaf de offentlige forsørgelse helt alle der kan arbejde skal arbejde. Hvis du ikke kan arbejde fordi der er noget galt med dig så skal du selvfølgelig have alt den hjælp vi kan give dig. Men såfremt den eneste undskyldning er at du ikke kan finde et arbejde eller at det private erhvervsliv ikke vil ansætte dig så må det være statens ansvar at træde til og sørger for at du enten bliver omskolet i en retning der har jobudsigter eller sætter dig i gang. Vi kan så rigeligt bruge hænderne i det offentlige skulle jeg hilse og sige. Såfremt du er for fin til det og ikke selv kan finde noget så har du med dine handlinger frasagt dig fællesskabet og så skylder fællesskabet dig ikke mere du har haft din mulighed. Hvor svært kan det være ? Ærlig talt.

Jeg gider ikke høre om arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere mere og jeg gider ikke høre om integrationsproblemer fordi det er absurd sålænge der ikke er nogle klart definerede objektive kriterier for hvad det kræver at være en del af hulen og fællesskabet.

Hvis vi som venstrefløj seriøst begyndte at tage den debat og formulere det så almindelige mennesker forstod i stedet for at lade nogle evighedsstudenter der aldrig har lavet andet i deres liv end at studere retorik og hvordan man siger noget uden at sige for meget. Så kunne vi begynde at vinde værdi debatten.

Indtil det sker så overlade vi hele banen til liberale, neokonservative og nationalister.

Derudover så gider jeg ikke høre mere om deleøkonomi og slet ikke når det bliver fremstillet som noget der skal være alternativt og en kraft til positiv udvikling. Det er et spin og en løgn. Det er slet og ret en måde kapitalisere på almindelige mellemmenneskelige relationer. Jeg kan låne din bil, din båd, din lejlighed, dit værktøj og din sjæl såfremt du ikke har solgt den for et beskedent honorar sålænge firmaet der opfandt app'en kan skumme fløden. Så kan vi alle sammen tro vi er med til noget og være smarte med vores lånte fjer. Førhen kendte mennesker hinanden og man lånte folk sine ting ud til dem man stolede på og det fungerede man blev knyttet sammen af en gensidig afhængighed og socialkapital. Det er den slags der gør et samfund til et samfund. Nu behøver du ikke besvære dig med at lære nogen at kende eller knytte den slags bånd som kommer af materiel afhængighed, nu betaler du dig fra det og hvad så med dem der ikke kan betale ? Hvor skal de gå hen når de ikke har app'en og alt det lort du ikke bruger og som du før kunne låne ud af dit hjertes godhed osv. Nu er blevet en forretning og et spørgsmål om penge ? Fy for helvede det er et knæfald. Hvad blev der af altruisme og hæderlighed ? Deløkonomi rend og hop kald det for hvad det er. Det er en udlejningsservice der er gået amok.

Det er muligvis en trend i tiden i det her post faktuelle samfund, at man skider på indholdet sålænge mærkaten ser rigtig ud. Igen spørger jeg hvad blev der af ærligheden og anstændigheden ? Det er et symptom.

Ligesom bureaukratiet. Det burde være øverst i den kanon eliten har bestemt definere vores folkesjæl. Det bureaukrati der sender alle beslutninger igennem så mange led af mellemleder og instanser at ingen rigtig behøver at tage ansvar for en skid, fordi ansvaret bliver udvandet en lille smule for hvert led beslutningerne skal igennem. Det er rart fordi så slipper vi kollektivt for at skulle tage ansvar for noget og det tiltaler os tilsyneladende siden det får lov til at fortsætte. Vi har brug for at skrotte store dele af det bureaukrati og den kontrol der gennemsyre vores offentlige sektorer og erstatte den med brutal konsekvens. Så vi giver de mennesker der er ansat i den offentlige sektor mulighed for at handle inden for nogle rammer og viser dem tillid til at de kan udføre deres arbejde frem for at spilde tiden på at dokumentere og kontrollere hver eneste gang nogen har slået en skid. Så må vi tilgengæld også være konsekvente i det offentlige og fyre de mennesker der ikke kan passe deres arbejde tilfredsstillende. Det er et fællesansvar for faen.

kontanthjælp

Allan Nielsen — Tue, 06 Oct 2015 09:00:05 +0000

Af Allan Nielsen

Så skal vi til at diskutere kontanthjælp igen.
Den borgerlige regering har vanen tro skåret på ydelserne for dem der står uden for arbejdsmarkedet og brugt en masse kræfter på at dæmonisere dem, som om der er deres fejl hvis der er huller i budgettet. Så de kan agere prygelknabe og aflede folkets opmærksomhed fra de store synder skatteundragerne osv. Det er et overordentligt smart retorisk trick. Fordi når så venstrefløjen vanen tro tager det standpunkt at det er for dårligt at skære på ydelserne, så kommer vi til at skulle forsvare passivforsørgelse og det virker mildest talt som et usympatisk standpunkt, der i den grad spiller ind i folks fordomme om særligt den yderste venstrefløj. Det skader simpelthen venstrefløjen over en bred kam.

Hvorfor er det at vi skal forsvare at sætte folk på passiv forsørgelse?

