Privatisering af jorden i Afrika baner vej for ny-kolonialisme

Fyraftensmøde hos Internationalt Forum med Anabela Lemos fra JA! Justica Ambiental (Friends of the Earth Mozambique).

På fyraftensmødet vil Anabela Lemos holde oplæg om environmental justice og fødevare suverænitet som alternativer til udenlandske investeringer og landgrabbing i Afrika. Det vil være plads til spørgsmål og debat.

Mødet vil foregå på engelsk.

Den 15. marts taler Anabela Lemos på konferencen “More Alternatives to Growth”. Se hos: www.transformdanmark.dk.

Anabela Lemos fra JA! Justica Ambiental (Friends of the Earth Mozambique) var blandt initiativtagerne til sidste sommers henvendelse “Africa is Sovereign and Will Not Accept Being Re-Colonized” til de danske repræsentationer i Afrika i protest imod den tidligere udviklingsministers udtalelser til Politiken om, at det afrikanske kontinent måtte acceptere privatisering af ejendomsretten til jorden som erstatning for kollektive rettigheder samt en ændring af den afrikanske landbrugsproduktion til at blive ‘verdens kornkammer’.

De afrikanske organisationers henvendelse gav anledning til megen debat blandt danske udviklingsorganisationer, der så godt som alle støttede op om den afrikanske protest.

Artiklen om udviklingsministerens synspunkter i Politiken, kan læses her. De afrikanske organisationer svar kan læses nedenfor på dansk, det originale svar findes her.

Åbent brev fra det afrikanske civilsamfund til Danmarks repræsentationer i Afrika

Emne: Afrika er suverænt og VIL IKKE ACCEPTERE at blive genkoloniseret

I lyset af det interview Deres udviklingsminister, Christian Friis Bach, gav i Politiken d. 9.8.13 og taget i betragtning, at Danmark har været repræsenteret på det afrikanske kontinent længe inden uafhængigheden af de fleste lande og stadig er repræsenteret gennem flere organisationer, som udvikler projekter og aktiviteter i diverse sfærer af det politiske system, civilsamfundet og erhvervssektoren, kan vi ikke afstå fra at udtrykke vores dybeste modvilje mod respektløsheden og det særegne ideologiske indhold af det nævnte interview.

Sandt at sige, siger udviklingsminister Christian Friis Bach, hvad mange politikere og ledere fra udviklede lande tænker, men klogt nok aldrig ville turde at sige højt. Ærligt talt, foretrækker vi Christian Friis Bach frem for de andre tvivlsomme personer. Hovedløst eller hensynsløst, sagde Deres udviklingsminister lige præcis, hvad han tænker, hvilket giver os en chance for at afvise, for at anfægte og for at fortælle ham, at hans forestilling om udvikling er forældet; at det han siger, han er villig til at gøre, er etisk forkasteligt og stødende; at dem, han hævder, der vil nyde godt af de politikker, han har til hensigt at indføre, helt sikkert vil blive de første ofre; og selvom han muligvis uheldigvis har magt til at påvirke beslutninger taget af nogle afrikanske landes statsapparater, har han afgjort ikke ret til at gøre dette. Det mener vi, han burde vide. Vi afrikanere forsikrer Christian Friis Bach og alle andre, der tænker som ham, at selvom vi allerede bliver udplyndrede, vil vi aldrig tillade, at Afrika bliver økonomisk genkoloniseret. Aldrig.

