Amerikas indianere kræver indflydelse

400 indianske folk mødtes i den lille peruanske by Puno ved bredden af Titicaca-søen for at deltage i den »IV Indianske Kontinentale Kongres«, som symbolsk er blevet kaldt for »mødet mellem kongeørnen, kondoren og quetzal-fuglen« – de for oprindelige folk hellige fugle, der repræsenterer Amerikas indianere i henholdsvis Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Mødet foregik på byens universitet, hvis grå omgivelser, for en weekend, var omdannet til en sand farvefest af indianske folk i spraglede klædedragter, fjer og ponchoer.

Strålende bannere, indianske symboler og en sødelig røg fra det ceremonielle bål i universitets sportshal, hvor paneldebatten foregik, sendte weekenden igennem sin hellige røg til Moder Jord.

Indianere fra Nord-, Syd- og Mellemamerika kræver øget indflydelse til de oprindelige folk. Foto: Toke Nyborg/Ibis

Fra Canada i Nord til Argentina i Syd var knap 7.000 oprindelige folk valgfartet til Peru for at drøfte næste skridt i de oprindelige folks kultur-demokratiske revolution, som de har døbt deres kamp for anerkendelse og opgør med fortidens undertrykkelse.

Selvom kongressen var præget af store ord, anti-neoliberal og pro-indiansk retorik, understreger mødet mellem 7.000 oprindelige folk, at den indianske bevægelse fortsat er en vigtig aktør i sydamerikansk politik.

Bolivia som forbillede

Oprettelsen af pluri-nationale stater var det centrale tema for den tre dage lange, og til tider ophedede debat, og der blev tygget koka i kilovis, mens repræsentanterne fra de mange indianske folk diskuterede, hvordan det er muligt at bygge videre på de politiske erfaringer fra Bolivia og Ecuador og – endnu vigtigere – hvordan oprindelige folk sikrer, at de nyvunden konstitutionelle rettigheder respekteres og implementeres i nationale lovgivninger.

Oprindelige folks organisationer i Bolivia og Ecuador har siden 2006 arbejdet intenst på udformningen af nye grundlove, der anerkender oprindelige folk, respekterer kollektive rettigheder og retten til territorier. Resultatet af en målrettet indsats er to unikke forfatninger, hvor især grundloven i Bolivia giver mere indflydelse til landets indianere.

7.000 deltagere fra 400 indianske folk mødtes i Peru til den »IV Indianske Kontinentale Kongres«. Foto: Toke Nyborg/Ibis

»Bolivianernes kamp har givet os troen på en mere retfærdig verden – troen på en lysere fremtid for oprindelige folk«, blev det proklameret fra talerstolen, og salen svarede igen med klapsalver, trommeslag og en gennemtrængende klang fra store konkylier, der blev brugt som blæseinstrument.

Formuleringen af nye grundlove har i snart to årtier været den indianske bevægelses erklærede mål. Mange af de sydamerikanske landes forfatninger stammer fra en tid, hvor oprindelige folk ikke nød samme civile og politiske rettigheder som den herskende.

Den indianske bevægelse kræver derfor, at der nedsættes grundlovsgivende forsamlinger, ligesom i Bolivia og Ecuador, så repræsentanter fra alle sociale, politiske og etniske grupper kan deltage i formuleringen af rammerne for de samfund, de er medlemmer af.

Vi er ikke socialister

Selvom både Venezuela og Cuba fik solidaritetserklæringer med på vejen, slog de indianske delegerede fast, at den indianske bevægelse hverken tilkender sig socialistisk eller liberal politik, men kæmper for anerkendelse af kontinentets oprindelige folk og deres rettigheder og kalder de fundamentale forandringer, der foregår i Latinamerika, for en demokratisk kulturrevolution:

»Sydamerikas indianske bevægelse er ikke blot et politisk projekt, men et opgør med vestlig tankegang og kolonialisme. Det er en livs- og verdensopfattelse, som karakteriserer Sydamerikas indianere. En vision for livet – en lære om at leve i harmoni med naturen, ligestilling mellem kønnene og respekt for alt levende«, forklarer Luisa Miranda, kommunikationsrådgiver for den bolivianske højlandsorganisation CONAMAQ.

Nordamerikansk indianer på kongressen. Foto: Toke Nyborg/Ibis

»Indigenismo« kaldes dette omdrejningspunkt, der nærmere er en samfundsfilosofi end en politisk linje. Indigenismo er en bestemt måde at opfatte tilværelsen og indrette samfundet på, som tager udgangspunkt i høj- og lavlandsindianerens urgamle dualistiske livsanskuelse, deres unikke forhold til Moder Jord, traditionelle styreformer og oprindelige organisationsstrukturer, ligesom deres traditioner, tanker og kosmovision er en del af den indianske filosofi.

Centralt i oprindelige folks verdensopfattelse står begrebet harmoni, forstået i en politisk kontekst som individets ret til at leve et anstændigt liv i fællesskab. Et eksempel på denne måde at organisere sig på findes i de traditionelle indianske fællesskaber i Andes-bjergene – de såkaldte »Allyus«. Her prioriteres fællesskabet over den enkelte, og jorden dyrkes i fællesskab.
Endemålet for den indianske bevægelse er en inkorporering af deres livsanskuelse og verdensopfattelse i Sydamerikas politiske systemer.

Hårde ord til Perus præsident

Om det var skæbnen, at den IV indianske kongres kom til at ligge i Peru, eller en indirekte måde at sende et politisk signal til omverden på, står udvist hen, men Perus regering – som i øjeblikket ligger i åben konflikt med landets indianske folk – fik hårde ord med på vejen:

»Vi vil ikke tolerere, at oprindelige folks rettigheder krænkes og internationale konventioner tilsidesættes. Transnationale selskabers invasion af vores jord og territorier har skabt fattigdom og forurening af vores jord, vores skov, vores vand … vores kilde til liv«, råbte præsidenten for AIDESEP, Alberto Pizango, der har stået i spidsen for de sidste måneders protester mod regeringen.

Mødet var en sand farvefest af indianske folk i spraglede klædedragter, fjer og ponchoer. Foto: Toke Nyborg/Ibis

Den nationale organisation, der repræsenterer oprindelige folk i den peruanske del af Amazonas, modtog mange klapsalver og anerkendende råb for deres kamp for oprindelige folks rettigheder.

Perus regering har vedtaget en række love, der gør det muligt at sælge indianske territorier til internationale olie-, træ- og mineselskaber. De kontroversielle love truer oprindelige folk i den peruanske del af Amazonas, som er afhængige af regnskoven. Lovene strider samtidig mod internationale konventioner om oprindelige folks rettigheder.

For i fremtiden at sikre oprindelige folks kollektive rettigheder i forhold til territorium og naturressourcer blev de indianske delegerede enige om at arbejde for etableringen af et Internationalt Indiansk Parlament på tværs af landende i Latinamerika, og med det erklærede mål at kæmpe for oprindelige folks rettigheder som: »Trues af neoliberale kræfter og vestlig kapitalisme«, som flere delegerede udtrykker det.