Det her samfund er et fællesskab. Et fællesskab kan kun fungere så længe folk bidrager til det. Hvorfor stiller vi det ikke mere stramt op? Hvis man vil nyde godt af fællesskabet må man også yde i det omfang man kan. Forstå mig ret hvis man vitterligt ikke kan være en del af arbejdsmarkedet så skal man have alt den hjælp man overhoved kan få. Men hvis man ellers er sund og rask, så synes jeg ikke der er nogen grund til at man som stat og repræsentant for fællesskabet ikke skulle kunne stille krav til mennesker om at de deltage positivt i det samfund de nyder godt af.

Det må være individets pligt at bidrage til fællesskabet i det omfang det er muligt og det må være fællesskabets pligt at give individet mulighed for at bidrage.

Dette bør være en overenskomst imellem borgeren og staten.

Så når det private erhvervsliv ikke kan tilbyde folk et job eller individet måske ikke selv kan finde et job. Så bør det være statens opgave at tilbyde folk beskæftigelse og derved en mulighed for at bidrage positivt til fællesskabet. Dette bør være tilbudet frem for passiv forsørgelse. At takke nej til det tilbud er defakto at melde sig ud af fællesskabet. Hvorved fællesskabets forpligtigelser overfor individet bør ophøre.

Jeg tænker staten kan oprette mange forskellige slags jobtilbud hvor man forøgede livskvaliteten for samfundet som helhed.

Man kunne opkøbe noget af alt den jord man alligevel give massiv statsstøtte til og lave statsejede kollektivbrug hvor man dyrkede jorden økologisk og bæredygtigt og leverede afgrøder enten til offentlige institutioner eller måske solgte dem til faste minimums beløb til lavtlønnede.

Man kunne forskønne vores kulturlandskab, så alt hvad der ligger uden for bygrænserne ikke lignede biologiske fabrikker.

Man kunne tilbyde folk medhjælper job i offentlige institutioner som i lang tid ikke har kendt andet end nedskæringer.

Man kunne forlange at folk startede på en uddannelse som staten i samråd med erhvervslivet vurderede ville være gavnlig for fællesskabet i fremtiden.

Man kunne lave besøgsordninger for ældre mennesker og udsatte.

Der er masser af ting man kunne gøre hvor man kunne tilbyde folk reel beskæftigelse frem for passiv forsørgelse og derved gavne os alle sammen. Det er helt åbenlyst.

Den eneste grund til det ikke ske er fordi erhvervslivet er bange for konkurrencen og fordi de borgerlige og erhvervslivet som helhed holder af at have en gruppe mennesker som arbejdsreserve de kan dæmonisere og så kan man bruge frygten for arbejdsløshed til at trykke lønniveauet.

Det er en tåbelig frygt der skaber splid og ubalance i samfundet.
Staten kunne starte med at oprette beskæftigelsesordninger og job hvor det generede det private erhvervsliv mindst muligt og så optrappe når erhvervslivet har sine periodiske kriser, for så at trappe ned igen og lade erhvervslivet tage over igen når det er klar.

På den måde ville man reelt set få 100% beskæftigelse og et generelt rigere samfund. Balancen imellem stat og kapital ville også være mere lige.

Men i stedet insistere vi på at diskutere størrelsen på passiv forsørgelse og det er tragisk og dumt.
Afskaf det. Tilbyd folk arbejde!

Om krig og fredsbevægelser uden luft.

Allan Nielsen — Mon, 13 Oct 2014 10:59:43 +0000

Af Allan Nielsen

Krigen kommer. Det er et uomtvisteligt faktum. Vi kan fordømme den protestere og ryste på hovedet i apatisk afmagt. Vi kan sågar bekrige krigen. Men stol på det faktum at den kommer. Den rædsel der er krigen, det uhyre er allestedsnærværende. Vi kan deltage fysisk, vi kan deltage indirekte eller vi kan kan forsøge intellektuelt at stikke næsen i sky og benægte vortes ansvar. Krigen er ligeglad.

Krigen forudsætter et samfund der levere ressourcerne, kød til slagtebænken, våben, ammunition, logistik, forplejning osv. osv. Sålænge vi er en del af et samfund i krig bære vi vores del af ansvaret. Den der betaler for krudtet er ligeså ansvarlig som den der sender folkene i krig og den der skyder kanonen af. Den moralske afstandtagen fra krigen er en ligegyldig hyklerisk luksus der er uden betydning.

Det giver således ingen mening at tale for eller imod krigen, hvis man samtidig handler ind i det lokale supermarked, går på arbejde og betaler sin skat. Man er via sine handlinger for krigen. Fordi man aktivt er med til at opretholde et samfund i krig. Resten er moralsk semantik uden reel betydning.

Krigens væsen er magtens skyggeside. Magten er et produkt af materiel afhængighed som igen er et produkt af intellektuel dovenskab eller åndelig og fysisk repression.

Krigens væsen er det faktum at vi er født skyldige. Selv når vi er passive er vi mærket af dens væsen og under dens åg.

