Annonce

4. juni 2009 - 13:04

Kampagne mod EU-overvågning

Den 10. juni ventes EU-kommissionen at fremlægge en omfattende femårsplan med en række nye overvågningstiltag. Femårsplanen kaldes »Stockholm Programmet«, fordi den skal endeligt vedtages af EU’s regeringschefer på deres topmøde i Stockholm til december.

I disse dage har Danmark besøg af Mattias Monroy fra den tyske solidaritetsbevægelse Gipfelsoli. Han er kommet med tog fra Sverige på sin rundrejse for at stable en grænseoverskridende kampagne »Kortslut Stockholm Programmet« på benene.

– Vi henvender os til almindelige mennesker, der ikke ønsker mere overvågning, til flygtninge og immigranter der samles i EU’s lejre, til unge der deler filer på nettet, til advokater og politiske aktivister. Mange rammes af EU’s næste skridt mod mere overvågning, fortæller Mattias Monroy.

Kommissionens forslag er endnu hemmelige. Men en selvbestaltet EU »Future Group« (med Tyskland, Frankrig og Italien som drivkraft) afleverede sidste sommer en ønskeliste til Kommissionen. Det er vidtgående tiltag, som EU har på tapetet i perioden 2010 til 2014: Det gennemgående tema er overvågningen af EU’s ydre grænser og af EU’s indre fjender.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce