Annonce

20. juli 2011 - 17:31

Medieimperiets trussel mod ytringsfriheden

I mange år har vi oplevet avisdød i Danmark. Det er blevet umuligt for idealistiske journalister at starte nye aviser, som man kunne i gamle dage. Et af de sidste forsøg var det københavnske blad Press, som desværre ikke kunne overleve.

Men folk som milliardær Rupert Murdoch har altid været istand at skabe sig et medieimperie fra Europa til USA, med en mediekultur, hvor forretningsinteresser og politik er blandet sammen i en højredrejet cocktail.

Murdoch kan prale med, at han har støttet Tony Blair og George W. Bush i deres vanvittige planer om at føre krig mod oliestaten Irak på en løgn om, at Irak
var i besiddelse af masseødelæggelsesvåbn.

Murdochs imperie var altid farligt for alle fredsbestræbelser i verden. Murdoch har alle vegne udnyttet den magt et medieimperie kan udøve til hjernevask af godtroende mennesker.

Det var ikke for ingenting at den nyvalgte engelske premierminister David Cameron har haft Murdoch inviteret til en kop te, hvor han takkede ham for støtten i aviserne i England.

Spørgsmålet er, hvor længe verdenssamfundet vil finde sig i medieimperiet. Vi kender det jo også fra Italien, hvor man desværre hjernevasker store dele af befolkningen. Det er på høje tid, at man tænker sig om og sætter alle gode kræfter i gang, også i medieverden, for at stoppe pressemonopolet og sikre ytringsfrihed for alle i samfundet.

Annonce