Det er vigtigt at huske, at i modsætning til hvad udviklingsminister Friis Bach siger i interviewet, har vi afrikanere kapacitet til at brødføde og understøtte vores folk. Behovet for landbrug og fødevarer i Afrika er gennem tiderne blevet opfyldt ved bæredygtige og flerdimensionelle tilgange, hvor vi har minimeret brugen af eksternaliteter som kunstgødning, importerede pesticider og herbicider såvel som praksisser, der er fremmede for vores folks sociokulturelle virkelighed. Det, Afrika har brug for lige nu, er støtte til at stå fast på beslutninger om at bevare diversiteten i udsæd såvel som kulturel forskellighed og støtte til at forsvare vores basale afgrøder, som er i de bioteknologiske virksomheders søgelys, selv om der ikke er brug for deres manipulerede sorter eller genmodificerede afgrøder. Vi vil gerne spørge Dem, som den højest stillede repræsentant for det danske folk på vores territorium, om De deler udviklingsministerens synspunkter. Hvis De gør, vil De så være venlig at svare på følgende spørgsmål:

Synes De, at det er rimeligt, at det afrikanske kontinent holdes ansvarligt ‛i dag’ for de ringe beslutninger rige lande, som Deres, tog ‛i går’, og som førte til overudnyttelse af natur, dyr og mennesker ved at introducere usunde og ødelæggende kostvaner og et overdrevent energiforbrug?

Finder De det acceptabelt, at lande som Deres påtvinger deres fejlslagne udviklingsmodeller i Afrika, som var de modeller til succes og den eneste sikre vej til udvikling?

Kunne De forestille dem en verden, hvor Afrika adopterede jeres ideer om produktion, forbrug, udvikling og fremskridt?

Mener De, at det er rimeligt, at vi afrikanere uden videre må acceptere at bruge vores ressourcer på at understøtte dem, som helt åbenlyst har været ude af stand til at administrere deres egne?

Vi er meget beærede over, at verden vender sig mod Afrika, og at dens ledere giver udtryk for, at de regner med os. Vi afrikanere er gæstfri og støttende, og vi har længe ønsket at bidrage mere og bedre til en udvikling, der understøtter bæredygtige samfund. Vi behøver dog ikke at ofre os selv for at imødekomme lunerne fra dem, der mener, at det er et tegn på fremskridt at ødelægge planeten. Vi ønsker at sætte vores lid til støtte fra dem, som har gode intentioner, men denne støtte må ikke krænke vores suverænitet og værdighed.

I denne forbindelse gentager vi, afrikanske organisationer, bevægelser og foreninger, som har underskrevet dette brev, at vi fortsat vil bifalde støtte fra dem, der ønsker at gå sammen med os om en udvikling: 1. der opfylder vores og fremtidige generationers behov; 2. der er fair og retfærdig og ikke bygger på udnyttelse, ressourcetyveri og nedvurderinger; 3. der er logisk og gennemtænkt og ikke nødvendigvis har til hensigt at nogen skal opnå noget; 4. som ikke nødvendigvis kun skal komme os til gode, men som ikke berøver os vores gevinst; 5. som ikke blot respekterer hver afrikansk nations suverænitet, men også vores diversitet som folk såvel som vores diverse kulturer og traditioner; 6. som er baseret på principper om ærlighed, åbenhed og inklusion, hvilket er fundamentale principper for demokratisk handling i alle territorier; 7. som respekterer vores madsuverænitet, der bygger på menneskers ukrænkelige ret til at opretholde deres kulturelle såvel som afgrødemæssige diversitet. Kulturel diversitet tillader folk at bevare og forøge deres lager af fælles viden; dyrke, gemme og anvende deres udsæd og have kontrol over dyrkningspraksisser udviklet gennem eksperimenter og erfaring over århundreder. Madsuverænitet sikrer, at bønder kan beholde deres levebrød og ikke er tvunget til at ændre deres kost.

Naturligvis mener vi, at ethvert udviklingsprojekt, der ignorerer eller tilsidesætter nogle af disse principper, ikke er til gavn for Afrika eller afrikanere, og vi afviser og fordømmer den holdning, Deres regering har udtrykt gennem Deres udviklingsminister.

Af hensyn til det gode forhold, vi ønsker at bibeholde med Dem, vil vi sætte pris på, at De svarer på dette brev.

Se underskrivere her.