Annonce

Kalender

Ny handelsaftale mellem EU og USA (TTIP): På bekostning af miljø, forbrugersikkerhed og demokrati?

Dato: 
Lørdag, 22. mar. 2014 - 13:00 til 18:00
Sted: 
VerdensKulturCentret
Nørre Allé 7
2200
København N
Arrangør: 
NOAH, Afrika Kontakt, ATTAC og Corporate Europe Observatory
Entré: 
Gratis

D. 10. marts gik fjerde runde af forhandlingerne mellem EU og USA om en vidtgående handelsaftale i gang. Handelsaftalen, den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) bliver af erhvervslobbyen, EU-Kommissionen og den danske regering lovprist for at skabe vækst og arbejdspladser. Civilsamfundet på begge sider af Atlanten advarer imidlertid imod angreb på bl.a. miljø- og forbrugerstandarder og drastisk svækket demokratisk indflydelse, idet aftalen bl.a. vil give private virksomheder mulighed for at sagsøge nationalstater og anmode om erstatning, hvis de er utilfredse med en bestemt lovgivning.

Vi er en række danske civilsamfundsorganisationer, der har beskæftiget os kritisk med aftalen de sidste par måneder. Vi inviterer nu til et halvdagsmøde med politiske oplæg om en eventuel aftales konsekvenser, og lægger op til en diskussion af, hvordan vi kan sætte fokus på dette op til EU-Parlamentsvalget d. 25. maj. Hvis du vil vide mere og tage del i arbejdet med aftalen, så duk op! Tilmeld dig her, så vi har en idé om, hvor mange vi bliver.

PROGRAM:
13.00-13.15: Introduktion til dagen

13.20 – 13.45: Øget magt til industri – svækket stat og demokrati – oplæg om TTIP’s såkaldte ISDS-mekanisme ved Nanna Clifforth, NOAH

13.50 – 14.15: Svækket miljø- og forbrugerbeskyttelse – oplæg om TTIP’s konsekvenser for bl.a. EU’s forsigtighedsprincip, ved Dan Belusa, tidligere GMO-kampagnemedarbejder for Greenpeace

14.20 – 15.45: Reguleringsrådet og erhvervsoverherredømme – oplæg om TTIP’s ’reguleringsråd’, ved Kenneth Haar, researcher fra Corporate Europe Observatory

15.45 – 16.15: Kaffe / Te pause

16.20 – 17.20: Workshops med diskussioner om, hvad vi kan gøre fremadrettet

17.20 – 18.00: Plenum tilbagemeldinger fra workshops og koordinering af det fremadrettede arbejde

Vi håber at se mange!

Annonce