Den europæiske overvågningsstat opruster

Cyberspacealderens »digitale tsunami« giver uendelige muligheder for at overvåge hvert enkelt skridt, EU-borgeren tager. En ny plan skal sørge for, at disse skridt opspores og samles på en central »platform« tilgængelig for offentlige sikkerhedsorganisationer over hele EU.

Tidens »digitale tsunami« indeholder så megen information om vores gøren og laden, at sikkerhedsorganisationer over hele EU inden for en overskuelig fremtid kan danne et uhyggeligt detaljeret billede af folks færden ved hjælp af et enkelt klik på en knap.

EU-Kommissionen har netop fremlagt en ny femårsplan indenfor det retlige og interne EU-samarbejde, som omfatter en række nye overvågningstiltag og styrket politisamarbejde i EU. »Stockholm Programmet«, som planen hedder, skal aftales af EU’s regeringschefer i Stockholm til juli, hvorved den formelle proces starter indtil den endelige vedtagelse i Bruxelles til december, når EU-parlamentet er blevet konsulteret.

Uendelige mængder af digital information

En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af bl.a. Tyskland og Frankrig, afleverede sidste sommer en ønskeliste vedrørende Stockholm Programmet til EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at grænseagenturet Frontex skal styrkes og EU’s fællespoliti Europol have skærpet fokus på »terrorisme og radikalisering«. Det paramilitære EU-gendarmeri skal udbygges og benyttes også internt i EU med samme opgaver som nationale politistyrker, som kan sættes ind ved eksempelvis masseprotester.

»Enhver genstand, som en person bruger, hver transaktion man laver og næsten hvor end man færdes, skaber en detaljeret digital journal. Dette genererer et væld af informationer for offentlige sikkerhedsmyndigheder og skaber kæmpe muligheder for mere effektive og produktive offentlige sikkerhedstiltag«, hedder det i et dokument udarbejdet af »EU Future Group«.

Den skyggeagtige fremtidsgruppes ønskeliste, som blevet analyseret af den britiske NGO Statewatch, afslører samtidig, at cyberspacealderens »digitale tsunami« kan give offentlige sikkerhedsorganisationer adgang til »næsten ubegrænsede mængder at potentielt brugbar information«, som bør samles og gøres tilgængelig for sikkerhedsorganisationer over hele EU.

Vi skriver hele tiden digital journal

Ifølge fremtidsgruppen er det vigtigt at beskytte europæiske borgeres privatliv igennem udbyggende teknologier, fordi borgernes forventninger til »proaktiv beskyttelse« bliver mere og mere akut i det »digitale tsunami miljø«. Overfor disse diskutable og ideologiske antagelser om borgernes ønsker er man i øvrigt tavs omkring, hvori elementet af borgerbeskyttelse ligger.

Derimod fokuserer rapporten udelukkende på offentlige myndigheders muligheder for at få adgang til al den digitale information, som vi efterlader os, hvad enten vi benytter kreditkortet, kommer på hospitalet, skriver sms, går på nettet eller næsten hvad som helst andet. I et dokument udarbejdet i forbindelse med gruppens arbejde hedder det:

»Enhver genstand, som en person bruger, hver transaktion man laver og næsten hvor end man færdes, skaber en detaljeret digital journal. Dette genererer et væld af informationer for offentlige sikkerhedsmyndigheder og skaber kæmpe muligheder for mere effektive og produktive offentlige sikkerhedstiltag«.

Forslaget fra Future Group varsler altså masseindsamling af vores personlige data om alt fra rejser, bankdetaljer, sygejournaler, internetbrug, straffeattest, fingeraftryk, mobiltelefonens benyttelse og digitale billeder, skriver Tony Bonyan fra den uafhængige researchgruppe Statewatch i den britiske avis The Guardian den 28. maj.

Mod mere statsmagt

Ifølge Statewatch er der tale om et »mega skifte i staten og dens institutioners magt«, og implikationerne heraf er »næsten ufattelige«. I dag har myndigheder over hele EU kun adgang til en ukoordineret og usammenhængende palet af informationssystemer. Men strategien »European Union Law Enforcement Information Management Strategy« under Stockholm Programmet er et opgør med nationale efterretningssystemer:

»Adgangen til digital information skal nemlig harmoniseres igennem automatiseret dataanalyse og standardisering af IT-udstyr over hele EU, som skal linkes op til en fælles myndigheds-»platform«, der kan koordinere og dele den information, som forskellige myndigheder i EU har adgang til. Med fremtidsgruppens egne ord skal der laves en »platform-tilgang til at levere offentlig sikkerhed«.

Regeringer i EU har siden 2006 været i fuld gang med at vedtage nationale love for at kunne tilbageholde og indsamle personlige kommunikationsdata. Offentlige myndigheder kan allerede trænge ind i private computere, hvilket Tyskland afslørede i juni 2008 ved at stille forslag om bemyndigelse til online computer-gennemsøgning i private hjem igennem harddisk fjernstyring. Det er altså blot tekniske og juridiske harmoniseringer på EU-plan, der er nødvendig for at alle politi-, immigrations-, og toldmyndigheder i EU får adgang til vores personlige data.

Præventiv effekt

Formålet med masseindsamling af EU-borgernes personlige data er ifølge Statewatch ikke kun at kortlægge den enkeltes adfærd. Det er også, at kunne forudsige og dermed influere fremtidige handlinger:

»En gruppe, som arrangerer en protest, kan komme til at se deres forberedende arbejde blive undermineret og afbrudt, arrangørerne blive mål for tilbageholdelse eller arrestation og protesten overvåget af spionerende droner, skriver Statewatch, og henleder dermed opmærksomheden på det præventive element i »overvågningsplatformen«.

Protest mulig og nødvendig

Processen med at beslutte og vedtage femårsplanerne er så lange og komplicerede, at de sjældent når mainstream-nyhederne, inden det er for sent for offentligheden at udøve indflydelse på indholdet eller retningen, skriver Tony Bonyan i Guardian.

Ifølge aktivisten Mattias Monroy fra den tyske solidaritetsbevægelse Gipfelsoli er det også nu, der skal handles, selvom EU staterne har fem år til at inkorporere programmet i national lovgivning:

– Vi er nødt til at forstå vigtigheden af Stockholm Programmet og handle nu, og det er tid til at nationale kampe hæves til europæisk plan. Hvad alskens teknologi nemlig ikke kan styre, er masseprotester, siger Mattias Monroy, og advarer danskerne imod at tro, at programmet ikke kommer til at vedrøre os, selvom vi står uden for det retslige og interne EU-samarbejde.

Mattias Monroy gæstede for nylig Danmark som led i arbejdet med at etablere den grænseoverskridende kampagne »Kortslut Stockholm Programmet«. Europæiske aktivister i netværket er allerede i fuld gang med at planlægge protester ved en række topmøder. Næste gang aktioneres der imod G8 i Italien 8.-10. juli, dernæst imod ministerrådsmødet i Stockholm 15.-17. juli.