Annonce

28. maj 2009 - 23:54

Grønland spås rødt selvstyre

Det venstreorienterede oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA) står til at blive Grønlands største parti med 44 pct. af stemmerne ved det grønlandske landstingsvalg den 2. juni. Det vil tilsammen give oppositionen over 61 pct. af stemmerne, viser en vælgerundersøgelse, som Institut for Administration på Grønlands Universitet står bag.

Det nuværende flertal bestående af det socialdemokratiske Siumut med det liberale støtteparti Atassut vil ifølge undersøgelsen kun få 38 pct. af stemmerne.

Lektor ved instituttet, Pia Vedel Ankersen, udtaler til dagbladet Politiken, at hun mener, resultatet er et opgør med 30 års Siumut–styre, hvor magten har korrumperet. Misbrug af offentlige midler og interne magtkampe i Siumut har præget valgkampen.

Siumut har siddet på magten i Grønland siden hjemmestyreloven blev indført i 1979, og har ført an i kampen for løsrivelse fra Danmark. Nu få uger før Grønland overgår til den nye selvstyrelov den 21. juni, ser det ud til blive uden Siumut ved magten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce