Annonce

17. januar 2011 - 13:56

Glem ikke Gaza

Det er sket så meget, naturkatastrofer har ramt mange dele af verden.

Derfor glemmer man nemt, hvad er sket i Mellemøsten, hvor palæstinenserne har lidt i mange årtier, og det er svært se en løsning.

Derfor er det prisværdig, at Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har udgivet en pjece om Gaza, som ligger endnu i ruiner efter krigen 2008. Endnu i dag må man betegne Gaza-striben som verdens største fængsel, som der står i pjecen.

Israel har fuld kontrol over Gaza’s luftrum og farvand samt kontrol med al udrejse og indrejse, import og eksport.

Gazastriben er kun på størrelse med Langeland, men der bor over halvanden million mennesker, og derfor er Gaza også et af de tættest befolkede områder i verden.

De fleste lever i flygtningelejre og er helt afhængig af FN’s fødevarehjælp, fordi fattigdommen og arbejdsløsheden er overvældende.

Krigen i 2008 kostede 1.400 palæstinensere livet, af dem var halvdelen børn. Og mange af de børn, som overlevede, lider endnu af posttraumatisk stress-syndrom.

Genopbygning af Gaza er blevet forhindret gennem Israels blokade. Blokaden er adskillige gange forsøgt brudt af nødhjælpsskibe, ledsaget af menneskeretsforkæmpere fra hele verden.

Et skib med jødiske aktivister fra flere europæiske lande blev også brutalt stoppet af israelsk militær.

Det internationale pres på Israel må forstærkes for at hjælpe Gaza. Man må skabe muligheder for den nødvendige fredsløsning i konflikten mellem Israel og Palæstina, men i øjeblikket seer det meget håbløst ud. Specielt fordi præsident Obama er svækket, og EU gør heller intet for at tvinge Israel at opgive sine provokationer med Gaza-blokaden og nybyggeri for bosættere i Østjerusalem og Vestbredden.

Man må spørge: Hvornår siger Verdenssamfundet stop? Hvornår skal realistiske fredsforhandlinger komme i gang?

Annonce