Olieselskaber vasker hænder efter overgreb i Nigeria

Shell er blevet anklaget for at forsyne politi og regeringsstyrker i Nigeria med våben og betale for arrestationer og razziaer mod fredelige aktivister. Det er resulteret i en retssag, som startede i New York i 1996 og som først blev afsluttet med forlig i juni 2009.

Retssagen startede efter at aktivistlederen Ken Saro-Wiwa i 1995 blev henrettet af det nigerianske militærstyre sammen med otte andre aktivister fra Ogoni-folket. For at slippe for domsafsigelse i sagen har Shell nu valgt at betale 15,5 millioner dollars i et forlig med Ogoni-folket.

Olieselskaber nægter medansvar

Shell benægter imidlertid alle anklager om medansvar for henrettelserne af de ni aktivister eller de øvrige overgreb på menneskerettighederne på trods af samarbejdet med militærstyret, skriver BBC.

Shell er ikke det eneste olieselskab, som har problemer med menneskerettighederne. En lignende retssag fandt sted i San Franciscos føderale ret i 2008. Her var Chevron anklaget for at betale Nigerias militær for at kvæle en fredelig og ubevæbnet demonstration på en olieplatform i 1998.

Protesten blev brutalt slået ned, og resultatet var to døde og flere, der blev tortureret. Chevron indrømmede efterfølgende at have betalt og transporteret de nigerianske sikkerhedsstyrker og ikke mindst at have ledet dem den dag, demonstrationen fandt sted.

Det amerikanske retssystem fandt imidlertid ikke, at Chevron kunne holdes ansvarlig for militærets opførsel.

Shell betaler 15,5 millioner dollars i forlig med Ogoni-folket i Nigeria for at undgå domsafsigelse i sag om henrettelse af Ken Saro-Wiwa og otte andre aktivister.

Så sent som november 2008 indkaldte Chevron igen de nigerianske sikkerhedsstyrker til en brutal undertrykkelse af en fredelig demonstration. Desuden åbnede Chevrons eget sikkerhedspersonel ild mod demonstranterne ifølge Isaac Botosan, viceformand for det lokale styre, Ugborodo Community Trust.

Olie og fattigdom

Protesten i Ugborodo var forårsaget af Chevrons misligholdelse af en aftale fra 2002, den såkaldte Memorandum of Understanding, MOU. Ifølge aftalen skal en vis mængde jobs tilfalde de lokale beboere i Ugborodo.

Men befolkningen i Nigeria har som helhed ikke haft den store gavn af olierigdommene. Gennemsnitsindkomsten per person i Nigeria er 294 dollars per år, dvs. under én dollar per dag. Det skal sammenlignes med, at olieudvindingen ifølge Amnesty International siden 1960’erne er vurderet at svare til 600 milliarder dollars.

Andelen af fattige i Nigeria er steget fra 28 procent i 1980 til 54 procent i 2004. Ifølge en FN-rapport fra 2006 skyldes det, at olieudvindingen har forårsaget massive prisstigninger.

Ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har kun en lille minoritet af veluddannede arbejdere i olieindustrien, traditionelle stammeledere og folk med tætte forbindelser til militæret haft gavn af rigdommene.

Det har øget den relative fattigdom blandt dem, der ikke er beskæftiget i olieindustrien og som desuden må leve med ødelæggelserne af deres fiskeri og landbrug.

Massive miljøødelæggelser

Ifølge rapporter fra Amnesty og FN er store dele af økosystemet i Niger-deltaet i dag ødelagt af olieforurening.

FN har opgjort et oliespild svarende til tre millioner tønder olie i perioden fra 1976 til 2001 ved 6.817 olieudslip. Mindre end 30 procent af olielækagerne er blevet ryddet op.

Den største ødelæggelse af mangroveskov på verdensplan, der nogensinde er registreret fandt sted ved Jones Creek-udslippet i 1998.

Da FN-rapporten er udarbejdet i samarbejde med og medfinansieret af Shell, er der næppe tale om nogen overdrivelse af problemets omfang.

Shell hævder, at olieudslippene i stigende grad skyldes væbnede banders sabotage og tyveri fra olieanlæggene.

Men Amnesty International påpeger, at Shell tidligere har løjet om sabotage i sager, hvor det viser sig at være tekniske fejl på anlæggene, og organisationen holder Shell ansvarlig for store miljøødelæggelser.

I Kira Tai i Ogoniland er der netop en uafsluttet sag fra 2007, hvor Shells eget personale først tilskriver en olielækage gennemtæring, for sidenhen over for Amnesty at hævde at udslippet skyldes sabotage.

Lugten af penge

Fiskebestandene er kollapset. Drikkevand, landbrugsjord, fiskedamme og floder, som mere end 60 procent af befolkningen er afhængige af, er ødelagt og stinker af olie og petrokemisk affald.

Befolkningen klager over udslæt og åndedrætsbesvær som følge af såkaldt »olie-regn« og evige gasafbrændinger i oliefelterne. Nigeria har den største koncentration af gasafbrændinger i verden og udleder mere CO2 end alle andre aktiviteter tilsammen syd for Sahara.

Amnesty International kritiserer specifikt Shell for ikke at tage ansvar og indtage »en tilskuers rolle« i forhold til de miljøødelæggelser og de efterfølgende konflikter, som de har været involveret i.

Human Rights Watch påpeger i en undersøgelse af de fem største olieselskaber i Nigeria ligeledes, at olieselskaberne ikke kan fralægge sig et medansvar, når de fortsat anvender det notorisk brutale nigerianske militær og politi, som efterhånden har en del liv på samvittigheden.