De krige vi ser i dag er ikke et produkt af ideernes kamp. Den kolde krig er forbi. Velkommen til det 21. århundrede jorden er spændt til bristepunktet. Krigens natur er pragmatisk. Vi slås om ressourcer. Den altoverskyggende ressource som vores samfund er bygget op omkring er olien. Hvor tror i for eksempel IS får deres penge fra ? Olie er svaret. Så bliver der lagt det ene røgslør efter det andet af forskellige nationale regeringer. Faktum er vi kan bombe dem indtil vi bliver blå i hovedet. Sålænge de kan sælge den ene vare som alt andet er bygget på kan de erstatte og finansiere deres krig i en uendelighed. Ingen taler om hvem der køber olien. Fordi den samtale vil pludselig nuancere debatten voldsomt og implicit stille hele vores moderne samfundskonstruktion til ansvar.

Afhængigheden af basale ressourcer er det der holder samfundshierarkiet indtakt og gør os alle sammen til reaktionære og ansvarlige for de værste forbrydelser man kan tænke sig.

Grunden er den simple at der bag enhver politik og ethvert system stå mennesker. Vi har ikke at gøre med guddommelige love eller natur givne systemer. Vi har at gøre med menneskelige konstruktioner som på trods af deres åbenlyse fejl og mangler danner livsgrundlag og er kulturbærende for majoriteten. Inklusiv os selv. Fordi vi er systemet, systemet er os. Argumenterne for at ændre systemet falder håbløs døde for fødderne af dem der fremføre dem når de er håbløst afhængige og en del af systemet. Vi må derfor stille os uden for systemet. Ikke som fanatiker eller tosser men som velovervejede individer der stødt og langsomt tilegner os viden og midler til at klare os selv. Sålænge vi kan det inden for samfundets rammer og majoritetens normer er enhver snak om voldelig opstand og revolution illegitimt. Opstand bliver først legitimt i det øjeblik samfundet fastholder os som afhængige individer uden mulighed for at tilegne os midlerne til at opretholde livet. Magelighed og åndelig dovenskab er ingen undskyldning for at være gal på samfundet.

Det er i alt sin enkelthed umuligt at bekæmpe et system så længe man betaler sin skat til dets opretholdelse, bidrager til det med sin arbejdskraft og/eller er 100% afhængige af systemets beståen for at dække sine basale behov. Dette er et bluf som for længst er blevet kaldet af de økonomiske magthavere. Erkendelsen der følger er at enhver snak om systemskifte eller revolutioner bliver en dårlig vittighed. Alt der strækker sig udover småjusteringer bliver aldrig en realitet. Dertil er kontrollen for massiv og for indbygget i vores kultur. Vi må tilegne os mulighederne og evnerne til at dække vores egne basale behov ved egen kraft før vi kan gøre os forhåbninger om at ændre samfundet som helhed.

Målet bør være at skabe en verden af frie, uafhængige, ligeværdige individer der lever sammen i fred. Dette er ikke en opgave for massebevægelser, sindrige reformer eller lusket redistribution af af fedtede skattekroner. Det er først og fremmest en individuel opgave. At tilegne sig midler og evnerne til at opnå frihed og uafhængighed og derefter at udbrede den løbene gennem vidensformidling og arbejdsdeling mellem mennesker. Sådan som man har gjort det i små samfund i årtusinder overalt på kloden. Ikke med vold eller tomme løfter men gennem fysiske konkrete eksempler man kan følge. Der er ingen lette løsninger, ingen smart retorik, ingen sindrig teori.

Det bør være en pligt at overtage jorden og købe den tilbage kvadrat meter for kvadrat meter og lære at leve med og af den uden at underminere vores eget eller de kommende generationers eksistensgrundlag. I takt med at vi individuelt opnår dette bør vi stille vores viden og arbejdskraft til rådighed for dem der måtte ønske at følge i vores fodspor.

Først da nå vi kan klare os selv uden at være en del af det system der skaber grundlaget for krigen kan vi frasige os ansvaret for krigen.

Absurd teater

Allan Nielsen — Sun, 27 Apr 2014 16:52:35 +0000

Af Allan Nielsen

Politik herhjemme og generelt er i den grad blevet en sløj omgang absurd teater.
Lad os tage et aktuelt eksempel hele den der snak om at fløjte under Helle Thornings tale. Så ryger folk op i det røde felt og jeg skal være ærlig og indrømme jeg synes det er idiotisk. En ting er at Helle Thorning givetvis ikke har noget at sige 1. maj som almindelige politiske bevidste mennesker med lidt kritisk sans og klassebevidsthed gider høre eller kan tage seriøst. Men er det nogen overraskelse ? Paradokset synes at være at systemet har vokset sig så omfattende og er blevet så centraliseret både økonomisk og politisk at vores nationale politikere er reduceret til mellemleder niveau og opgaven mere er at administrere systemet end at lede det. Derfor er det også i bund og grund ligegyldigt om regeringen er rød eller blå sålænge man acceptere systemet præmisser. Politikerne har ikke andet valg. I det øjeblik systemet præmisser ikke bliver overholdt vil det få økonomiske konsekvenser i en grad der hurtigt får de siddende politikere sat fra bestillingen. Demokratiet er fuldstændig udhulet i stedet for at være en mekanisme der sikre at den politiske ledelse er i overensstemmelse med befolkningens ønsker er demokratiet reduceret til en økonomisk kontrol mekanisme der effektivt sikre at de ledende lag af den økonomiske magtelite aldrig kan udfordres. Der er intet at vinde i politik længere udover mistillid og apati. Skal vi være sure på Helle Thorning over at hun er en brik i et spil ligesom os selv ? lidt højere oppe på rangstigen måske men stadig bare en brik i et spil og en brik vi selv har valgt. Det er mig en gåde at man gider spilde sin tid med at sabotere den illusion. Hvad er formålet ? Helle ved godt meningsmålingerne ser skidte ud og at hun nok ikke slipper heldigt fra den popularitets konkurrence der er næste valg. Den slags politiske aktioner er en ventil for afmagt og blindt raseri. Det kommer ikke til at føre noget godt med sig. Det er i mine øjne et symptom på en holdning på venstrefløjen hvor man prioritere at gøre noget frem for at være passiv og så glemmer man i farten at overveje om der er overenstemmelse med det man gør og det man vil opnå. Faktum er at der er folk der gerne vil høre Helles tale, de vil gerne leve med deres illusioner og det skal de have lov til. Det er ikke den radikale venstrefløjs opgave i mine øjne at lege avantgarde revolutionære og frelste rød gardister. I hvert fald virker det pinligt og plat at man stiver sit aktivist ego af på den måde for så bagefter at krybe tilbage under systemets vinge. Det er hyklerisk. hvis du gerne vil have din uddannelse betalt af systemet, din understøttelse eller du betaler din skat til systemet, så burde du bruge dine kræfter på at gøre dig fri af det. Overflødiggøre systemet ved at frigøre dig selv fra det i maksimal grad.

