Annonce

<p>Om Modkraft</p>

4. februar 2003 - 16:18
Unikke besøg Modkraft havde i januar 934 »unikke daglige besøg« ? et meget omtrentligt mål for, hvor mange mennesker der bruger en hjemmeside i løbet af en dag. Under selve topmødet opnåede Modkraft sit største besøgstal nogensinde den 13. december, da 5.425 besøg blev registreret. Tallet dækker over hvor mange forskellige internetadresser, hvorfra en computer har besøgt Modkraft. Mange computere, der er koblet sammen i et netværk med fælles internetadgang, kan tælle for én, mens én person, der bruger forskellige computere, kan tælle for mange. Mønster i springene Modkrafts seneste spring...
3. februar 2003 - 14:59
Klare tendenser – Afstemningen viser, at Modkrafts brugere beundrer mod, talens magt og skønhed – i den rækkefølge, udtaler talknuseren Linda Hansen. – Eller også viser den, at det henholdsvis er rejselyst, unge politikere og at sætte idealer over karriere, der er vigtigst. – Det kommer an på, hvem, der bestiller min statistiske analyse, udtaler hun, mens hun leder i tasken efter sit forretningskort. David Trads – en taber I bunden af feltet på 12 kandidater lå Fagligt Ansvar med 1,5 procent og David Trads fra Information med 2,26 procent. – Det viser, at Modkrafts brugere er en lille gruppe...
24. januar 2003 - 17:37
Prisen blev givet »for at have klaret endnu et år« på nogle af byens hårdeste arbejdspladser og består ene og alene af glæden og æren. Chaufførene fik 26 procent af de i alt 1.344 afgivne stemmer, og kom dermed foran Anarkistisk Føderation – »for jernhård selvdisciplin« – og Globale Rødder – »for at politisere Big Brother«. De to militante venstrefløjsgrupper fik henholdsvis 24 og 21 procent af stemmerne for deres arbejde under EU-topmødet i december 2002. Den tredje topmødekonkurrent, Initiativet for et Andet Europa, måtte nøjes med 5,43 procent for at have arrangeret årets demonstration...
25. juni 2002 - 13:03
Omlægningen - der i virkeligheden skulle have fundet sted for længe siden - sker for at give en lettere adgang til det forskellige indhold i Modkrafts kanaler. Siden vi relancerede Modkraft i dets nuværende form i februar 2001, er sitet blevet udbygget med bl.a. magasinet Kontradoxa og butikken Modkraft Minimarked, og indholdets omfang har således grebet om sig. Vi håber, at vi med omlægningen kan lette adgangen til de forskellige informationer, services og muligheder i Modkraft.dk - og at Modkraft samtidig er bedre gearet til fremtidige udvidelser og udbygninger. Forslag til ændringer m.m...
14. juni 2002 - 19:42
Mellem Weekendavisen og TV2 Modkraft havde i uge 22 (3.-9. juni) i gennemsnit 641 besøg hver dag. Det afspejler næsten en fordobling siden august 2001 og placerer Modkraft på linje med Weekendavisen – med 655 besøg i den uge – i det danske net-medie billede. Dermed har Modkraft for længst overhalet medier som Nettourist (261) og Datatid (266), og der er ikke langt til konkurrenter som Vores Børn (1.188), aarhus.dk (2.688) og Billedbladet (3.074) Der er dog endnu et stykke vej, før Modkraft overhaler sværvægtere som Politiken (47.665), Danmarks Meteorologiske Institut (83.787) DR (144.320) og...
24. april 2002 - 16:41
Så er det endelig muligt at betale med Dankort i Modkraft Minimarked. Vi beklager ventetiden. Læs en kort vejledning i at handle i Minimarkedet
21. marts 2002 - 17:56
Magasinet har tilknyttet et fast kommentatorpanel bestående af et bredt spektre af folk med tilknytning til venstrefløjen. Ved lanceringen kan man læse artikler om mediernes dæmonisering af Tvind, Mærsks globale aktiviteter, Venstrefløjen og danskheden samt de kønspolitiske konsekvenser af regeringens forslag til ny barselsorlov. God fornøjelse.
5. februar 2002 - 10:12
Så skete det! Link nummer 1.000 er blevet tilføjet Modkraft Links. Den heldige vinder blev Sune . Linket er revo.dk, der bl.a. indeholder en sangbog til download. Besøg link #1.000
21. januar 2002 - 21:47
I disse dage er det to år siden den første version af Modkraft.dk kom på nettet. Det har været hårdt, men sjovt... Læs brudstykker af historien her Fødselsdag-kommentarer kan lægges her
21. januar 2002 - 12:56
Modkraft.dk bragte den 17. januar en bruger-historie om gratisavisen MetroXpress, der handlede om, at bladets bude blev nægtet overenskomst. Denne artikel er dags dato slettet, da det viste sig at MetroXpress har overenskomst med Lager & Handel. Historien henviste til en artikel hos Socialistisk Standpunkt, hvori det nævnes, at MetroXpress’ konkurrent Urban har overenskomst; Lager & Handel kan oplyse, at det ikke er tilfældet. Vi beklager overfor MetroXpress, og opfordrer brugerne til at tjekke deres historier en ekstra gang, før de opslår dem.

Sider

Annonce