Det er aften, den 3. maj 2006, i den zapatistiske landsby Caracol II i Oventic i Mexico. Den sædvanlige aftenro er erstattet af råb og postyr, fra de 140 elever og undervisere, der til daglig udgør den selvstyrende skole Escuela Segundaria Rebelde Autónoma Zapatista (ESRAZ). Zapatist-bevægelsen EZLN har erklæret »Rød Alarm« på grund af uroligheder i Texcoco-Atenco, en forstad til Mexico City, hvor protesterende blomsterhandlere er blevet overfaldet af politiet, der har dræbt to demonstranter. »Rød Alarm« betyder midlertidig undtagelsestilstand, hvor alle de politiske og sociale knudepunkter...