Sålænge vi er 100% afhængige af systemet vil systemet som helhed tage røven på os uanset hvem der har regeringsmagten og uanset om i blæser i fløjter til i bliver blå i hovedet. Intet vil ændre sig udover jeres ansigtskulør.

Hvis vi nogensinde skal ændre noget bliver vi nød til at bruge vores kræfter på dels at opbygge levedygtige alternative til røver kapitalisme og skin demokrati uden at vi bliver hellige og fortæller andre hvordan de skal leve deres liv eller hvem de må høre tale 1. maj. Revolutionen bør være en eksemplets revolution hvor vi skaber eksempler der er attraktive at følge. Systemet som helhed er konservativt, undertrykkende og reaktionært. Men det eneste der forhindre os i at gøre os fri af systemet er vores egen fantasiløshed, uvidenhed og magelighed. I mine øjne har vi ingen ret til at overdøve nogen eller slås før vi aktivt bliver forhindret i at frigøre os fra systemet.

Krigen i Syrien ansvar og etik

Allan Nielsen — Mon, 02 Sep 2013 19:33:30 +0000

Af Allan Nielsen

Den her blog er i korte træk et destillat af en diskussion, jeg havde med et par kammerater omkring krigen i Syrien. .

Skal vi deltage eller ej?

Det første vi må gøre os klart er at der ikke er noget der bare ligner objektiv information omkring forholdene i Syrien. Alle de involverede parter har deres egne interesser i krigen, interesser som spænder fra økonomisk gevinst ved våbenhandel, sikkerhedspolitik, religiøse og etniske interesser osv. osv. alt information der kommer ud fra Syrien er farvet af de interesser. Derfor bliver det meget vanskeligt at diskutere krigen og vores eventuelle deltagelse.

Man kan så spørger sig selv om det set i det lys overhoved er relevant for almindelige mennesker at diskutere krigs deltagelse i Syrien.

Skal man så bare acceptere magthavernes og systemets krigs logik ?

Giver det mening at organisere krigsmodstand ?

Jeg tror ikke krigsmodstand i sig selv ændre noget overhoved! For det første er det nærmest umuligt at få ordentlig troværdig information om krigen og som konsekvens deraf er er befolkningen for splittet omkring spørgsmålet til at der kan opstå en massive krigsmodstand der kan udgøre en reel politisk magtfaktor. For det andet er magthavernes repressions midler så massive og effektive at enhver form for demonstration eller oprørs gnist ville blive slukket hurtigt, brutalt og effektivt. Magthaverne har lært af deres fejltagelser!

Tilbage er der så at tage moralsk afstand fra krigen. Og det kan man så gøre til man bliver blå i hovedet men samtidig betaler vi skat til et system der uden skrupler bruger af fælleskassen for at købe våben og sende folk i krig. Så den moralske afstandsstagen bliver ikke andet end tomme ord. Vores magthaver ved vi er ubehjælpsomt afhængige af systemet. Mange års kulturel hjernevask har gjort os så mentalt fattige og indskrænkede at vi ikke kan stille os uden for systemet. Så krigen den kommer! Og vi vil betale til den og vi vil som konsekvens deraf være moralsk ansvarlige, så længe vi er med til at holde et system kørende der gør krigen mulig.

Hvis vi skal have en reel chance for at holde vores magthaver i snor og vores samvittighed ren, så må vi opbygge en fysisk resiliens i befolkningen der gør den istand til at klare sig udenom systemet. Således at man kan vende systemet ryggen uden at skulle sulte og lide nød. En fri og uafhængig befolkning kan betakke sig for krigs deltagelse, en slavebundet befolkning der er afhængigt at det system der skaber krigen må lukke øjnene og drage i krig.

Gris på gaflen!

Allan Nielsen — Wed, 31 Jul 2013 14:40:02 +0000

Af Allan Nielsen

ja, så kører DF's våde drøm, agurketidens ukronede konger ridder igen.

