Klasse, race og flag til debat i Bolivia

Bolivias regering har udstedt et nyt dekret, der ligestiller det indianske flag, wiphala, med det nationale flag. Det nye indianske symbol åbner derved atter op for en principiel debat omkring hvilket samfund, der ønskes for Bolivia.

Sidestillingen af det indianske flag med det nationale flag, tolkes af oppositionen som »en yderligere indiansk radikalisering af samfundet,« som det fremlægges af den fremtrædende regeringsmodstander, Mario Cossío - guvernør for lavlandsregionen, Tarija.

Oppositionen opfatter wiphala som ekskluderende for store dele af den bolivianske befolkning, da flaget har sin oprindelse i den indianske højlandskultur, og repræsenterer Bolivia før spanierne.

For dem er det nye nationale symbol blot en synliggørelse af den dybe kløft, der er mellem rig og fattig, mellem klasse, race og politiske overbevisning. Oppositionen kræver derfor, at det røde, gule og grønne nationale flag fortsætter som Bolivias eneste nationale symbol.

Et nyt Bolivia

Men for mange, især oprindelige folk, symboliserer det trefarvede flag den »gamle stat og den spanske kolonimagt, som gennem generationer har ekskluderet store dele af den bolivianske befolkning – især den indianske – og udnyttet landet«, som Fabio Colquechuima udtrykker det. Han er kommunikationsmedarbejder i paraplyorganisationen, CONAMAQ, der repræsenterer det indianske befolkningsflertal i højlandet.

Wiphala er blevet den indianske bevægelses symbol og bruges til marcher og demonstrationer. Foto:Toke Nyborg/Ibis.

Det regnbuefarvede flag symboliserer et »nyt Bolivia for alle,« forklarer han og fortsætter: »Men wiphala er også en daglig påmindelse om de sociale og kulturelle problemer, Bolivia fortsat lider under.«

Nationalstaten redefineres

Bolivias nye nationale symbol er blevet udgangspunktet for en debat, der roder op i gamle konflikter, og som i årene fremover vil skille de stridende parter i hver deres forsøg på at definere sig selv, som folk, grupper og individer.

For inden landets mange forskellige folk kan mødes og diskutere et fælles interkulturelt nationalt projekt, er det nødvendigt, for især etniske grupper, først at genopbygge en kulturel stolthed og selvforståelse, som i generationer har været forsøgt nedgjort og tilintetgjort af skiftende elitære regeringer i bestræbelserne på at skabe en homogen nationalstat funderet på vestlige principper og neoliberal udviklingstænkning.

Men omend processen er smertefuld, er den også uundgåelig. Bolivia er et multikulturelt samfund bestående af 34 forskellige indianske folk og 14 indianske nationer og en redefinition af den bolivianske stat er nødvendig i et land, hvor indtægts- og jordfordeling er ekstrem skæv og hvor flertallet af Bolivias befolkning fortsat lever i fattigdom uden adgang til kvalificeret undervisning og indflydelse.

Det er disse sociale og etniske grupper, som den nye forfatning forsøger at indlemme i staten. Men det politiske projekt betyder samtidig et brud med gamle magtstrukturer repræsenteret af den hvide overklasse, som også udgør oppositionen til den nuværende regering, og som ønsker at bevare deres økonomiske magt og politiske privilegier.

Generationers dominans

Kigger man over på den anden side af Atlanten og skæver til europæisk udvikling, har det gamle kontinent gennem århundrede været præget af interne konflikter og krige mellem europæiske nationer i et forsøg på at definere nationalstaternes rammer og endnu vigtigere selve nationalstaten.

Men for Bolivias vedkommende har en fælles nationalstatsdiskussion ikke været mulig før nu, da Bolivia siden spaniernes ankomst i slutningen af 1400-tallet har været under dominans af en lille overklasse. Først den spanske krone, derefter store godsejere, militæret og sidst en lille fortrinsvis hvid økonomisk elite.

Men ingen af disse grupper, som har formet landets politiske ledelse, har haft social lighed og kulturelt retfærdighed som erklærede politiske mål. Derimod har sikringen af økonomiske interesser og politisk status gennem ekskludering, diskrimination og undertrykkelse stået centralt i disse gruppers politikker.

Bolivia forsøger nu, anført af kontinentets første indianske præsident, Evo Morales, at redefinere den bolivianske nationalstat, som det er sket i Europa, men med mindre drastiske midler. Bolivia vil definere sig selv indenfor demokratiets rammer og med respekt for menneskerettigheder - hvis man skal tro regeringens egne udtalelser.

Morales, kom til magten i 2005 ved at love at skabe et nyt Bolivia og han ses af mange oprindelige folk som personificeringen af et paradigmeskifte.

Et symbol på forandring

Hvad der ikke står til at ændre, er whiphala´s store visuelle betydning. Mens det regnbuefarvede flag for mange virker som en rød klud, er flaget på samme tid blevet symbol på en kulturrevolution, der skal give landet tilbage til den oprindelige befolkning.

Det omstridte dekret, der har gjort, at det indianske flag nu vejrer side om side med det gamle nationalflag på offentlige bygninger og skoler, er blot ét af flere dekreter, som regeringen de kommende måneder vil udstede for at sikre en implementering af den nye forfatning, der blev vedtaget januar i år.

Forfatningen sikrer blandt andet etniske grupper politiske indflydelse og tildeler oprindelig folk retten til territorialt selvstyre, til stor utilfreds for den konservative opposition, der er skeptiske overfor den øgede indianske indflydelse.

Oppositionen opfatter ligeledes den yderligere inddeling af Bolivia i mulige indianske selvstyreenheder, som en trussel mod landets homogenitet, og katalysator for øget polarisering.

Om man er modstander eller tilhænger af Bolivias nuværende regering og dens politiske projekter, er der ingen tvivl om, at dens kultur-politiske projekt – som den har døbt »Bolivias Demokratiske og Kulturelle Revolution« - har åbnet op for en interessant og nødvendig debat, om hvilket Bolivia bolivianerne ønsker – og wiphala er blevet symbolet på denne debat.

Wiphala og det nationale røde, grønne og gule flag hænger side om side på offentlige bygninger i La Paz. Foto: Toke Nyborg.