Debatten om romaerne er blusset op i Danamark, efter at 23 romaer blev udvist fra Danmark.
Europaparlamentet har lige vedtaget en fælles resolution, som udtrykker dyb bekymring over den behandling romaerne udsættes for i Europa.
Romaerne er en stor minoritet, som i flere lande i Europa aldrig har haft de samme
rettigheder som andre borgere. Deres skæbne i 1930’erne var lige så grusom som jødernes.
Anton Nielsen, formanden for Horserød-Stutthof Foreningen, har i en bog skildret,
hvordan det danske politi i 1934 behandlede romaer, som var flygtet fra Nazityskland.
To store sigøjnerfamilier blev stoppet af dansk politi i Gråsten. Kvinderne truede med at dræbe deres børn, hvis man sender dem tilbage til Hitler-tyskland, men de blev alligevel tvunget at køre tilbage med toget til Flensburg, hvor de blev interneret.
Kun enkelte overlevede krigen, de fleste blev sendt til Auschwitz, hvor de blev myrdet i gaskammerne – sammen med jøderne.
Overlevende tyske jøder lancerede på et tidspunkt ideen om at lave et fælles mindesmærke i Berlin for jøder og romaer, som er omkommet i Auschwitz.
Men desværre var andre kredse imod.
Romaerne har endnu ikke fået deres mindesmærke, og i flere europæiske lande er romaer også idag stærkt diskrimineret. De fleste af dem kender ikke deres rettigheder.
Og hvad gør vi for at hjælpe dem at leve et normalt liv?