Er halal slagtning dyreplageri ? Og hvis man ikke vil spise et dyr der har været udsat for dyreplageri hvilke muligheder har man så reelt?

Jeg gider ikke tage stilling til om halal slagtning er dyreplageri. Som jeg har forstået det er proceduren strengt taget præcis den samme, der er bare en troldkarl der læser et par vers over halal kødet.

Men hvis det kan få sindene i kog hos danskerne, så skulle vi måske åbne øjnene og se på den måde vi producere vores fødevare. Hele produktionen og distributions netværket af fødevare er tumpet indrettet, spildet er enormt! Så enormt at der er en skændsel imod ethvert rationelt menneske.

Skulle vi så allesammen blive vegetare ? Well soya bønner gror ikke i idylliske skove og blive ikke høstet af disney egern. Så rydning af skov og dyrkningen af store arealer med monokultur afgrøder, der defaktor er biologiske ørkner, det forsvinder ikke fordi vi alle sammen blive vegetare. Dyrehold har sin plads og sin berettigelse i landbruget og de giver selv i småskala brug nogle kæmpe fordele, i forhold til at omdanne plantemasse der er uegnet til menneskeføde til protein, til jordforarbejdning, til gødning og til at udnytte agrøder og spild fra husholdningen 100%.

Jeg gider ikke koge mere over i raseri over hvor åbenlyst håbløst systemet er. Istedet vil jeg fortælle en historie om hvordan det gris jeg selv spiser er produceret og slagtet og hvilke overvejelser der ligger bag det.

Givet vi bor på landet og har ok plads. Vi holder så nogle blandede asiatiske hængebugsvin. De vejer 30-40 kilo når de er slagteklar. Vi har den type svin fordi de er hårdføre og deres lille størrelse gør dem billige at fodre på og nemme at håndtere når de skal slagtes. Disse grise går altid udenfor og har god plads. Dvs. Ikke som danske grise der har hvad 0,8 m2 per gris og aldrig ser sollys. De har et læskur hvor de kan søge ly om natten op når de regner, de får jævnligt frisk halm og om vinteren blivere deres huse isoleret med halm i råmængder. Vi fodre dem med enten valset byg og havre eller rester fra husholdningen. Derudover får de bønner om sommeren, jordskokker og æbler til efteråret og de får generelt rimelig varieret kost. En gris i produktion får kraftfodder der er malet til mel, så de kan omsætte det bedre. Forestil jer lige det, mel. Når vi skal have flere grise kommer ornen ind til søerne en måneds tid og så klare søerne selv resten. Der er ingen bure hvor søerne ligger fanget som biologiske mælkefabrikker for små grisene. Den type grise vi har er ikke avlet til frankenstein niveau. Så de får max 8 smågrise, ikke mellem 12 og 15 stykker som industri grisen hvor man regner med at der dør nogle stykker i hvert kuld udelukkende fordi det er absurd mange små grise for en so at få. For ikke at glemme at industri grisens forplantning er totalt styret, så man ikke lader grisen udleve nogen af dens naturlige instinkter overhoved i forhold til forplantning. Når det så bliver slagtetid, sker det her på stedet ved at de grise der skal slagtes bliver skudt med en kraftig riffel durk imellem øjnene, imens de spiser. Optimalt set opdager de aldrig hvad der sker, de bliver ikke stresset, de bliver ikke transporteret. De bliver skudt, stukket bløder af og så bliver de slagtet på matriklen uden nogen fordyrende led og uden noget nævneværdigt spild. Industri grisen bliver transporteret, stresset, gasset slagtet sammen med tusind andre svin med alt hvad det indebære af risiko for smitte predning, stress for grisen og spild. Så bliver den skåret op transporteret ud i buttikerne og fra butikkerne ud til forbrugerne. Dvs. Fra landmanden til forbrugeren er der et led der hedder transport til slagtning, et led der hedder slagtning, et led der hedder transport ud til buttikkerne, et led der hedder transport fra butik til forbruger og til sidst forbrugeren selv. Hvert lad fordyre varen og hvert led er en kilde til spild.

Kom så ikke her og sig at den hellige grav er velforvaret bare der er leverpostej i børnehaven og hvis det er så skal du ihvertfald ikke bruge dyrevelfærd som argument. Hvis der var nogen fornuft i verden spiste ungerne i institutionerne kun lokalt produceret fødevare, lavet under ordentlige forhold. Så vi kunne lære ungerne der trods alt er vores fremtid at det ikke er ligegyldigt hvad de putter i munden og at alting har en pris selv leverpostej og supermarkedets slagtilbud.

Så kan man sige, ja ja det er også let for ham bondejokkeren at spille hellig. Men det handler fandme om at tage et valg. Alene det at tage et gevær og skyde og slagte en gris man har klappet og fodret på i 1-1½ år er en handling der får en til at tænke sig grundigt om i en grad der ikke er den gængse forbruger forundt.

Der er rigtig mange mennesker der med en ret minimal indsats kunne grave nogen af alle de ørkesløse forstads græsplæner op og som et absolut minimum suplere deres husholdning med æg, kød og grønsager.

