Grækenland: Yoghurt, tåregas og økonomisk krise

På Syntagma-pladsen udenfor det græske parlament er det gået hedt for sig i de forløbne dage. Politiet har brugt tåregas og knipler mod vrede grækere, der ifølge nyhedsbureauerne har kastet sten og yoghurt den anden vej.

Infernoet af tåregas, knippelsuppe, og mejeriprodukter blev akkompagneret af råb om »tyve« og »røvere«.

Slagordene var rettet mod de politikere, der kun et youghurt-kast fra demonstrationerne forsøgte at finde en løsning.

I de seneste måneder har der været massedemonstrationer i de større græske byer. Foto: http://www.occupiedlondon.org/blog/

Og vel at mærke en løsning, der helst ikke skal give alt for meget næring til demonstranternes opfattelse af magthaverne som nogle, der har begunstiget de bedst stillede, og givet den Internationale Valutafond (IVF) det afgørende ord om, hvad græsk politik går ud på.

IVF har, sammen med den Europæiske Union, lånt Grækenland 110 milliarder Euro. Betingelsen for lånet er, at Grækenland sparer og privatiserer for 30 milliarder Euro inden 2012. Den græske regering er ikke lykkedes med at indfri kravene, og har derfor lanceret yderlige nedskæringer og skattestigninger.

Parlamentarisk panik ad pligtens vej

I parlamentet forsøgte de politikere, der er genstand for demonstranternes vrede, at nå til enighed om en samlingsregering, der kan tage ansvaret for de nye besparelser og skattestigninger.

Onsdag erklærede den græske Premierminister Papandreou fra det socialdemokratiske PASOK sig således parat til at forlade sin post, for at give plads til en ny leder, som både regering og opposition kunne have tillid til, og som kunne give de upopulære spareplaner en bred politisk opbakning

Senere onsdag stillede Papandreo imidlertid en regeringsrokade i udsigt, mens han selv lovede at fortsætte »ad pligtens vej«, som han udtrykte det. Og pligtens vej fører for den græske regeringsleder til besparelser, der skal imødkomme IVFs og EUs Krav om nedskæringer og privatiseringer.

I de seneste måneder har der været massedemonstrationer i de større græske byer. Foto: http://www.occupiedlondon.org/blog/

Det konservative oppositionsparti har på sin side meldt ud at ville genforhandle aftalen med IVF med henblik på at gøre betingelserne lempeligere. Men det er spil for galleriet, mener Costas Panayotakis, lektor i sociologi ved City University of New York. Torsdag forklarede han i et interview med tv-stationen Democracy Now om den politiske situation i Grækenland:

– Papandreou henvendte sig til det konservative parti for at danne en koalitionsregering. Han blev afvist, selvom det i et stykke tid så ud som om det konservative parti var villig til at diskutere det. Der er tale om en slags politisk teater, hvor det konservative parti i en vis udstrækning er imod nedskæringerne,
men det er klart at begge partier grundlæggende enige, og at hele det politiske system derfor er delegitimeret.

Indignerede Europæere

Den globale krise har ramt Grækenland særligt hårdt. Landet lever i hovedsagen af turisme og shipping, brancher, der er meget følsomme for konjunktursvingninger. I begyndelsen af det nyeste årtusinde gik det den græske økonomi rigtig godt, og den græske regering kunne tillade sig at holde skatterne lave.

Med udbruddet af den globale økonomiske krise faldt den græske stats indtægter, og efter tre hårde spare-runder måtte landet gå til EU og IVF for at undgå statsbankerot.

Og i foråret 2010 kunne regeringen fortælle om forestående fyringer, velfærdsforringelser og privatiseringer af offentlige virksomheder. Det udløste generalstrejke og voldsomme demonstrationer, efter sigende de største siden tiden under militærdiktaturet.

Grækenland er ikke alene om sine finansielle problemer, og de græske aganaktismeno, er ikke alene om at protestere imod den form for politik, som overalt i Europa er blevet kuren for den sygdom, der efter mange menneskers opfattelse har sin rod i en politik, der har gjort rige mennesker rigere,
mens stater og velfærdssystemer er blevet fattigere.

Ordet aganaktismenoi betyder noget i retning af de indignerede, og derved knytter den græske protestbevægelse an til den spanske, der kalder sig indignados.

Andre steder i Europa organiserer folk sig nationalt og på tværs af grænserne i sympati med græske og spanske protester. På nettet tegner sig et billede af en sammensat europæisk protest-bevægelse. Og søndag holder organisationen European Revolution demonstration på Rådhuspladsen i København.

Læs artiklen »Political Crisis in Greece Amidst Revolt Against Massive Budget Cuts and Tax Hikes« hos Democrazy Now