Der er lettelse at spore i stemmen på den unge aktivist, da Modkraft overbringer nyheden om, at han slipper for en tur i fængsel for deltagelse i en demonstration til fordel for Ungdomshuset den 16. december 2006. – Det er sgu dejligt at høre. Selvom jeg ikke mener, at jeg har gjort noget som helst ulovligt ved blot at deltage i en demonstration, så er det trods alt dejligt ikke at skulle i fængsel. Det bliver en god sommer, siger »Carsten«. »Ca. 80 personer« blev onsdag den 30. juni idømt 40 dages betinget fængsel mens to blev helt frikendt, oplyser Københavns Politi i en mail til Modkraft...