Fandme nej, vi vil ikke give os

Mens krisen breder sig, og fyresedler uddeles i bundter, vokser frygten for arbejdsløshed. Hver anden danske lønmodtager er nu parat til at gå ned i løn for atbevare jobbet, viser en meningsmåling fra Newspaq.

Men lavere løn løser ikke de problemer, virksomhederne står overfor, mener Christian Juhl, formand for fagforeningen 3F i Silkeborg. Tværtimod skal der være plads til lønstigninger ved den kommende overenskomst, mener han. Og hvis ikke arbejdsgiverne går med til det frivilligt, skal strejkevåbnet i brug.

Som at tisse i bukserne

Selvom han godt kan forstå at mange er bange for at blive arbejdsløse, advarer Christian Juhl kraftigt mod at acceptere lønnedgang:

– Det er alene et udtryk for frygt og usikkerhed, og det løser ingen problemer. Lønnedgang er som at pisse i bukserne, for årsagen til krisen er alt andet end lønnen.

– Vi skal have klare krav, vi skal presse forhandlerne, og vi skal være klar til konflikt, mener Christian Juhl, formand for fagforeningen 3F i Silkeborg. Foto: enhedslisten.dk

– Krisen virker chokerende på mange. Massefyringer og lukninger af store arbejdspladser, som f.eks. Lindøværftet gør folk bange. Arbejdsgiverne prøver at gribe chancen og bryde igennem med forringelser nu, men det må vi aldrig lade dem slippe igennem med.

Han medgiver, at krisen gør ondt, også i hans lokalområde:

– De fleste store industrivirksomheder er lukket eller flyttet fra Silkeborg, f.eks. papirfabrikken, vindmøllefabrikken og tekstilfabrikken er ved at afvikle. På ét år er arbejdsløsheden i industrien blevet mere end fordoblet, så vi nu har over 400, der går uden job. Mange er blevet tvunget ned på deltid.

– Vi kan ikke ryste på hånden, fordi virksomheder lukker eller flytter. Vi skal ikke acceptere forringelser. Og hvor langt skal vi også gå? Skal vi gå til en polsk løn, eller skal vi gå ned på kinesernes niveau? En polsk arbejder tjener måske 40 kroner i timen, mens en kineser går til otte kroner.

Større krav om sammenhold

Overenskomsten for det private arbejdsmarked gælder for en treårig periode. Den nuværende overenskomst udløber i marts og april. Forhandlingerne om den nye er så småt gået i gang. Christian Juhl mener, at der skal være plads til forbedringer, krise eller ej:

– Der er ingen tvivl om, at krisen vil præge forhandlingerne. Det stiller større krav om sammenhold og vilje til konflikt. Det er der også, især blandt de ufaglærte. Vi var tilbageholdende under opturen, derfor skal vi heller ikke finde os i forringelser nu.

– Der skal helt klart være plads til forbedringer. Hvis arbejdsgiverne lægger op til en nulløsning eller ligefrem forringelser, kræver det et kontant svar. Fagbevægelsen må sætte foden i og sige, at det vil vi ikke finde os i! Priserne fortsætter med at stige, og vi skal også have dækket vores merudgifter. Vi får et par hårde år og må stå sammen og sige fandme nej, vi vil ikke give os.

Det kræver klare krav fra fagbevægelsen, påpeger Christian Juhl:

– Mindstelønnen skal op. Lærlingene skal have bedre vilkår. Skifteholdsarbejdere har helt urimelige forhold og det kunne f.eks. være et krav, at de arbejdede færre timer, men til samme månedsløn.

– Det må ikke lykkes arbejdsgiverne at få spillet os ud mod hinanden. Alle må stå sammen på tværs af fag og geografi og vi må forberede kontante svar. Hvis alle chauffører f.eks. står sammen og nægter at køre, så går lortet i stå i det minut, de drejer nøglen.

Brug for nyt flertal

Bedre forhold for lønarbejde sker ikke kun via overenskomstforhandlinger, siger Christian Juhl.

Rammerne udstikkes fra Christiansborg. Derfor opfordrer Christian Juhl til at gå på to ben:

– Man bør ideelt set både være aktiv i fagforeningen og i sit arbejderparti. Som selvfølgelig helst er Enhedslisten. Beskæftigelsen skal stimuleres gennem blandt andet offentlige investeringer, og så skal arbejdsmarkedspolitikken gøres aktiv igen med bedre adgang til uddannelse og jobmuligheder på for eksempel det offentlige velfærdsområde udnyttes, mener Christian Juhl.

– Generelt er lavere løn ikke løsningen, hvis problemet er manglende efterspørgsel, siger han.

Understøttelsen skal op

Et vigtigt element i en tid med fyringer og krise er understøttelsen. Christian Juhl siger:

– Understøttelsen har overhovedet ikke fulgt med prisudviklingen. Det er en af de mange ting vi skal have rettet op på, når der kommer et nyt flertal i Folketinget.

– Når ledighed står som en katastrofe for medlemmerne, så er det jo, fordi dagpengene og flexicurity-systemet ikke lever op deres formål. Dagpengene er slet ikke fulgt med løn- og prisudviklingen. Dækningsgraden er gennemsnitlig 55-60 procent af lønnen, og hvis man har hus og familie, så kan man ikke klare sig med nærmest en halvering af indkomsten, siger han.

– I stedet for at hjælpe de arbejdsløse, svinger regeringen pisken. Mange af vores arbejdsløse medlemmer under 25 er paniske over ikke at kunne få et job. De får kun halv understøttelse, og det kan man jo ikke leve af.

– Alle bør aktiveres i fagforeningen nu. Hvis der kommer konflikt til foråret, står vi meget stærkere, hvis medlemmerne har været med hele vejen, og ikke føler de er blevet skubbet ud i en konflikt. Vi skal have klare krav, vi skal presse forhandlerne, og vi skal være klar til konflikt.

– Stor arbejdsløshed giver lille kampkraft. Jo flere der er i fast arbejde, des stærkere står vi som klasse. Derfor er Enhedslistens kampagne mod arbejdsløshed rigtig god.

Artiklen har tidligere været bragt i Enhedslistes medlemsblad Rød+Grøn og bringes her med redaktionens tilladelse.