Udsigten til gigantiske nedskæringer og fyringsrunder i den offentlige sektor får nu en række engelske fagforbund til at finde den røde fane frem og true med generalstrejke.
Fagforbundet Britain’s General Union fremlagde på en kongres sidste weekend dystre tal for fremtidens England, hvis den konservative regering får held med at gennemfører planlagte nedskæringer.
150.000 offentligt ansatte risikerer at miste deres job, når op mod 25 procent af det offentlige budget skal barberes væk. Regeringens økonomiske plan bliver først endelig forhandlet på plads i oktober – men fagforeningerne kritiserer allerede nu motivet for de dramatiske hug i velfærden.
– De konservatives ideologi er for en mindre stat, og de er fast besluttede på at bruge den økonomiske krise til at gennemføre disse unødvendige og ideologisk drevne nedskæringer af de offentlige udgifter, siger Paul Kenny, generalsekretær for Britain’s General Union ifølge dagbladet Information.
Læs artiklen »Britiske fagforeninger vil strejke regeringens spareplan ihjel« i Information.
Læs artiklen »Britisk strejkestorm lurer« hos Arbejderen.
Læs artiklen »Union leaders warn of strikes to oppose cuts« hos The Guardian.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96