Syrizaregeringen accept af EU-institutionernes sparepolitik er ikke kun et græsk, men et europæisk problem. Det er nødvendigt at analyse den græske krise og EU’s udvikling i sammenhæng – og stille et fælleseuropæisk svar på benene.
Den græske premierminister Alexis Tsipras kalder landets EU-aftale for et nederlag for Europa, men stemmer alligevel for aftalen sammen med den borgerlige opposition.
Minister opfordrer i en offentlig erklæring den græske regering til at afvise den aftale, den har indgået med EU inden konsekvenslovgivningen vedtages i parlamentet onsdag den 15. juli. Modkraft bringer udtalelsen.
Græske fagforeninger mobiliserer til generalstrejke imod ny EU-aftale, som den venstreorienterede græske regering har indgået. Venstrefløjssamarbejde i EU-parlamentet forsvarer forsigtigt aftalen.
Trojkaen af EU, IMF og Den Europæsske Centralbank vil kun indgå aftale om gældssanering, hvis den græske Syriza-regering garanterer at landet ikke vender tilbage til en finanspolitik baseret på lån.
Reformbehovet i anledning af gældskrisen standser ikke ved Grækenlands grænser.
[Athen, 6. juli 2015:] Ved folkeafstemningen søndag den 5. juli i Grækenland fravalgte et massivt flertal på over 61 procent EU’s sparepolitik. En sparepolitik, der har vist sig dybt forfejlet, og som de seneste år har betydet, at arbejdsløsheden, fattigdommen og gælden i landet er eksploderet...
Den europæiske kamp mod nyliberalismen fik i aftes en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Nogen skal gå forrest, og i vor epoke er det Grækenland.
Bag den uforsonlige kurs mod Grækenland ligger en enøjet neoliberalistisk økonomisk politik.
Forløbet op til søndagens folkeafstemning har være usmukt og ulogisk. Men essensen i nej-kampegnen er smuk og klar: Ja til demokrati og nej til afpresning og nedskæringspolitik.