Overvågning

Allan Nielsen — Mon, 24 Jun 2013 08:10:31 +0000

Af Allan Nielsen

Det korte af det lange er at overvågning er ligegyldigt. Hvis man vil omgå det er det ret let. Hvis man vil bekæmpe overvågning generelt, så har man hænderne fulde så længe der er mennesker der er bange og paranoide vil der være argumenter for overvågning.

Overvågning er et valg, og et direkte produkt af det samfund vi selv har bygget op omkring os. Jeg er efterhånden ret træt af at høre på folk der brokker sig over overvågning.

Overvågning er et symptom på en indbygget frygt i samfundet, frygten er en direkte konsekvens af at vi har stuvet folk sammen i store bysamfund og bygget et stærkt fraktioneret klassesamfund op omkring dem evt. i omvendt rækkefølge men alligevel. Så kan folk sidde der og brygge på deres frygt og paranoia, i hver deres små lejligheder, i hver deres respektive ``ghetto´´ områder. Skule ondt til naboen de ikke kender og investere i nye tyveri alarmere, mere overvågning imens frygten gror uhæmmet.

Hvad skal man stille op med det ? Forbyde folk at bo i byer ? Forbyde klasse samfundet ? Forbyde overvågning ? Forbyde frygten ?

Bysamfund er tilsyneladende kommet for at blive, forstå det hvem der kan. Hvis vi forsøger at afskaffe klassesamfundet kan vi bruge resten af vores liv på at overvåge fjender af staten, i bedste KGB stil. Og spørger os selv om vi er kommet videre. Så kan vi fanme bare forbyde den overvågning, ja men hvem skal holde øje med /overvåge at der ikke bliver overvåget? Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan vi skal forbyde folk at være bange og paranoide overfor hinanden, tilsyneladende er det nærmest en del af vores DNA programmering.

Jeg tror ærlig talt det er ret ligegyldigt. Fordi:

1)Hvis man vil foretage sig noget kriminelt eller man bare gerne vil være anonym, kan man omgå overvågningen ret nemt.

2)Mængden af data der bliver indsamlet automatisk f.eks. via elektronisk overvågning er mere eller mindre umulig at sortere og derfor værdiløs, med mindre man vil bruge den til statistik eller måske lidt målrettet reklame, uhh the horror.

3)Meget af den elektroniske overvågning er indbygget i nogle af de service ydelser vi helst ikke vil leve uden. F.eks. mobil telefoner, betalingskort osv. og derfor mere eller mindre frivillige.

Den tynde fernis af falsk tryghed som overvågningen tilbyder er åbenbart noget den brede befolkning har brug for, så de kan sove trygt om natten. Jeg synes det er tåbeligt at fortælle folk de ikke må overvåge hinanden og jeg synes vi skulle droppe hele debatten. I stedet burde vi bruge kræfterne på at bygge ordentlige lokalsamfund op, hvor folk kender hinanden og hvor der er en naturlig social sammenhængskraft.

Bønner

Allan Nielsen — Thu, 06 Jun 2013 23:59:25 +0000

Af Allan Nielsen

Okay lad os tage som præmis at vi er enige om at kapitalismen som system og grundlag for vores samfundsstruktur er i krise. Grådighed, egosime, umiddelbare tilfredsstillelse og kortsigtede løsninger er kapitalismens varetegn. Kapitalismen har ødelagt jorden med sin industrialisering og implementering af forbrugssamfund. Idag står vi ved et punkt hvor der er en reel mulighed for at vi effektivt og permanent smadre kloden og derved stjæler fremtiden fra vores efterkommer. Min største frygt er at jeg en dag får børn og disse børn en dag spørger mig hvorfor jeg intet gjorder, hvorfor jeg lod dem vokse op på deres forældres lossplads ? Jeg ser ingen fremtid i kapitalismen fordi den nære og belønner hvad jeg opfatter som de grimmeste menneskelige egenskaber nemlig egoisme, frygt, intolerance og ignorrance.

Løn arbejdede er for størstedelens vedkommende rent og skært tyveri i mine øjne. Når man lader folk producere vare til en given værdi og så spiser dem af med en brøkdel af den værdi i løn det er ikke andet end institutionaliseret og socialt accepteret snyd og bedrag i mine øjne.

Forbrug jeg definere forbrug her som ting der ikke er strengt nødvendige for livets opretholdelse. Forbruget er en direkte konsekvens af kapitalismens konstante behov for ekspandering og for at finde nye markeder og måder at skrabe penge til sig. Der hvor Kapitalismen i mine øjne krydser en usynlig grænse er når den ikke længere beskæftigere sig med at løse virklige problemer relateret til opretholdelse af livet på en fornuftig måde. Når den går til ekstremer for at bilde os ind vi har behov vi aldrig ellers ville have tænkt på, dette sker via reklamer som er den økonomiske krigs propaganda. Reklamer fungere tit ved netop at bilde os ind at ved at købe et givent produkt opnår vi social status, sex, ro harmoni, sundhed osv. Hvis dise ting virklig lå kapitalisterne på sinde så ville det være noget der automatisk var en del af vores hverdag og ikke noget der kunne holdes op som en gulerod og bruges som lokkemiddel til at købe divs produkter.

