Græsk politi anholder formodede bombemænd

Da græsk politi tirsdag den 24. september arresterede fire unge og sigtede dem for at være medlemmer af en terrorgruppe, udløste det ifølge Ritzaus Bureau gadekampe i Athen, hvor flere hundrede unge brændte containere og angreb politiet med brosten i Exarchia-kvarteret, der er kendt for at være en oprørsk og »venstreorienteret« bydel.

Nyhedsbureauet blander imidlertid to forskellige begivenheder sammen, idet gadekampene opstod efter en demonstration vendt mod politibrutalitet, begået tidligere på måneden, hvor politiet bandt en anholdt til et træ så voldsomt, at han brækkede armen og punkterede lungen.

Men sammenstødende fandt ganske rigtigt sted i Exarchia, og netop den uregerlige bydel udgør en forbindelse mellem gadekampene og arrestationerne af de formodede bombemænd.

Op mod 1.000 demonstranter deltog den 24. september i en demonstration vendt mod politibrutalitet i Athens Exarchia-kvarter. Det kom til sammenstød med politiet.

Det var nemlig i Exarchia, at politifolk i december 2008 skød og dræbte den 14-årige dreng Alexandros Grigoropoulos, hvilket udløste månedlange landsdækkende uroligheder. Og siden da har Grækenland oplevet en generel stigning af både demonstrationer, gadekampe og skud-, bombe- og brandattentater angiveligt udført af en række forskellige venstreorienterede grupper.

Mere end 50 forskellige grupper over hele Grækenland har i løbet af det seneste år gennemført et enkelt eller flere brandattentater, de fleste af dem under påfaldende opsigtsvækkende navne.

En af disse, »Sammensværgelsen af ildceller« (Conspiracy of the Cells of Fire), har taget ansvaret for adskillige bombe- og brandattentater mod bl.a. Handelsministeriet og den tidligere viceindenrigsminister, Panayiotis Hinofotis, som gruppen i en erklæring understregede, var ansvarlig minister, da den 14-årige blev skudt. Ingen er dog kommet til skade under gruppens attentater, der udelukkende har kostet materielle skader.

Samtidig med attentatet mod Hinofotis truede gruppen imidlertid den nyudnævnte leder af efterretningstjenesten, Dimitris Papangelopoulos, med at han kunne blive deres næste mål. Tilsyneladende ikke en tom trussel, da gruppen få måneder forinden havde angrebet Papangelopoulos’ hjem, på et tidspunkt, hvor han arbejdede som offentlig anklager.

Ildcellerne anholdt

Den 24. september slog politiet så til med razziaer mod flere huse i Athens forstæder, hvor der ifølge myndighederne blev beslaglagt materialer, der kan bruges til at lave sprængstoffer samt dokumenter, der pegede på forbindelser til »Sammensværgelsen af ildceller«. Indtil videre har politiet dog mod sædvane ikke fremlagt nogle af disse beviser eller oplyst, hvad det påståede bombemateriale er.

Maskerede antiterrorbetjente fører de formodede bombemænd til politistationen.

I græsk sammenhæng er det interessant, fordi næsten enhver græker har en gasflaske i køkkenet, og da langt størstedelen af de gennemførte brandattentater er udført ved hjælp af gasflasker, har de fleste grækere i princippet »bombemateriale« stående i deres køkken.

Fire unge under 21 år blev anholdt og sigtet efter anti-terrorlovene. De forventes fremstillet for en dommer den 30. september, hvor det besluttes, om de skal varetægtsfængsles.

Mediehetz mod universiteter

Samtidig er seks andre navngivne unge efterlyst – også de fire anholdtes navne og billeder er offentliggjort i den græske presse – og tonen i medierne er i det hele taget særdeles hård. Og hvad der især vækker bekymring i venstrefløjskredse, er, at medierne ukritisk har lækket oplysninger fra politiet, der hævder, at de efterlyste enten gemmer sig i anarkistiske besatte huse eller på landets universiteter.

Dermed kan grunden være lagt for, at politiet uhindret kan storme disse steder, hvilket ellers – for universiteternes vedkommende – er ulovligt i Grækenland.

Og netop forbuddet mod politiets tilstedeværelse på universiteterne, der har eksisteret siden en fascistisk militærjunta blev afsat i 1974, har længe været en torn i øjet på politiet, når demonstranter f.eks. under gadekampe har trukket sig tilbage til universiteternes område, og betjentene ikke har kunne følge efter dem.

Ofte fungerer universiteterne også som »kommandocentraler« og samlings- og koordineringssteder, når der sker større politiske mobiliseringer. Under opstanden i december 2008 var universiteterne således helt centrale samlingssteder for den koalition af studerende, arbejdere og indvandrere, der aktionerede og demonstrerede i gaderne.

Konspirationer eller valgflæsk

I venstreorienterede kredse har spekulationerne derfor i det seneste år gået på, om i hvert fald nogle af de mest spektakulære aktioner, hvor grupper med mere eller mindre bizarre navne og sprogbrug har gennemført aktioner, som har virket særdeles velegnede til at give politiet anledning til at kræve adgang til universiteterne, i virkeligheden er udført af provokatører fra enten politiet eller organiserede fascister. Spekulationer, som ikke er blevet mindre af de gentagne afsløringer af direkte samarbejde mellem politi og fascister vendt mod venstreorienterede aktivister.

Andre peger på, at den konservative regering har brug for en indenrigspolitisk succes forud for parlamentsvalget den 4. oktober. I meningsmålingerne fører den socialdemokratisk dominerede opposition over højrefløjen, ifølge iagttagere bl.a. fordi regeringen har svigte sine løfter om forbedringer for unge under uddannelse og ikke gør nok for at løse den økonomiske krise.

En omfattende og vellykket nedkæmpelse af terrorgrupper en uge før valgdagen kan således vende stemningen til fordel for den konservative regering og dens kamp for tryghed i samfundet, lyder formodningen.