Om hvorfor lidt hærværk på en ambassade nok ikke hjælper Israel
På Torsdag er der indkaldt til en stor demonstration i solidaritet med den palæstinensiske befolkning. Følgende skal ikke læses som en opfordring til at gøre noget ulovligt på Torsdag (eller nogensinde). ALLE bør respektere demonstrationsarrangørernes ønske om en flot og fredelig demo. Derudover er vold, kanonslag og ballade ubehageligt og vil skræmme deltagere væk fra fremtidige demonstrationer. Følgende er udelukkende et forsvar af den analytiske position, at synlig konflikt ikke nødvendigvis er dårlig for Palæstinas overlevelse.
To slags krig i palæstina
Palestina bliver udsat for to slags angreb der foregår på to forskellige niveauer af international opmærksomhed. Der er de direkte angreb hvor verdens opmærksomhed er rettet mod Gaza og der flyver raketter hver sin vej. Som regel med ca 100 gange så mange døde Palæstinensere som Israelere. Det er det jeg kalder Den Larmende Krig. Sidste gang Israel førte larmende krig mod Palæstina kostede det 1.200-1.300 palæstinensere livet imod 13 israelere (hvoraf 4 døde af israelske kugler).
Men der findes også en anden krig der foregår konstant. Det er den hvor Israel ved checkpoints, udvidelse af bosættelserne og blokaden af Gaza stille og roligt udpiner og udrydder det palæstinensiske folk. Den daglige udryddelse og undertrykkelse kalder jeg Den Stille Krig. Israel holder aldrig pause i den stille udryddelse af Palæstina, men de har et problem med at eskalere den samtidig med at de fører en larmende krig. Den stille krig er nemlig afhængig af at der ikke er international opmærksomhed på Gaza.
Internationalt opmærksomhed
Det internationale samfund og almindelige danskere hører ikke om den stille krig, medmindre mediernes øjne er rettet imod Gaza. I over et år har Boykot G4S forsøgt at råbe institutioner og politikere op, men lige meget hjælper det. Amnesty International har længe forgæves prøvet at stoppe investeringen i bosættelserne. Nu hvor raketterne flyver bliver de til gengæld opdaget af pressen.
Det er altså den larmende krig i Gaza der muliggør, at verden får øje på den stille krig.
Flotillaer
Så snart raketterne flyver bliver verdens øjne rettet imod Palæstina. Ellers sker der INTET. Det bedste eksempel er historien om Den Anden Flotilla. Flotillaerne er netop er forsøg på at gøre noget ved den stille krig. Der skete intet da den første Flotilla stødte på Israels blokade. De blev stoppet og hjælpen blev stort set afvist.
Da israelske styrker landede på den anden flotillas skibe forsøgte folk at forsvare sig. Det var ikke et fredeligt forsvar. Folk forsøgte bogstaveligt at smide elitesoldaterne i vandet. Resultatet kender vi alle. Aktivisterne blev skudt og verdens øjne blev igen rettet imod Gaza. Israel blev nød til at lade nødhjælpsblokaden komme frem til Gaza fordi de ikke kunne håndtere klare at verdens folk fik øje på den stille krig.
Gør konflikten nærværende
På samme måde tror jeg også at lidt ballade og larm kan hjælpe til at få folks øjne op her i Danmark. Det skal ikke ske på torsdag. Der har vi brug for en stor og samlende demonstration. Men hvis folk i fremtiden pifter G4S' vagtbiler når de holder forladt på en parkeringsplads eller maler "Stop investering i bosættelser" på kommunle rådhuse tror jeg bestemt ikke det skader kampen for et frit Palæstina. Simpelthen fordi det kræver larm at få folks øjne op. Danmark har et indirekte og direkte ansvar for ignorere Israels daglige overgreb på Palæstina. Det kan kun lade sig gøre fordi folk lukker øjnene indtil konfliktet kommer tæt på.