Spild og bevidst ond vilje. Der er en anden grænse der ikke bør krydses nemlig når jagten på profit leder til bevidst dårlige og skadelige produkter. F.eks produkter der fremstilles som fødevare men når det kommer til stykket er fyldt med fedt salt og sukker der ikke tjener andet formål end at give os umiddelbare tilfredsstillelse og fylde lommen hos producenterne der tjener kassen imens deres kunder dør for tidligt af livsstil sygdomme. Den slags mennesker er i mine øjne ikke bedre end en gemen pusher. Et andet område er produkter der bevidst har indbyggede fejl og kort levetid. Hvis kapitalisterne skal tjene penge nytter det intet at producere noget i en kvalitet der holder for evigt eller ihvertfald lang tid. Hvis der skal penge i kassen skal produkterne helst udskiftes med en vis frekvens, hvad tror i f.eks mode handler om ? Alting skal udskiftes så hurtigt de overhoved kan bilde os ind at det er praktisk og fornuftigt.

Tag igen fejl kapitalisternes tegnedreng vokser proportionelt med at vi forurene naturen og efterlader den som en kemisk losseplads. Der er intet indbygget incitatement til at tænke på fremtiden i kapitalismen. Vi køber billigt lort og stiller ingen spørgsmål til hvor og hvordan det er produceret og kapitalisterne tager gerne imod pengene og fortsætter med at smadre alt omkring sig fordi de har pengene til at skabe sig en tilværelse langt fra konsekvenserne af deres hærgen.

Spekulation. Jeg har ingen forstand på økonomi overhoved men det er et faktum at kapitalismen er i krise med ca. 30 års mellemrum med arbejdsløshed og nedbrydning af samfundet som konsekvens. Jeg tænker at det må hænge sammen med ophobningen af kapital i de øverste lag af samfundet. Sådan at massernes relative armod står i skærende kontrast til elitens velstand. Jeg mener det er svært for en gruppe mennesker der bor i relativ fattigdom at blive præsenteret for alle de ting der angiveligt skulle bringe lykke hver eneste dag gennem reklamer osv. Uden at de på et tidspunkt tænker at det må være deres tid til at få en bid af kagen og hvis det ikke er muligt igennem lønarbejde fordi der intet arbejde er at få fordi dem der har penge til at ansætte dem enten ansætte nogen der er billiger i løn eller ikke gider have besværet med at bygge noget op sålænge de har flere penge end de kan bruge på et helt liv i luksus. Den slags giver social uro og kriminalitet.

Fordeling af goder. Kapitalismen giver ingen mening på den måde at den ikke fordeler goderne efter behov folk kan sulte i samme område hvor andre lever i svimlende rigdom der er intet indbygget incitatment i kapitalismen til at hjælpe folk der ikke har penge at betale med. Derfor kan det betale sig at producere læderintræk til sportsvogne og badeænder men det kan ikke betale sig at brødføde en flok sultne fattige mennesker. Det er i mine øjne et kæmpe problem at vi ikke bruger og udnytter resoucerne optimalt til alle bedste.

Afhængighed. At leve under et kapitalistisk system som lønarbejder eller i en lederstilling efterlader en med skyklapper på. De fleste mennesker er for at få arbejde og smør på brødet nød til at specialisere sig inden for et felt hvad der gør deres overblik begrænset og deres arbejdsliv trist og enformigt. Mennsker er i mine øjne kreative alsidige væsner der dør langsomt i rutinens monotomi. Derudover bliver vi via vores højt specialiseret arbejdsmarked fuldstændigt og totalt afhængige af det system vi lever i. Hvis ikke vi tjener penge til at købe ting har vi ingen viden eller kundskaber til selv at opretholde et nogenlunde tåleligt liv. Vi kan ikke forstille os en dag vi ingen penge har at betale med eller en dag hvor supermarkedets hylder er tomme. Derfor er vi nød til at fortsætte i trædemøllen og smide penge og arbejdskraft efter et system der ikke er til vores eget bedste. Dette kaldes fremmedgørelse.

Der kommer vi til min konklusion enhver der tænker at samfundet grundlæggende må ændres, omstyrtes eller revolutioneres må starte med sig selv og sin egen afhængighed af samfundet. Man kan ikke som sådan stille sig uden for samfundet det er indbildning at tro, men man kan begrænse sin afhængighed forøge sin kundskaber og indsigt. For på sigt at kunne vælge de ting fra i samfundet som ikke bringer en nogen glæde eller ting man anser for amoralske eller uetiske. Personligt tænker jeg det logiske må være at starte i toppen af behovs pyramiden og langsomt gøre sig uafhængig af samfundet. Gøre sig gældfri, dyrke sin egen mad og dele overskud med venner og familie, stille sin indsigt og sine kundskaber til rådighed for ligesindede uden at blande profitmageri, bedrag og snyd ind i foretagende. Skabe ærlige relationer og et praktisk samfund indrettet til alles bedste. Hvor man hjælper hinanden og deler frem for at konkurrere og misunde naboen .

Kort sagt før du kan lave revolutioner må du først lære at dyrke bønner.

Det gyldne bur.

Allan Nielsen — Tue, 28 May 2013 22:54:36 +0000

Af Allan Nielsen

Kapitalismen er et gyldent bur som vi aldrig bliver kvit og som vi sandsynligvis heller ikke kan leve foruden. Jeg mener du kan kæmpe et helt liv og dø for sagen, kun for at få dit fjæs på en T-shirt der facilitere en forretningsmodel og et brand sigtet på segmenter af rebelske teenager.

Kapitalismen gennemsyrer alt i vores samfund og har gjort det i flere generationer. Vi har tilpasset os systemet og gjort det så grundigt og dygtigt, at vi sandsynligvis ville krepere som fisk på land hvis vi endelig ændrede det.

Jeg mener, selv dem der yder kapitalismen hårdest kritik er håbløst afhængige af den og ville sandsynligvis starte med at myrde hinanden over muggent brød ca. 14 dage efter revolutionen. Når hylderne i supermarkedet var tomme og sulten gnavede.

Den afhængighed er i virkeligheden problemet. Vi har ladet kapitalismen vokse til et uhyre. Dem der styre uhyret kan gøre hvad det passer dem, sålænge vi ikke ved hvad vi skulle gøre uden vores uhyre.

Et uhyre som kapitalismen er ikke let at blive kvit. Dels fordi det jo selvfølgelig har nogle åbenlyse fordele, dels fordi det er så indgroet i vores kultur og den måde vi tænker på.

Jeg vil tror at det kommer til at tage 3 generationer og decimere kapitalismen til en størrelse der er fornuftig.

1. generation må lære sig færdighederne og gøre sig gældfri. 2. generation vil få muligheden for selv at vælge sin vej på et oplyst grundlag og 3. generation kan bygge kulturen op, binde den sammen og føre den videre.

Jeg tror at den uafhængighed af systemet er et præmis for et sundt samfund. Lige meget hvilket system vi lever under vil vi altid være underlagt en eller anden form for elite eller herskende klasse, sålænge vi ikke kan klare os selv. Om det er stor kapitalister, folkevalgte bureaukrater, stats embedsmænd eller sjakbajsen på brødfabrikken. Det er sådan set et fedt.

Der er ingen indbyggede stop klodser for den herskende klasse eller eliten, så længe vi er afhængige af det samfund de kontrollere.

I et samfund hvor en stor del af befolkningen faktisk er istand til at klare sig selv, udenom stat og kapital mister begge dele sin magt. I et sådan samfund vil både kapitalen og staten være et redskab for folket og ikke omvendt.

Drømmen om den stille revolution.

Allan Nielsen — Mon, 27 May 2013 00:44:07 +0000

Af Allan Nielsen

En forudsætning for en revolution må være at man faktisk kan ændre tingene til det bedre.

Noget bedre for mit eget vedkommende ville være at blive mere uafhængig af lønarbejde. Jeg må se i øjnene at der sikkert ikke blive nogen pension for min generation og dem der er yngre, derfor nytter det ikke noget at knokle sig halvt ihjel for en eller anden tåget drøm om et otium. Sandsynligheden er at vi bliver rullet direkte fra arbejdsmarkedet til graven. En anden ting der ville være en klar forbedring ville være at blive mere uafhængig af supermarkedet. I virkeligheden hænger de to ting sammen. Jeg arbejder for at få penge, så jeg kan forbruge. For de fleste er arbejdet en kedelig pligt og forbruget en kortvarig glæde. Ved at gøre begge dele støtter jeg et kæmpestort kapitalistisk system med alt hvad det indebære.

Jeg tænker ikke at kapitalismen i sin natur er ond, jeg tænker den har vokset sig for stor. Ved at nedsætte lønarbejde og forbrug, kan man tænker jeg årelade kapitalismen til den skrumpe til en størrelse der er hensigtsmæssig.

En måde at opnå disse ting på er ved at lære at producere de meste elementære fornødenheder selv. Vi dvs. min kæreste og jeg selv startede i det små med en lille kolonihave på 400m2. Den kostede 19.000 kr. og omkring 1000 kroner om året i haveleje. På 400m2 hvoraf godt to tredjedele blev dyrket kunne vi have basis grønsager og frugt til os selv hele sommeren, plus et lille forråd til vinteren.

Efter at have gjort den erfaring solgte vi haven og brugte pengene som udbetaling på en nedslidt landejendom, ude på den flade billige ende af Vestsjælland hvor jeg er vokset op. Her har vi fået godt 4000 m2 jorder under neglene. Vi betaler stort set det samme i termin som vi gjorder for leje af en lille 2 værelsers på 4. sal.

Herude skulle vi gerne på sigt have chancen for at producere de fleste fødevare selv og således reducere vores udgifter og med dem behovet for lønarbejde. Man kan sige det er ikke fordi der er mindre arbejde i det snarre tværtimod. Vi har pludselig et hus der skal renoveres, en urtehave der skal passes og dyr der skal fodres.

Men der er alligevel forskel, herude bestemmer vi selv. Der er en platform at bygge videre på og en reel mulighed for at skabe vores eget alternativ til lønarbejde og forbrug. Jeg tror ikke vi nogensinde slipper af med kapitalismen dertil er det simpelthen for smart et værktøj men jeg tror vi kan årelade uhyret indtil det ikke længere er en kraft der kan skalte og valte med vores liv. Indtil der er balance i regnskabet og vi åbner vores øjne for de muligheder vi har udenom systemet.

Har vi så ændret tingene til det bedre ?

Det synes jeg vi har. Om ikke andet så er jeg flad af grin når jeg ser en squash til 8 kroner i supermarkedet eller når de finder hest i lasagnen.